Patrice Lewis
Har du lagt mærke til at socialisering nu er blevet - åbenbart - det eneste og eksklusive formål med uddannelse? Enhver der underviser hjemme her på planeten har hørt spørgsmålet: "Men hvad med socialisering?" (Pyt være med den beviste kvalitet ved hjemmeundervisning) Implikationen er at medmindre børn kommer i offentlige skoler da vil deres evne til socialisering svinde ind til det punkt, hvor de vil blive savlende tåber ude af stand til at begå sig med deres medarbejdere ved selskaber, og der hvor de vokser op.
Naturligvis er det ENESTE sted hvor "korrekt" socialisering er muligt - i regeringens skoler.
Vi har ophøjet denne mytiske nødvendighed for "socialisering" til en orakellignende status. Hvilket barn kan eksistere uden regerings-godkendte sociale evner? Hvordan vil de lære at sludre, være frivillige, arbejde, handle, komme samme, gifte sig og deltage i enhver anden aktivitet som de får indpodet ved de værdier der læres i skolen?
For mange år siden hørte jeg et radiointerview mellem en hjemmeundervisnings advokat og en forvirret vært der stillede det oldgamle spørgsmål; "Hvad med socialiseringen?" Gæsten gav et svar jeg aldrig har overvejet før:
"Hvad er formålet med en skole? Er det at lære de akademiske grundlærer, eller er det at undervise i socialisering?"
Det kan se ud til at svaret er i høj grad det sidstnævnte. Til denne indstilling vil jeg tilføje at den åbenbare betoning af socialisering formodentlig er, fordi de offentlige skoler fejler i enhver akademisk henseende. Men siden socialisering er yderst svær at sætte 'tal' er den så meget nemmere at kræve.
Et ekstremt tilfælde i den henseende vedrørende understregningen af socialisering kom fra Quebec her fornylig, hvor en dommer beordrede en families hjemmeunderviste børn (alderen 5, 7, og 9) ind i de offentlige skoler således at de kunne blive socialiserede. I det som kan ligne en tyrannisk misbrug af magt, beordrede dommeren familiens 3 årige søn i dagpleje, således at han også kunne blive socialiseret.
Jeg kender ikke mere til denne særlige sag udover hvad der blev berettet i artiklen. Men det helt specifikke er ikke formålet med denne klumme. Det er socialiseringstyranniet.
Ifølge ordbogen er socialisering "en forsættende proces, hvorved et individ opnår en personlig identitet og lærer de normer, værdier, den opførsel og de sociale evner der er passende for hendes eller hans sociale position."
Det lyder jo gevaldig flot. Jeg har ingen indvending mod denne definition. Det jeg har noget imod er den form for socialisering man kan finde i offentlige som regeringsembedsmænd synes fortryllet og opsatte på, og uden hvilken de føler hjemmeundervist børn ikke kan være i stand til at fungere.
Lad os derfor se nærmere på nogle få socialiseringsevner der kan opnås i offentlige skoler. Jeg vil diskutere teenagere, da vi har to i vort hjem.
Mode.
En gang om ugen tager jeg mine døtre ind til byen for deres gymnastiklektioner. Vor rute fører os forbi en respektabel offentlig high skole lige netop som klasserne for fri. Vi kalder det "Det ugentlige eftermiddags freak show," fordi pigerne får et gevaldigt ryk ved at se elevernes modeopvisning. Ussel tøjstil, tætsiddende tøj, afslørende tøj, laset tøj...behøver jeg nævne mere?
Attitude.
Fra nedturen med almindelig høflighed, til sjoskende uforskammethed, til direkte fjendtlighed mod voksne, er teenageres holdning i dag så elendig at mange mennesker ikke ønsker at have noget med dem at gøre.
Sprogbrug.
Fra det allestedsnærværende "elsker" indsat for hvert tredje til den udprægede interesse for ekskrementlignende ord, har sprogevnerne forvandlet sig til noget, hvor mange teenagere har et ordforråd på cirka 800. "Teensprog," som det er kendt som, er blevet så udbredt, at det faktisk begrænser et ungt menneskes ansættelsespotentiale, fordi de er ude at stand til at kommunikere effektivt.
Sex.
Flere end halvdelen af eleverne i high schools er seksuelt aktive, og halvdelen af de som ikke er det har været "intime" på en eller anden måde. Det er en foruroligende høj andel.
Jeg kunne godt fortsætte, men jeg formoder du har fattet meningen. Dette er, hvad der sker når du låser børn inde i syv timer om dagen og tvinger dem til at forme deres sociale evner på skolebænkene i stedet for samfundets standarder. (Selvfølgelig er samfundets standarder på lignende gået tilbage på grund af denne praksis.)
Sæt det så op imod de private eller hjemmeunderviste børn der ganske bogstaveligt kan peges ud i mængden. De er næsten alle høflige, nydelig klædte, har gode manerer, god opførsel og benytter et rigt og rent ordforråd. Jamen da dog for en forsamling skrækkelige misopfostrede møgunger.
Dr. Brian Ray fra National Home Education Research Institute bemærker,
"Definer socialisering. Mener de 'normal' såsom den sørgeligt høje procentdel af elever i offentlige skoler der er funktionelt analfabeter, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, ender i fængsel, er engageret i førægteskabelig sex og graviditeter udenfor ægteskabet, og spilder utallige timer af deres liv med at se TV og spille nedbrydende videospil?
Er det at være i en offentlig skole med dens kultur af gruppefiksering årsag til alt dette, eller bidrager det til det? Psykologer og regeringsansatte beder ofte om socialisering ved offentlige skoler, men de evaluerer sædvanligvis ikke kritisk det som de bliver bedt om. Hvem er det mest som er mest socialt uegnede, som fylder rækkerne i de skattebetalte programmer, og ikke, når de bliver voksne samfundsmæssigt engagerer sig, er det de som er uddannet i offentlige skoler eller de hjemmeunderviste? Forskningeresultater beviser at det er de som er fra regeringens skoler ikke de hjemmeunderviste."
Når derfor kritikere beskylder hjemmeunderviste børn for manglende sociale evner, så er det de siger at hjemmeunderviste børn er langt mindre i stand til at være sammen med offentligt underviste elever. Ved du hvad? De har ret! Men disse kritikere formår ikke at erkende at hjemmeunderviste kun en meget lidt interesse i at komme samme med disse typer.
Naturligvis bliver forældre der har hjemmeundervisning, med det ønske at beskytte deres børn fra den negative socialisering der finder sted i skolerne, betragtet som syge, helt ved siden og og overkontrollerende. Tilsyneladende har ingen nogen sinde bekymret sig om faktisk at spørge de hjemmeunderviste børn om de fortryder ikke at kunne blande sig med offentligt oplærte elever.
Nu da mine piger begge er teenagere tror jeg at hjemmeskolings socialiseringsevnerne er vigtigere ned nogensinde. Om nogle få korte år vil de flytte hjemmefra, og stå på arbejdsmarkedet i den virkelige verden. I denne barske økonomi er det vigtigt for unge mennesker at være i besiddelse af basismanerer, have ordforråd der er større end 800 ord, vide hvordan man klæder sig pænt, og taler respektfuldt og have solide akademiske kundskaber.
Det er ikke vigtigt at de ved, hvordan man bruger stoffer, kommer sammen, får velfærdsydelser eller skaber flere børn der bliver smidt i skoledagplejen for at fuldende cirklen.
Kald mig bare skrupskør!
Patrice Lewis is a freelance writer whose new book is "The Simplicity Primer: 365 Ideas for Making Life more Livable." She is co-founder (with her husband) of a home woodcraft business. The Lewises live on 20 acres in north Idaho with their two homeschooled children, assorted livestock, and a shop that overflows into the house with depressing regularity. Visit her blog at www.rural-revolution.com.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar