fredag den 12. september 2014

Bag om 9/11 tilsløringen - Hvem stod bag??

Bag om 9/11 tilsløringen af sandheden                       


                       
Efter 9/11 angrebene fik offentligheden at vide at det alene var al Queda der stod bag uden nogen hjælp fra stater.

Det Hvide Hus lod aldrig offentligheden se en hel sektion af Kongressens efterforskningsrapport om 9/11, som handler om “specifikke kilder med udenlandsk støtte” til de 19 flykaprere, hvoraf de 15 var fra Saudi Arabien.


Det blev hemmeligholdt og således er det i dag.

Præsident Bush censurerede uforståeligt i alt 28 sider af den 800 sider store rapport. Teksten er ikke blot overstreget med sort her og der, i denne kritiske dog helt manglende mellemsektionen. Siderne er helt og aldeles blanke, undtaget de prikker, hvor anslået 7200 ord engang har stået (denne artikel er til sammenligning på 1000 ord)

Et par lovgivere der for nylig læste den udeladte del siger de er “helt og aldeles chokerede” over omfanget af en fremmed stats indblanding i angrebene.

Reps. Walter Jones (R-NC) og Stephen Lynch (D-Mass.) kan ikke åbenbare den nation der identificeres uden at krænke føderal lov. Derfor har de foreslået Kongressen at den kan vedtage en resolution hvor man beder præsident Obama om at afklassificere hele 2002 rapporten “Joint Inquiry Into Intelligence Community Activities Before and After the Terrorist Attacks of September 11, 2001.”

Der er allerede sivet nogen information fra den lukkede sektion, men på grundlag af både CIA og FBI dokumenter, peges der på Saudiarabien som en formodet allieret.

Saudierne benægter enhver rolle i 9/11, men CIA har i et memo, som det berettes, fundet “uigendriveligt bevis” på, at embedsmænd fra den saudiske regering - ikke kun velhavende stærkt troende saudiere, men diplomater og efterretningsofficerer i kongedømmet og på højt niveau - hjalp flykaprerne både finansielt og logistisk.

Efterretningsarkiverne der citeres i rapporten omfatter helt specifikt Saudi Arabiens ambassade i Washington og konsulatet i Los Angeles som værende med til angrebene, og således er 9/11 ikke kun en terrorhandling, men en krigshandling.

Resultaterne, dersom de bekræftes, ville være opbakning til de open-source rapporter der viser at flykaprerne havde, i minimum 3 tilfælde, bånd til adskillige saudiske embedsmænd og agenter mens de forberedte deres angreb i USA. De fik faktisk hjælp fra Saudiske VIP’er fra kyst til kyst:

LOS ANGELES: Embedsmanden på det saudiske konsulat, Fahad al-Thumairy arrangerede formodentligt forberedelsen til modtagelsen af to af de saudiske flykaprere — Khalid al-Mihdhar og Nawaf al-Hazmi — da de ankom til  LAX i 2000. En af dem som stod for forberedelsen, Omar al-Bayoumi, en formodet saudisk efterretningsagent, forlod LA konsulatet og mødtes med flykaprerne på en lokal restaurant. (Bayoumi forlod USA to måneder før angrebene, mens Thumairy blev deporteret tilbage til Saudiarabien efter 9/11).

SAN DIEGO: Bayoumi og en anden mistænkt saudisk agent, Osama Bassnan, indrettede en operationsbase i San Diego for flykaprerne efter de forlod LA. De fik værelser, husleje og telefoner, sammen med private møder med en amerikansk al Queda gejstlig der senere blev den til berygtede Anwar al-Awlaki ved den saudisk betalte moske han var leder af i en nærliggende forstad. De blev også feteret ved et velkomstselskab. (Bassnan flygtede også fra USA lige før angrebene.)

WASHINGTON: Den saudiske ambassadør dengang  Prins Bandar og hans hustru sendte checks på samlet 130000 dollars til Bassnan i den periode han betjente flykaprerne. Skønt Bandar hævder at checkene var “velfærd” til Bassnans formodede syge hustru, fandt pengene ikke desto mindre vej til flykaprernes disposition.

Andre al Queda midler blev sporet tilbage til Bandar og hans ambassade - i et sådant omfang at i 2004 ville Riggs Bank of Washington ikke have saudierne som kunde.

Næste år, da et antal af de ambassade ansattes tilknytning til terror grupperne blev klarlagt, kaldte Riyadh Bandar tilbage.

“Vor undersøgelser bidrog til at ambassadøren forlod landet,” fortalte en efterforsker der arbejdede sammen med  Joint Terrorism Task Force i Washington mig, skønt Bandar siger han rejste af “personlige årsager.”

FALLS CHURCH, VA.: I 2001, dukkede Awlaki og kaprere fra San Diego sammen op igen - denne gang ved Dar al-Hijrah Islamic Center, en moske i Pentagon området bygget med midler fra den saudiske ambassade. Som dens imam hjalp Awlaki kaprerne der dukkede op på hans dørtrin som var det planlagt. Awlaki kom til moskeen efter en rejse på næsten 5000 kilometer for at være moskeens overhoved. Han lod en ejendomsmægler hjælpe dem med at få lejligheder og ID kort før de angreb Pentagon.

Awlaki arbejdede tæt sammen med den saudiske ambassade. Han underviste ved en saudisk tænketank i Merrifield, Virginia under ledelse af Bandar. Saudiske rejseplaner som jeg har indsigt i viser han også var den officielle imam ved saudi betalte ture til Mecca og ture til saudiske hellige steder.

Det som er mest mistænkeligt er at Awlaki flygtede fra USA på et saudisk fly et år efter 9/11. Som jeg første gang fortalte om i min bog “Infiltration,” hvor jeg citerer fra klassificerede US dokumenter var den saudisk betalte gejstlige kortvarigt tilbageholdt i JFK lufthavnen før han blev løsladt og kom i forvaring hos en “Saudi repræsentant.” En forbundsarrestordre for Awlaki var på mystisk vis blevet trukket tilbage dagen forinden. En US drone slog Awlaki ihjel i 2011.

HERNDON, VA.: Ved aftenen for angrebene skrev den top saudiske regeringsembedsmand Saleh Hussayen sig ind på den samme Marriott Residence Inn nær Dulles Airport som tre af de saudiske flykaprere, der havde Pentagon som mål. Mødtes han med dem? Det fandt FBI aldrig ud af. De lod ham gå efter han “simulerede et slagtilfælde,” huskede en agent. (Husseyens navn forekommer i den den særlige 9/11 Commission Report der frikender saudierne).

SARASOTA, FLA.: 9/11 gruppelederen Mohamed Atta og andre af flykaprerne besøgte hjemmet ejet af Esam Ghazzawi, en saudisk rådgiver til Kong Fadhs nevø. FBI agenter undersøgte forbindelsen i 2002 og fandt, at besøgsloggen for det lukkede område og fotos af nummerplader passede til køretøjer kørt af kaprerne. Blot to uger før 9/11 angrebene blev det saudiske luksushjem forladt. Tre biler herunder en ny Chrysler PT Cruiser, blev efterladt. Indendørs var overdådige møbler helt som nye.

Demokraten Bob Graham, den tidligere Florida senator der var formand for Joint Inquiry, har bedt FBI om Saratoga sagsmappen, men kan ikke få en eneste side frigjort. Han siger det er et “coverup.”

Beskytter forbundsregeringen saudierne? Agenter på sagen fortæller mig, at de gentagne gange blev bedt om at holde inde med at forske i om 9/11 angrebene fører til Saudiarabiens ambassade, der tilsyneladende har en mærkelig magt over Det Hvide Hus og FBI’s modsvar på angrebene.

Blot få dage efter Bush mødtes med den den saudiske ambassadør i Det Hvide Hus evakuerede FBI dusinvis af saudiske embedsmænd fra USA, sammen med medlemmer af Osama bin Laden familien. Bandar kom med anmodningen om eskorte direkte til FBI hovedkvarterer den 13. september 2001 - blot timer efter mødet med præsidenten. De to gamle familievenner delte cigarer på Truman Balkonen mens de diskuterede angrebene.

Bill Doyle, der mistede sin søn i World Trade Center angrebene, og står i spidsen for Coalition of 9/11 Families, kalder undertrykkelsen af beviser på saudisk medvirken en “ubegribelig tilsløring.” Her forleden udsendte han en email til slægtninge for angrebet og opfordrer dem til at ringe til deres repræsentanter i Kongressen for at støtte resolutionen og bede dem læse de 28 censurerede sider.


Forbløffende som det kan lyde så har kun få lovgivere bekymret sig om at læse den klassificerede sektion af utvivlsomt den vigtigste efterforskning i US historien.

Jo, det er helt sikker heller ikke let. Det tog en månedlang brevskrivningskampagne for Jones og Lynch at overbevise Husets efterretningspanel om at de fik adgang til materialet.

Det er yderst vigtigt at de tager sig tid til at læse den og lægge pres på Det Hvide Hus så alle amerikanere kan læse den. Det er ikke en storm i et glas vand. Informationen er stadig relevant i dag. At blive ved med at lede yderligere for at komme til bunds i den udenlandske støtte, kunne hjælpe med til at hindre endnu en 9/11.

Som skribenterne bag Joint Inquiry advarede i et overset tillæg til deres store handlingsmættede rapport fra 2002, “Statssponsoreret terrorisme forøger i betragtelig grad sandsynligheden for succesrige og dødbringende angreb i United States.”

Resultatet af deres efterforskning burde offentliggøres, selvom de for evigt vil forandre US-Saudi forholdet. Hvis en olierig magt var i stand til at organisere og udføre lignende pletskud mod vort handelscenter og forsvarsinstitution for et dusin år siden, vil det være i måske være i stand til at igangsætte lignende ødelæggende angreb igen i dag.

Medlemmer af Kongressen der er tøvende overfor at læse hele rapporten burde huske at 9/11 angrebenes fjerde mål var: DEM.

Paul Sperry is a Hoover Institution media fellow and author of “Infiltration” and “Muslim Mafia.”

http://nypost.com/2013/12/15/inside-the-saudi-911-coverup/

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails