Fornuftiggøre pædofili i islam - et kunststykke

Rationalisere pædofili i Islam

Raymond Ibrahim

Tidligere denne måned (juli) så vi, eller snarere blev vi endnu engang mindet om - at Islam tillader pædofili forklædt som "ægteskab." Den saudiske førende gejstlige Dr. Salih bin Fawzan udstedte en fatwa der lader skinne igennem, at der ingen minimumsalder er for pigers ægteskabt "selv hvis de er i vuggen," og at det eneste kriterium  er at "de er i stand til at være placeret nederst og bære mandens vægt."

Mens denne praksis taler for sig selv, er det interessant at være vidne til, hvor langt nogle muslimer vil gå for at retfærdiggøre eller fornuftiggøre det - eller endog vende det til en kilde til stolthed.

Admirable patience to childish antics

Overvej, for eksempel, denne muslimske gejstlige, der diskuterer Muhammads ægteskab med barnet Aisha, da hun var ni. Langt fra at rødme af skam ser denne muslimske gejstlige dette som en fortælling der kan være med til at prale med Profetens "tålmodighed" og "storslåede karakter." Oversættelse af relevante dele følger her:

Beretningen om profetens ægteskab med Aisha åbenbarer for os aspekter af profetens væremåde overfor Aisha, og langt vigtigere aspektet vedrørende slægtskabet mellem mand og hustru for at vise, hvordan man bør behandle sin hustru ligesom profeten gjorde med Aisha.

Vi ved at Aishas mor gik hen for at hente hende fra gyngen som hun legede på for at ordne hendes hår og forberede hende på profeten så han kunne bestige hende (have sex med hende) - og hun gjorde alt det samme dag.

Aishas egen beretning i Sahih Bukhari er forklarende i sig selv: Hun beretter om hvordan hendes mor hurtigt forberedte hende og derpå "overdrog" hende til Muhammad, og hvordan "intet overraskede mig mere end at Allah profet kom til mig om formiddagen."

Den gejstlige fortsætter:

Således ser de at hun legede med sine legekammerater skønt den dag, hvor hun skulle have samleje var selvsamme dag - og at alt de gjorde var at gøre hende klar til profeten så han kunne have sex med hende.

Hvad ser vi således da profeten giftede sig med Aisha? Gik han til hende og siger, "OK, det er så det, du er gift, du er nu voksen, du formodes at være moden, du skal gøre dette og hint, du skal glemme dit legetøj og dine små venner; du er nu hustru til en mand, du skal sørge for mine behove" og så ikke mere?

Nej, Profeten gav hende lov til at fortsætte med at lege med hendes legetøjsdukker - faktisk gav profeten hende undertiden sådanne ting at lege med. (Denne hadith har flere detaljer, herunder hvordan Aishas små veninder skulle "skjule sig" når profeten kom til hende indtil han kaldte på dem.)

Det bør bemærkes at den gejstlige genfortalte ovenstående med ærbødighed og forbavselse - som om han ville sige, "Se hvor hensyntagende og fordomsfri vor profet var!" 

Faktisk var det den gejstliges hele pointe: At vise at Islam, ifølge Muhammads eksempel, forventer at ældre muslimske ægtemænd er tålmodige overfor deres unge hustruer: "Den ældre ægtemand bør ikke forvente at den unge hustru er på hans modenhedstrin, snarere, burde han gå ned på hendes trin, for det er han i stand til, hvorimod hun ikke er." 

Ligeså "gentlemanlike" det angiveligt lyder, da er et blot endnu et eksempel på, hvordan muslimske lærde betragter Muhammads måde at leve på: Fordi de ikke kan fordømme eller ignorere hans praksises, da skal de nødvendigvis gå meget langt for at fornuftiggøre eller retfærdiggøre dem - at finde det gode i enhver situation deres profet befandt sig i, samtidig med de udviser glemsomhed for alt det dårlige. 

Således har vi her en gejstligs bestræbelse for at finde et positivt aspekt ved Muhammads pædofili - at han var tålmodig og hensyntagende overfor sin barnebrud - og samtidig ignorerer man selve kernen i det: At Islam først og fremmest  er bygget op omkring lysten til at have sex med et barn.

Raymond Ibrahim

Jihad Watch


http://www.raymondibrahim.com/10011/rationalizing-pedophilia-in-islam