Norge til jøder: I er ikke velkommen her
Anti-Semitismen forsøger ikke engang at dække sig som anti-Zionisme
ALAN M. DERSHOWITZFornylig afsluttede jeg en tur til norske universiteter, (marts 2011) hvor jeg talte om international lov som de anvendes i Israel/Palæstina konflikten. Men turen var næsten ikke blevet til noget.
Turens sponsor, en norsk pro-Israel gruppe tilbød mig at holde forelæsning, dog uden gage, på de tre større universiteter. Norske universiteter benytter gerne enhver lejlighed til at invitere foredragsholdere fra andre steder. Da min Harvard kollega Stephen Walt, medforfatter til "The Israel Lobby" kom til Norge blev han straks inviteret til at holde en forelæsning på Norges Videnskab og Teknologi Universitet i Trondhjem. På samme måde med Ilan Pappe, en der dæmoniserer Israel, og som underviser på Oxford.
Mine værter forventede derfor, at deres tilbud om af få mig til at give et anderledes akademisk perspektiv på Israel-Palæstina konflikten ville blive modtaget med samme ivrighed. Jeg har skrevet et halvt dusin bøger om emnet og repræsenterer en centristisk holdning i støtten til to-statsløsningen. Men universiteterne nægtede.
Rektor på jurafakultetet på Bergen Universitet sagde han ville være "beæret" over at jeg kunne forelæse "om O.J. Simpson sagem," så længe jeg ikke nævnte Israel. En administrator ved Trondhjem skolen sagde at Israel var alt for "kontroversiel."
Oslo Universitet sagde blot "Nej" uden nogen forklaring. Det fik en journalist til at spekulere på om de norske universiteter tror at jeg ikke er "helt stueren."
Kun en gang tidligere er jeg blevet forhindret i at holde forelæsning på universiteter i et land. Dette andet land var apartheid Syd Afrika.
Trods de at fakulteterne nægtede at invitere mig gav jeg tre forelæsninger i tætpakkede auditoriums på invitation af studentergrupper. Jeg modtog stående bifald både før og efter talerne.
Så var det det slog mig, hvorfor alt dette skete. Ved alle universiteter i Norge har der været bestræbelser på at få indført akademiske og kulturelle boykots af jødiske israelske akademikere. Denne boykot er direkte rettet mod Israels "besættelse" af palæstinensisk land - men besættelsen som boykotstøtterne har i tanke er ikke Vestbredden, men snarere selve Israel. Her følger første sætning i deres appel: "Siden 1948 har staten Israel besat palæstinensernes land....."
Universiteternes administrationer har nægtet at gå sammen om denne form for kollektiv straf af alle israelske akademikere, så derfor mislykkedes det formelle krav om boykot. Men i praksis eksisterer det. Jødiske pro-Israel talere er de facto underlagt en boykot.
Den første til at underskrive opfordringen til boykot var Trond Andresen, professor i Trondhjem. Om jøderne har han skrevet: "Der er noget gennemført selvtilfreds og selvcentreret ved den stammementalitet der er så fremherskende blandt jøderne....(De) som et hele er karakteriseret ved denne mentalitet.....Det er ikke mindre legitimt at sige noget sådant om jøderne i 2008-2009 end det var at påpege det samme om tyskerne cirka 1938."
Denne måde at tale - direkte til jøderne, ikke Israel - er åbenbart acceptabelt blandt mange i Norges elite. Overvej tidligere statsminister Kåre Willocks reaktion på Obamas valg af Rahm Emanuel som stabschef: "Det ser ikke alt for lovende ud, at han har valgt en stabschef som er jødisk." Hr. Willock anede intet om hr. Emanuels synspunkter - han baserede sin kritik alene på den kendsgerning af hr. Emanuel er jøde.
Det er måske ikke overraskende er der er færre end 1000 jøder i Norge i dag.
Landets udenrigsminister skrev fornylig en artikel der retfærdiggjorde hans kontakter med Hamas. Han sagde at Norges essentielle filosofi er "dialog." Den dialog viser det sig er ensidig. Hamas og dens støtter inviteres med i dialogen, men støtter af Israel udelukkes implicit ved en meget ægte boykot mod pro-Israel holdninger.
Mr. Dershowitz is a law professor at Harvard. His latest novel is "The Trials of Zion" (Grand Central Publishing, 2010).
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704474804576222561887244764.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar