En far som alkoholiker -Obama

Barack Obama, barn af alkoholiker

M. Catharine Evans

Fyringen af Shirley Sherrod er blot den seneste af en lang række af dysfunktionelle svar fra præsidenten der kan være med til at vise at han er helt udenfor kontrol. Hvor mange hændelser skal der til at at angive et mønster? Hvor mange gange skal præsidenten vise sin tilbøjelighed for paranoia, beskyttelse af sig selv, og give andre skylden før hans hold griber ind og intervenerer?

I et 12 trins genopretningsprogram ville Obma kunne kaldes en ACoA, et voksent barn af en alkoholiker. Hans far Barack Obama Senior var den typiske sterotypi på en kronisk alkoholiker. Men ifølge en artikel fra 2008 i Boston Globe, alt mens Barack Seniors sygdom blev værre og værre des mere blev han en meget farlig mand.

Han begyndte at drikke voldsomt og forårsagede en række af alkoholrelaterede ulykker, den ene af dem resulterede i en anden bilist død. Kort før sin død så en kollega fra Harvard Institute for International Development der arbejdede for ministieriet i Nairobi Obama Senior "vaklende" gennem indgangen. Han spurgte en anden ansat:

"Jeg spurgte nogen der var ved siden af mig. "Hvad er der galt med den mand?" sagde Gray. ..."Han sagde, 'Han er altid skidefuld og ikke i stand til at udføre sit arbejde.' Det var meget trist."

Ifølge tidligere U.S. Rep. Neil Abercrombie der kendte Obama Senior, da var han "selvcentreret og egoistisk med "store urealistiske drømme." Obama mødte kun sin far engang da han var barn. Da Obama var ti år gammel, og hans far besøgte dem i en måned begyndte lille Barry "at tælle dagene til min far rejste og livet ville vende tilbage til det normale." Barack Obamas far døde som 43-årig mens han kørte bil beruset.

Obamas fremvisning af de destruktive effekter ved alkoholisme fortsatte når han fulgtes med sin bedstefar på besøg hos den kraftigt drikkende kommunist Frank Davis. Senere i high school og videre derefter havde Obama selv problmer med druk og stoffer. Nu om stunder er præsidentens opførsel under kampagnen der aldrig ser ud til at slutte, et skoleeksempel på at han er en ACoA (Adult Child of Alcoholic -Voksent barn af en alkoholiker)

I et interview den 23. juli med Good Morning America korrespondenten Elisabeth Leamy blev han spurgt om balladen med Sherrod. Obama svarede:

Han [Tom Vilsack] sprang med på vognen delvist fordi vi lever i en mediekultur, hvor noget ryger på YouTube eller en blog og alle styrter med.

Et typisk svar for en ACoA er at give andre skylden. Obama maner til besindighed men det er ham der "styrter med." Hans manglende evne til at indrømme svaghederne i hans karakter, undtagen når larmen bliver så høj at bliver nødt til at bede folk holde kæft er klassisk. Han ventede seks uger efter Deepwater Horizon olieeksplosionen på at svare kritikernes anklager om at han intet foretog sig. Obama slog fast:

Jeg viser ansvarlighed. Det er mit job at sørge for at der bliver gjort alt der er muligt for at lukke denne hændelse ned.

Hans ord driver jo af et 'voksent barn af en alkoholikers' narcissisme. Ved at han er blevet forladt af begge sine forældre, ser Obama sig selv som alene i verden. Han behøver ikke benytte eksperter; han er jo ekspert i alt, sådan er hans overvurderede måde at tænke på.

ACoA'erne med deres inderlige mistro til mennesker har ingen troskabsfølelse overfor nogen. De er mestre i at manipulere. De lever efter mantraet, "hvad får jeg ud af det.

Dr. Tian Dayton, skrev et pragtguld stykke på Huffington Post september 2009, ni måneder efter Obama var indsat i embedet. Hun analyserede nogle af de store mekanismer ACoA' er benytter for at overleve i en fjendtlig verden beboet af Sean Hannityer, Glenn Beck'er og Fox News.

Hyper Årvågenhed/Ængstelse...ACoA'er har en tendens til at scanne miljøet og bekendskaber for tegn på en potentiel fare ...eller fornærmelser og vredesudbrud. Vi forsøger konstant at aflæse i ansigtet på de som vi omgiver os med så vi kan beskytte os fra en indbildt fare...vi opfatter fare, hvor der ingen er.

Hyper Reaktionsevne/Nemt til vrede... vi reagerer måske på stressfyldte situationer ved at blæse konflikter op og ude af proportion, der kunne være blevet klaret stille og roligt. Følelsesmæssig indsnævring...de som har oplevet et traume i et forhold har et begrænset følelsesområde.

Obama sagde sidste år i et CNBC interview:

Jeg har fået en TV-station der er helt og aldeles tilegnet til at angribe min administration. Det er en temmelig stor megafon. Du ville blive svært presse,t hvis du hele dagen så den og ledte efter en positiv historie om mig på den front.

Efter Dr. Dayton's analyse, så ser Obama muligvis Fox News hele dagen.

Da han blev stillet et spørgsmål om et møde i en by i Indiana om hans kabinetsudnævnelser, der ikke betalte deres skatter, sagde Obama til kvinden:

Jeg er en af dem der mener du bør drikke en øl med Sean Hannity.

Præsidentens henvisning til Hannity i et emne der ingen relation har til ham giver et meget stærkt bevis på hyper Årvågenhed og en frygt for medierne.

Hans hyper reaktion på hans ven Professor Henry Gates anholdelse i Cambridge sidste år hvor han siger at "politiet handlede dumt" kostede ham dyrt. Hans øl-topmøde undskyldning til politibetjent Crowley overskyggede hans telefonsamtale med Sherrod i forgangen ugen. Ligesom alkoholikeren der har brug for at komme ud af problemerne med hustruen eller chefen, så har det der med "Jeg er så ked af det" udvirket mirakler indtil næste fadæse.

Og sidst, men næppe mindst, var der præsidentens besynderlige, følelsemæssige tilbageholdenhed ved terrormassakren i Fort Hood. Selv NBC's lokale afdeling i Chicago havde meget svært ved at forstå Obamas upartiske bizarre opførsel da han erfarede om drabene på uskyldige militærfolk, mænd som kvinder. Overskriften på deres historie, "Obamas Skræmmende Ufølsomhed efter Skyderiet" afslører:

... i stedet for en trist leder der kom med trøstende ord og sympatitilkendegivelser og medfølelse så seerne en præsident der var uden forbindelse, og i upassende grad uengageret, komme med indledende bemærkninger ... præsidenten takkede forskellige ansatte og tilbød en "anerkendelse" til "Dr. Joe Medicine Crow."

Hvis vi ølger Dr. Daytons retningslinjer da falder hans frygtsomme opførsel indenfor kategorien af et ACoA. Så længe de som ACoA' er ikke aktivt arbejder på at forandre deres mønstre for opførsel vil de blot føje flere navne til deres list med skadevirkninger. Sherrod kom ud af debatten uskadt, men andre ofre der er fanget i dysfunktionen med ACoA præsidenten klarer sig ikke så godt.