fredag den 26. september 2014

Otte punkter hvor Obamas tale i FN gik helt galt

Otte områder, hvor Obamas FN tale gik helt galt


Her til morgen læste jeg præsident Obamas tale til FN Generalforsamlingen og vil gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på 8 punkter i talen jeg fandt virkelig foruroligende.
Jeg er sikker på mange af læserne nu vil spørge, “Kun otte?” Nuvel, men lad os være nådige. Ikke over for Obama, men for læserne. Så det må være tilstrækkeligt.


1. Rusland og Ukraine

Præsident Obama gav en fin opsummering af alle de ting Rusland har gjort ved Ukraine i de seneste måneder. Annektionen af Krim, voldelige separatister der er blevet bevæbnet, nedskydningen af et rutefly, og at tropper er blevet ført ind i Ukraine.

Hvad er så Obamas svar på dette? Han proklamerer, “Vi vil pålægge Rusland en omkostning for aggressionen, og gå imod de falske påstande med sandheden.”

Hvilken omkostning kunne Obama administrationen dog muligvis forberede at pålægge Rusland som ville afskrække landet fra yderligere aggression mod Ukraine? Lad os huske at dette er manden der fortalte os, at hvis vi holdt af vor sundhedsforsikring, så kunne vi beholde den. Obama er næppe i stand til at fortælle verden at han vil imødegå falske påstande med sandheden.

Der er næppe tvivl om at den russiske delegation lo hjerteligt da de hørte den del af talen.

2. Atom aftale med Iran

Præsident Obama sagde om Iran, "Amerika stræber efter en diplomatisk løsning på det iranske atom problem som del af vor forpligtelse til at hindre spredningen af kernevåben og i vor stræben efter fred og sikkerhed i en verden uden dem. Dette kan kun ske dersom Iran griber den historiske mulighed. Mit budskab til Irans ledere og folk er ganske enkelt: Lad ikke denne mulighed forpasse.”  

Lad mig nu tolke det Obama faktisk mener:

Venligst underskriv denne aftale!!! Vil I ikke nok, tak!!! I kan berige al den uran I vil. Vi vil endog give Jer noget af vores. Vil I ikke nok!!

Dersom Obama administrationen og Iran indgår en aftale om kernevåben er den eneste historiske muligheden den repræsenterer den, at Iran har ‘snøret’ Obama administrationen.

3. Obama belærer verden om det at tænke videre end det 21. århundrede

“Ved udfordring efter udfordring kan vi ikke stole på en regelbog der er skrevet til et andet århundrede.”

Dette minder mig om da Obama irettesatte Vladimir Putin efter han havde placeret russiske tropper nær den ukrainske grænse i marts måned. Obama sagde til Scott Pelley, “Sådan overholder man ikke international lov og  internationale normer i det 21. århundrede.”

Faktisk er det lige præcis sådan international lov og normer overholdes i det 21. århundrede. Putins tankegang kan meget vel være fra det 19. århundrede og ISIS meget vel fra det 7. århundrede, men de forstår magtens opbygning og natur så meget, meget bedre end vor 21. århundrede præsident. Det er en meget farlig cocktail.

4. Der er ingen sammenstød mellem civilisationer

Efter Obama kom med sine sædvanlige platheder om - ikke at være i krig mod Islam (selvom en stor del af Islam er i krig mod os) og at Islam lærer om fred fastslog han også  “vi forkaster enhver formodning om et sammenstød mellem civilisationer.”

Denne observation kan næppe være overraskende når man ved den kommer fra en mand der hævder at ISIS ikke er islamisk. ISIS talsmanden Abu Muhammad al Adnani er dybt uenig. I en optagelse der truede civile i Vesten tidligere i denne uge, spørger al Adnani hvornår Obama er blevet “en sheik, en mufti og en islamisk prædikant.”

Men selv blandt de muslimer der ikke er tilknyttet ISIS og på anden vis ellers ikke søger at halshugge uskyldige civile, er der mange der ønsker at indføre Sharia Lov i Vesten og i dele af mange suropæiske byer er der kommet Sharia kontrollerede zoner. Hvis indførelsen af Sharia Lov, der sættet muslimer over ikke-muslimer og siger at en kvindes ord kun er halvt så meget værd som en mands ikke udgør et sammenstød mellem civilisationen - hvad gør så?

At benægte der er et civilisationssammenstød er at benægte ikke kun den islamiske ekstremismes natur/oprindelse, men de i bund og grund fuldstændig anderledes opfattelser i Vesten og den muslimske verden.

5. Obama kan bare ikke holde inde med at give Bush skylden

Vedrørende vor kamp mod ISIS i Irak og Syrien fastslår Obama, “Med denne indsats handler vi ikke alene.”

Hvornår mon Obama holder inde med at håne Bush? Måske i år 7?

Som Obama holder af at sige, ‘tag ikke fejl.’ Præsident Bush handlede ikke på egen hånd i Irak, han fik faktisk opbygget en større koalition end Obama har på nuværende tidspunkt.

Obama siger at “over 40 nationer har tilbudt at være med i denne koalition.” Det ord der skal lægges mærke til er “tilbudt.”

6. Obama's ros af en moderat muslim der faktisk ikke er særlig moderat

Præsident Obama anerkendte vigtigheden af at bekæmpe den islamiske ekstremismes ideologi - det være sig ISIS, al Queda eller Boko Haram.

Og så roste han Sheikh Abdulla bin Bayyah’s arbejde, der fornylig oprettede Forum for Promoting Peace in Muslim Societies. "Vi skal erklære krig mod krig, således at resultatet vil være fred på fred.”

Det er blot brandærgerligt at bin Bayyahs budskab om fred ikke også udstrækkes til amerikanske soldater. For ti år siden vedtog Bayyah en fatwa der gik ind for mord på amerikanske soldater og civilet personnel i Irak.

Men hallo, hvad kan man forvente andet af bin Bayyah? Han er trods alt højrehånd for Sheik Yusuf al-Qaradawi, der står i spidsen for International Union of Muslim Scholars (IUMS). Qaradawi har i årenes løb, opfordret til selvmordsbomber i Israel og at myrde frafaldne og homoseksuelle.

Qaradawi har forbud mod at komme ind i USA. IUMS har haft langvarige bånd med Det Muslimske Broderskab og Hamas. Men hvorfor dog bekymre sig om det. Obama administrationen betragter dem som i det store og hele verdslige organisationer.

Selv det at gå ind for mord på amerikanske soldater afholdt ikke Obama administrationen fra at invitere bin Bayyah til Det Hvide Hus sidste år.

7. Mere moralsk sammenligning - Israel og palæstinenserne

Præsident Obama kan bare ikke modstå fristelsen til at stikke til Israel. Han beklagede sig over, “Israelere der er parate til at opgive det hårde arbejde for freden.” Dette formoder selvfølgelig, at palæstinenserne nogensinde skulle have været interesseret i fred med Israel.

"Vi har ikke råd til at trække os fra denne bestræbelse - ikke når raketter affyres mod uskyldige israelere, eller så mange palæstinensiske børns liv tages fra os i Gaza.”

Og hvis fejl er så det?

I begge tilfælde må det være Hamas. De har affyret raketter mod israelske civile og også forhindret at palæstinensere kan flygte fra gengældelsesaktionerne fra IDF, ved at de har forbudt det. Gazaborgere der søgte at følge Israels advarsler om gengæld blev skudt på stedet.

8. Vi er ikke bedre end ISIS eller Rusland

Husker du dengang Obama administrationens embedsmand Michael Posner undskyldte over for Kina for immigrationsloven i Arizona for få år siden?

Nuvel her er så Obamas:

“Jeg erkender at Amerikas kritikere vil være hurtige til at påpege at til tider har vi også fejlet i at leve op til vore idealer; at Amerika selv har masser af problemer hos os selv. Dette er sandt. I en sommer karakteriseret ved ustabilitet i Mellemøsten og Østeuropa ved jeg at verden også lagde mærke til den lille amerikanske by Ferguson - hvor en ung mand blev dræbt, og et samfund splittet. Jovist vi har vores egne racemæssige og etniske spændinger.”

Jamen da dog. Jeg græmmes.

Obama arbejder ud fra den formodning at politibetjenten der skød den unge mand gjorde det af racemæssig animus i stedet for det der kunne have været en handling i selvforsvar. Men siden hvornår tager Obama hensyn til kendsgerninger? Han var helt sikkert ikke bekymret da det drejesde sig om hans ven “Skip” Gates i Cambridge for få år siden. (Læs denne på synopsis: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2009/07/en-fornrmelse-erstattes-af-en-ny.html

Ferguson, Missouri har uden tvivl nogle sociale problemer. Men der er altså en verden til forskel på at bo i Ferguson og bo i Fallujah. Uanset Ferguson Police Departments fejlbedømmelser så bør de aldrig kunne blive sammenlignet med ISIS og slet ikke Rusland.

Når alt er sagt og gjort, sagde præsident Obama intet for at fremme amerikansk troværdighed rundt om i verden.

http://spectator.org/blog/60483/eight-really-annoying-things-obamas-un-speech

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails