Overlad ISIS til de andre bandemedlemmer
Der var en voldsom gråd i hele landet. Non-stop propaganda fra et enslydende medie- militær- kongres kompleks havde overbevist det rædselsslagne folk om behovet for en militær offensiv i Irak og Syrien i jagten på et kobbel vilde hunde: Den Islamiske Stat Irak og Levanten (ISIS eller ISIL). Et flertal af ‘omringede’ amerikanere har indikeret, at det er i United States interesse at indlede militær aktion mod ISIS.
Folket jamrede og demonstrerede. Lederen, klagede de, manglede en plan til at besejre denne styrke, der det fik de at vide, udgjorde en alvorlig trussel mod dem. Krigsnetværket førte an i krigsliderligheden. Hvad præcist sagde præsident Barack Obama som fik Chucky Krauthammer og kyllingehøgene på Fox News hønsegården til at blive så fortørnede? Han fortalte journalisterne at han ikke have en strategi for at imødegå ISIS “på regionalt plan.”
Nyhedsværten Megyn Kelly - hendes show er forfaldet til en gang sludder, viften med flag, timelang beklagelse over den formindskede U.S. verdensdominans: Lad Den Arabiske Liga klare ISIS.
Overordnet set ser det ikke ud til at ISIS’ s naboer, herunder Israel, er synderlig bekymrede over barbarerne i deres baghave. Løftet om evindelig amerikansk intervention havde, sandsynligvis, iværksat inerti og apati blandt de regionale medspillere. Despotisme og populisme smeltede endelig sammen. Ledet af meningsundersøgelser og begæret efter godkendelse fra de ‘lærde’ sammenklaskede præsidenten så en strategi. I løbet af timer var der ‘kærlighed’ i luften igen. Medlemmerne af de elskovssyge medier kurrede som skovduer af liderlighed. Hvor var det langt tid siden de havde haft det på den måde med præsidenten.
I sin TV udsendte tale til nationen forpligtede præsidenten sig til at øge frekvensen af igangværende luftangreb i Irak, og han sagde han ville også ville bekæmpe ISIS i Syrien. De hormonfyldte observatører på CNN sitrede ved hver faderligt løfte om beskyttelse. “Hvis I truer Amerika, vil der ikke være noget sikkert tilflugtssted,” brølede Store Farmand.
Godtroende amerikanere synes ikke at Kong Husseins løfte om at tage sig af dem var absurd. Tænk på: “FBI’s seneste vurdering af den nationale sikkerhedssituation for hjemlig terrorisme” nævner overhovedet ikke islamist terror. Ligesom sin forgænger betragter denne præsident og hans ondsindede håndlangere faresignalerne mod hjemlandet som kommende fra lokal paphoveder: “anti-regerings militsgrupper,” “hvid overherredømme ekstremister,” “uafhængige borgerlige nationalister” og naturligvis “Puertoricanske nationalister.” Og samtidig med han har smidt et kødben til de ISIS besatte dummernikker så forbliver vor sydlige grænse, ifølge hans dekret, åben for alle.
Det er så let at afsløre det latterlige aspekt i Dr. Feelgoods “plan” nemlig løftet om “militær assistance til den syriske opposition”: “Jeg beder igen Kongressen give os de ekstra bemyndigelser og ressourcer til at optræne og udstyre disse krigere.
Det er nærmest umuligt at skelne den gode syriske opposition fra den slemme. Om noget er der en “stadig større overvægt at radikale islamister i de syriske oprørsstyrker der bekæmper Assads hær,” sekunderer den fremragende efterretningsformidler DEBKAfile. Lige for tiden bekæmper Syriens leder den forhånede Bashar Hafez al-Assad ISIS, samme mand som Hussein, McCain og Clinton ønskede afsat.
Afsættelsen af endnu en ekstrem effektiv lov-og-orden leder, Saddam Hussein, er det der satte liv i ISIS. Trods det det Delfi lignende orakel Dana Perino siger som hyldest til sin “forudvidende” boss’ “strategiske evner”; ISIS skyldes Bush 43. Irak er gået fra en slyngelstat til en fiaskostat, hvor gale hunde stortrives. Troskab over for de historiske kendsgerninger kræver at Bush får dummepoints for det.
For blot få uger siden da Israel og Hamas bankede ‘hornene’ sammen dukkede der to koalitioner op i Mellemøsten. DEBKAfile‘s fortæller om Saudi Arabiens Kong Abdullah, Egyptens præsident Abdel-Fatteh El-Sisi, herskeren over UAE Sheikh Mohammed Bin Rashid Al Maktoum, og … Mahmoud Abbas fra Den Palæstinensiske Selvstyreenhed. Den anden akse bestod af Hamas, Tyrkiet og en kylling ved navn Kerry (John) FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon og en kreds af “europæiske ministre,” kendt i regionen som “Red Hamas Gruppen.”
Den første alliance blev født ud af “Nethanyahus dilemma: Støt Obamas politik for at redde Hamas, eller kæmp for at den falder med Egypten og Saudi Arabien.”
Min pointe? Amerika mener det skal og kan være en godhedens magt i Mellemøsten. En nærmere undersøgelse afslører at regionens medspillere marcherer til deres egen rytme. I “Empires of the Sand: The Struggle for Mastery in the Middle East 1789-1923,” fremførte Efraim og Inari Karsh fantastisk viden og lærdom for at vise at “Det tyvende århundredes historie i Mellemøsten er i al væsentlighed kulminationen af langvarige oprindelige tendenser, lidenskaber og opførselsmønstre snarere end et udefrakommende påført diktat.” Tendensen holder ved.
Trods amerikanske anstrengelser hænger Assad stadig på. Den israelske regering er allerede i færd med “radikalt at ændre sin taktik over for Syrien, lave om på politikken og den militære strategi der i så lang tid var gearet til at stå op imod Syriens præsident Bashar Assad.”
U.S. der blander sig burde tage og blive klogere og holde op med at nedvurdere Syriens hær. Overlad ISIS til Syrien, Teheran og Tel Aviv.
Lad de lokale selv rage ‘kastanjerne ud af ilden.’
Ilana Mercer is a paleolibertarian writer, based in the U.S. She pens WND's longest-standing, exclusive paleolibertarian column, "Return to Reason." She is a fellow at the Jerusalem Institute for Market Studies, an award-winning, independent, nonprofit, free-market economic policy think-tank. Mercer's latest book is "Into the Cannibal's Pot: Lessons For America From Post-Apartheid South Africa." Her website is IlanaMercer.com.. She blogs at www.barelyablog.com.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar