Patrice Lewis
En chokerende undersøgelse sidste år fra United Kingdom afslørede det chokerende: 70% af kvinder sagde de godt lide kunne at udføre husarbejdet. Oh, hvilken rædsel.
"Med mange flere kvinder der nu arbejder på fuld tid som deres families eneste forsørger," bemærker artiklen, "kunne man forvente en ændring i kønsrollen. Men ifølge forskerne er det dog stadig, i flertallet af britiske husholdninger, kvinderne der udfører pligterne uanset deres arbejdsstatus....Mens kvinder, for de flestes vedkommende sagde de holder af husarbejdet fandt undersøgelsen, at de som er i 20- 30'erne var de som mest brokkede sig over dette."
Der er vist ikke brug for at sige at statistikker som denne ærgrer og gør feministerne vrede. Men det understreger blot det jeg altid har vidst: De fleste kvinder holder af at holde deres hjem pænt. Selv i disse liberale tider. Og selvom de kalder sig feminister.
Den holdning at kvinder skulle have været kommet bort fra det at gøre toiletter rene og vaske gulve går helt tilbage til de tidlige 1960'erne da feministerne gjorde alt for at få kvinder ud fra deres hjemmeverden og ud i arbejdsverdenen. Hjemmet var et fængsel. Husmødre var slaver. Hvis du ønskede et rent hjem, var den foreslåede løsning at ansætte en hushjælp (tilsyneladende en mindre fri kvinde) til at gøre dit toilet og dit gulv rent, således at du ikke ville få snavs på dine egne fingre af dit eget skidt.
Det er derfor statistikker som denne britiske undersøgelse fremhæver - med baggrund i et betragteligt antal på 25000 voksne deltagere - får feministerne til at se rødt.
Jeg synes disse tal er opmuntrende. Kvinder der nyder husarbejder har tilsyneladende en vis stolthed i det ansvar der følger med at sørge godt for deres familie. Jeg betragter denne undersøgelse som en meget vigtig understregning af kvinders interesse i deres hjem. Personligt ansvar indenfor hjemmet afspejler sig ofte i et personligt ansvar for det uden for hjemmet.
En af de store glædelige fordele som vore Grundlæggende Fædre fastsatte for os i vor nations fødselsdokumenter (Uafhængighedserklæringen, Forfatningen, Bill of Rights) er retten til at selvstyre med meget få regler. Selvøglelig er det ikke længere tilfældet - vore lov er reguleret til mindste detalje - og på grund af det har vi glemt hvad det vil sige selv at styre. I stedet for vi tilpasser os de sociale forventninger ved etik og opførsel er vore liv blevet reguleret af de elitære. Resultatet er at vor personlige opførsel er degenereret til det punkt hvor vi klæder os, handler og taler i et offersprog og forventer at nogen andre ubetinget gøre vore toilet rent og støtter vor levevis.
Frie mennesker har en tendens til at have høje standarder. Det er de nødt til. Hvis et frit menneske begår fejl, må han selv tage konsekvenserne. Han har ikke nogen regeringskontorer der kan kautionere for ham ved enhver vanskelighed eller som vil undskylde hans opførsel på besynderlige præmisser om at være "et offer."
Men et folk der ikke er frit tilpasser sig lavere standarder. Under dække af (host) "medfølelse," fjerner regeringen konsekvenserne af vor opførsel. Uden den kritiske selvstyres erfaringsgrundlag syner vore standarder som en sten i vandet. Når vor tilskyndelse fjernes og vi får at vide hvad vi skal gøre, mister vi evnen til at styre os selv. Offerrrollen bliver en livsform. Ingen ønsker længere at gøre deres 'eget toilet' rent, hverken bogstaveligt eller figurativt.
Feministerne har brugt årtier på at overbevise kvinder om, at de var ofre for et ondt undertrykkende patriarki. Vi har ikke brug for mænd som støtte når vi får børn - at være en enlig mor giver styrke. Vi burde ikke nedlade os selv til at være hjemmets vogtere -- det er for nedværdigende. Vi burde ikke opdrage egne børn -- de vil få en meget bedre "socialisering" i dagplejen er I ikke klar over det!
Den dødbringende kombination af feminisme og regeringsdagpleje har ført til de kriseniveauer der finde i den traditionelle familie, ikke kun i Amerika, men overalt. Ikke overraskende bliver denne udvikling - med høje skilsmiserater, og børn født uden for ægteskab -hyldet af sådanne grupper som United Nations Population Fund (UNFPA), der "erklærede at nedbruddet af traditionelle familier, så langt fra at være en krise, men faktisk er en triumf for menneskerettigheder mod "patriarkatet."" Således sagde UNFPA repræsentanten Arie Hoekman ved et seminar i Mexico City i 2009.
"I de konservative kræfters øjne," sagde hr. Hoekman, "betyder disse forandringer at familien er i krise. I krise? Mere end en krise, vi er midt i en svækkelse af den patriarkalske struktur som et resultat af, at den økonomiske base der opretholder den svinder bort og på grund af fremkomsten af nye værdinormer centreret om anerkendelse af de fundamentale menneskerettigheder."
Fundamentale menneskerettigheder? Hvad for nogen rettigheder? Mener man børns "rettigheder" til at vokse op i opløste eller ikke fungerende hjem? Eller mener han "retten" hos utallige ugifte kvinder til at skubbe babyer ud, der ikke er født i et ægteskab, og som skal understøttes af skatteyderne? Hvad er det dog for nogle fabrikerede "rettigheder" ? Og hvem betaler for dem? (Husk at ressourcer der tages med tvang fra en person og gives til en anden er ikke rettigheder, det er berettigelser.
Leonardo Casco fra Det Pavelige Råd for Familien sagde han ikke var overrasket over at UNFPA benægtede tilstedeværelsen af nogen problemer. "De er tvunget til at benægte at der er en krise i familie, fordi de selv har skabt krisen....(UNFPA bureaukraterne) har opfundet en række af nye "menneskerettigheder" ...hvormed de ønsker at retfærdiggøre alle deres handlinger."
Kan du se hvordan noget så 'småt' og tilsyneladende uværdigt som at skrubbe sit eget toilet, og vaske sine gulve har langt dybere rækkende konsekvenser end blot det at gøre rent i hjemmet? At man selv gør rent i sit hjem er troværdighed. Det er en del af det at være sig ansvarsbevidst at man har børn født i ægteskab og selv opdrager dem. Det er det samme som at acceptere de besværligheder og de glæder ved selvbestemmelsen der er frisættende fra afhængighed af staten og dermed af slaveriet.
Indtil vi er villige til at acceptere det personlige ansvar som det er beskrevet i dokumenterne der skabte vort land vil vi aldrig indfange den storhed vi engang havde som nation. Det hele kan begynde med en villighed og endog glæde ved husarbejde.
Read more: Clean a toilet, save America http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=322433#ixzz1SH6ct3RM
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar