Vælge side i de muslimske borgerkrige - Shia eller Sunni

Vælge side i de muslimske borgerkrige - Sunni/Shia

       

G. Murphy Donovan        

                       

Hvis indenrigspolitik drejer sig om at købe stemmer, da handler udenrigspolitik om at ‘købe’ sig et eftermæle.                

Desværre ville de fleste amerikanere ikke kunne finde Baghdad eller Mosul på et. kort. Og så længe det er frivillige der dør, er det vanskeligt for politikerne eller Facebook dronerne at se bagsiden af sagen. Derfor ændrede præsident Obama holdning forleden nat da han “erklærede” krig mod Islamisk Stat (ISIS), der nu besidder store dele af Syrien og Irak. Andre folks penge og andre folks børn, og et uansvarligt amerikansk lederskab; hvorfor skulle Amerika dog bekymre sig?

Erklæringen om fjendtlighederne følges op af den sædvanlige Obama ‘slippen damp ud’: Ingen krig mod Islam, ingen tropper på landjorden, ingen prisseddel, og intet endemål. Regn med dette som 3. Verdenskrig for Irak, “valgets krig” som Obama forpligtede sig til at afslutte for seks år siden. Uheldigvis er hr. Obama løsningen i Ummah, sunni, den selvsamme sekt der taler med to tunger, halshugger og vinder. Obamas nationale sikkerhedsstab synes kun at ville beskæftige sig med fiaskoer, ydmygelser og tilbageslag.

Hvordan kan det være at Europa og Amerika vedbliver med at begå de samme fejl, og vælger side i den muslimske verden og så forventer nogle anderledes resultater?

Præsidenten aner sådan set intet om udenrigspolitik eller strategi. Men ikke at have en strategi er ikke det samme som ikke at have en mening om verden. Og det er Barack Husseins vision, eller mangel på samme,  der gør præsidenten lig med tilbageslag.

Chicago og John Brennan synes at være kilderne til Obamas syn på verden.

Chicago

Lad os for det første få noget på det rene. Trods sin far og navnet Barack “Hussein” er han ikke muslim. Obama kunne være en anelse islamisk i samme grad som Muhammad Ali er en smule irsk. Men det nærmeste Barack nogensinde kom til Mekkas Mohammed var  Elijah Muhammad fra Chicago. Det kan synes svært at tro, så kom Obama altså heller ikke fra, eller ind i, Nation of Islams organisation. (NOI)

Obamas oprindelige syn på verden blev skabt i Windy City flokken: Krigeriske Protestanter og befrielsesteologi Katolikker, typer som Rev. Jerimiah Wright and Father Michael Pfleger. Skøre Cicago kristne og ikke NOI kadetter deler overraskende nok ikke de samme vælgerskarer -- ofre. Faktisk er den mærkelige præstekoalition der ved Lake Michigan for de fattige, småsvindlere, stofafhængige, alkoholikere, afhængige af offentlige midler, de uden ejendom, ældre og uden uddannelse - kollektivt set en afgørende liberal (Demokraternes) stemmeblok i Illionois og andre steder.

Sådan er Obamas “undertrykte.”

I Chicago, som i New York og San Francisco, skal man heller ikke forveksle dumme med de uden skolegang. Præsident Obama kan faktisk have sovet godt under historietimerne på Columbia når der undervistes i Islams historie og ved prædikant Wrights bibeltimer i Chicago.

Obama kom fra Chicago kulturen, uden diskussion den allermest korrupte, om ikke kriminelle borg i Nordamerika. Efter en tilsyneladende god tale i US Senatet blev Hr. Obama venstrefløjens nye darling i Washington DC, en østkystkultur befolket med typer som John Brennan; storbyernes Irske katolikker -- og en type som Pfleger, også et produkt af progressive Jesuit skoler. De progressives syn på verden er informeret af en teori om Orientalism, den snigende udslidte holdning om at race og udnyttelse er den unitære forklaring for Den Første Verdens (hvides) succes og Den Tredje Verdens (brune) fiasko.

En stor del af den sorte amerikanske minoritet i Amerika og den Sunni globale islamiske majoritet deler ofrets indstilling: Falsk stolthed, afhængighed, et mindreværds kompleks, og generationsbetinget vrede. Et fællestræk i begge kulturer er “ofret” et messeord hvor vedvarende social patologi mener man skyldes racisme, og at man skærer alle hvide fyre over en kam.

John Brennan

Før Obama administrationen var John Brennan en relativ ukendt Efterretnings apparatchik med speciale i Mellemøsten. Tilsyneladende vendte han retur fra en rejse i Sunni Arabien med en kraftig omgang Stockholm syndrom.

Ingen overraskelse at Brennan skød ‘papegøjen som en CIA mand i Clinton æraen og Det Hvide Hus, en såkaldt “talende hund” i ‘Selskabets’ jargon. Talende hunde i Efterretningsverdenen behøver ikke vide noget som helst, men de skal være iført slips, holde sig til budskabet og manuskriptet. Tidligt i Bush Jr. æraen, efter den sunni/arabiske/muslimske angreb på New York, med baggrund i hans levned, var Brennan på ‘den grønne gren.’

Da Obama så kom til byen, og før du kunne nå at sige “allahu akbar” to gange var Brennan i Det Hvide Hus, som den grå eminence om alt der har med Islam at gøre. John er nu direktør for CIA, hvor han har absolut kontrol over National Intelligence Estimates og enhver analyse af islamisk imperialisme, sunnier eller nogen andre muslimske gøremål.

I Obamas første periode insisterede Brennan på at islamisk terror var “kriminel” aktivitet, et mindre fænomen der ikke havde med den større “moderate” islamiske verden at gøre. Faktisk udrensede Brennan lidet flatterende sprogbrug som “islamist, islamisk imperialisme og islamofascisme,” fra alle diskussioner om Muslimske Krige. En medløbende medieverden fulgte hurtigt efter.  Hr. Brennans seneste bidrag til den politisk korrekthed verden i nationale sikkerhedsanalyser var vurderingen at Islamisk Stat (ISIS) var en “uansvarlig holdning.”

Det kan derfor ikke undre at præsidenten mener Sunni ISIS trusselsmæssigt er 2. klasse. Helt klart er det at Brennan ser det som sit livsværk at tilgive Sunni Islam. Hans indflydelse på den dårligt oplærte Barack Obama er muligvis helt enestående.

Her for nylig afslørede hr. Obama tåbeligheden og dybden i Det Ovale Værelse i et interview med Meet the Press. Obama indrømmede på nationalt TV at hans Hvide Hus stiller sig på Sunni siden - på bekostning af, kan vi blot formode alle andre muligheder for muslimske “partnere.” Brennan/Obama hjernetrusten vælger sandsynligvis Sunni sekten på grund af antallet og olien. Vi skal ikke udelukke masochisme heller ikke på dette område. (Gud ske tak for lovlig pot. Hvis man nu skal lytte til Obama der diskuterer sikkerhedsudfordringer så hjælper det altså at have en ordentlig bunke pot, en rulle papir og en skål med småkager.) Lad os nu se, igen, på hvad de bedst kendte islamiske sekter kan tilbyde.

Sufi’er betragter sig selv som mæglere, en fornuftens bro mellem de evigt krigende Sunni og Shia. Og hvem holder ikke af at se dervish der danser?  

Baha’ierne er endog endnu mere forsonende, indstillet på fred, en slags Islamiske Kvækere.

Kurderne, kun en anelse sekteriske, er tyrkernes traditionelle fjende. Der er vel næppe grund til at se på hvad sunni tyrkerne, der er tilbøjelige til blodbad, fulgt af Holocaust benægtelse, kan tilbyde. Allieret som de er med Vesten i en vanskelig tid er kurderne omringet af en svær historie og fjendtlige naboer. Hvis slaget om Levanten går så elendigt som de seneste krige med Sunni, vil Kurdistan (som Irak, Syrien, Libyen og Afghanistan) være føde for ulvene.

Der er få andre mindre sekter, men ingen af dem kan måles sig med Sunni flertallet, en intolerant global foreteelse der er kendetegnet ved hykleri, halshugning, imperialisme, politisk fascisme, terrorisme, kvindehad, slaveri, handel med børn, hijabs og burkhas. Glemte vi fætter/kusine blodslægtskaberne? En Shia vil gifte sig udenfor familien, en sunni arabisk sheik har sædvanligvis et harem bestående af nærtbeslægtede kusiner.

I de sidste 50 år med muslimske krige, stammer det overvældende flertal af overgrebene fra arabiske og/eller Sunni samfund. Næsten enhver terror- skyderi- bombehændelse og deres statssponsorer - fra Fatah, til Det Muslimske Broderskab, til al Queda, til Boko Haram, til ISIS er Sunni. Som kontrast, når man ser bort fra Hezb’allah er Shia Persien en i sammenligning civiliseret kultur.

Hvis du fornærmer er shiit eller en person, vil han kunne optræde som en ‘billedlig’ halsskærer, lad os sige sælge dig et tæppe til overpris eller fup uran.

En vred araber eller sunni på den anden side vil bogstaveligt talt skære halsen over på dig for at indtage en baconsandwich, at være iført bikini, en gibbernakker gin, eller en rosenkrans. Og araberne har nu tilstrækkeligt med penge til at hyre en englænder eller tysker til at udføre forefaldende arbejde såsom  henrettelser.

Hvis du er vantro eller frafalden så skal du bare ikke fanges i et Sunni  nabolag efter mørkets frembrud -- eller efter fredagsbønnen. Spørg blot enhver gidseltaget journalist, enhver buddhist, enhver jøde, enhver Mosul kristen - eller en kvinde som Lara Logan.

Vesten, især de progressive, synes at afsky Shia, fordi ayatollaherne gennempryglede Jimmy Carter i 1979 og perserne fortsætter med at ydmyge typer som Barack Obama og David Cameron i dag. Man må give Shiaerne at de er fremragende til propaganda. De slår til når muligheden er der.

Spredning af kernevåben, siger du? Muslimerne har jo allerede bomben. Den Islamiske Bombe skjult i åbenlyshed i Pakistan. Det er en Sunni bombe! At ignorere Sunni kernevåben er en smule som at ignorere barberblade i en børnehave. Pakistan er blot en vejsidebombe fra det anarki der hersker i Irak.

Sådan ligger landet: Resultatet af at tage stilling i den muslimske rodebunke.

Vi kunne også påpege nu, at mange Sunnier (bogstaveligt) og Shia (billedligt) gerne så Barack Hussein Obamas hoved på en pæl.

Med Jack Brennan og Barry Obama, vinder Amerika det velkendte spil hvor der er tre gevinster: Islams forkerte side, civilisationens forkerte side og historiens forkerte side. Og det er bedøvende ligemeget hvad du kalder alle de muslimske krige nu om stunder. Fuldstændig ligemeget.

Amerika og Europa taber dem alle.

The author was a “talking dog,” or CJCS briefer, at the Defense Intelligence Agency.

http://americanthinker.com/2014/09/taking_sides_in_the_muslim_civil_war.html#ixzz3DeSsEuG8