Diversitetens mørke side

Race pøbler: Diversitetens dystre side

---

Patrick J. Buchanan

“I har smadret jeres egen race” sagde borgmester Michael Nutter til de sorte unge i Philadelphia, hvis tilfældige pøbelbander havde banket og røvet handlende i det fashionabel kvarter i byen.

"Tag de forbandede hættetrøjer af,” gik borgmesteren videre i en bidende belæring. “Træk de bukser op, køb et bælte, ‘for ingen ønsker at se dit undertøj og din røvspalte.”

Og borgmesteren havde nogle råd til de teenagere der søger arbejde. “I kommer ind på nogens kontor med uredt hår og en rygsæk og sko der ikke er bundet og med bukserne halvt ned, tatoveret op og ned ad armene og på halse, og så undrer I jer over at der ikke er nogen der vil ansætte jer?”

“De ansætter Jer ikke, fordi du ser så skrupskør ud.”

Nutter er afrikansk-amerikaner og den første leder der taler om den racemæssige karakter hos pøbler der angriber mennesker i den ene amerikanske by efter den anden. Hvor er så vore andre ledere?

Ved Iowa State Fair, august sidste år, slog sorte slyngler en hvid mand så voldsomt at han kom på hospitalet. Politiet begyndte at se på muligheden af et racebetinget angreb og en hadforbrydelse efter at markedsdeltagere sagde de hørte slynglerne råbe, “Slå den hvide Godnat!”

Efter Memorial Day, måtte Chicago betjente lukke en strand da en pøbel grupperede sig og angreb folk og væltede cyklister. 

I Miami Beach, var der gennembankninger og skyderier samme weekend. I D.C. er pøbler af sorte unge dukket op et halvt dusin gange i butikker og har  plyndret disse for tøj og varer og derpå flygtet.

Medierne omtaler næsten aldrig banditternes race. Deres tilbageholdenhed ville dog forsvinde, hvis det var en hvid pøbel i en eller anden by i Syden, der blev fanget, hvis de gennembankede sorte butiksejere i et center. 

Men denne pøbelsvøbe der rammer byer i U.S. er blevet overskygget af plyndringerne og afbrændingerne i London og andre britiske byer i den værste vold der har hjemsøgt nationen og dets hovedstad side Görings Luftwaffe hærgede i “Blitzen.”

Tusinder af hætteklædte, slynger og kriminelle har brandbombet bygninger, plyndret butikker og flået og gennembanket og røvet folk uden anden grund end at de var hvide. 

Overvældede politibetjente overgav faktisk byen i tre dage. Men den fjerde nat, gik plyndringstogterne taget form af en multietnisk kaste af ‘asiater’ og hvide der sås slutte sig sammen i denne kriminalitetens festival.  

Asiatiske og sorte butiksejere er også ofre. I Birmingham blev tre pakistanske mænd der forsvarede deres nabolag kørt over og dræbt af en varevogn, der efter det der fortælles, blev ført af en sort.

I en country-and-gospel sang der huskes fra 60’erne, den som gav James Baldwin titlen på hans polemiske værk forekommer denne sentens:

God gave Noah the rainbow sign,No more water, the fire next time.

Et halvt århundrede efter de lange varme somre i 1960’erne og to årtier efter de værste optøjer i U.S. historien siden New York indkaldelsesoptøjerne i 1863 - Los Angeles uroen i 1992, hvor sorte og hispanics angreb koreanere og hvide - så er “next time” måske ankommet til Europa, forløberen for det nye århundrede fandt sted for cirka 5 år siden da nordafrikanske unge i Paris’s banlieues drog afsted på en plyndringstur der tog dage, med afbrændinger af biler og angreb på politiet og brandfolk, hvor mange af disse kørte bort igen og lod brandene rase ud. 

Denne uge var det Londons tur. Når brandene er raset ud, skal vi påny høre den gamle venstreorienterede klagesang om fattigdom, håbløshed, ulighed og arbejdsløshed, de undskyldninger der for lang tid siden er ophørt med at virke. 

For fattigdom eksisterede i langt alvorligere grad under Depressionen. Dog formede dine forældre og bedsteforældre ikke pøbelmasser der afbrændte, brugte vold og plyndrede. 


Vesten er på ‘nedtur’ fordi folkets karakter er for nedadgående. I Europa er Kristendommen død. 

Kristendommens moralkodeks med et retskaffent liv betragtes nu med foragt. Optøjerne i London var værket af moralske barbarer uden troskab overfor det folk i hvis midte de bor og uden kærlighed til det samfund som de intet bidrager til, men kun får og tager fra. 

I Amerika søger millioner af faderløse unge til banderne for at få ‘familiebånd’ de aldrig har kendt til. De bander er næsten altid skabt udfra en base af etnicitet eller race. 

Hvad tænkte briterne mon på da de slyngede dørene vidt åben for masseindvandring fra Den Tredje Verden?

I århundreder var det ikke lykkedes dem at assimilere nogle få millioner irere, der var europæiske kristne. Når da det var mislykkedes af assimilere irerne, besluttede de så at invitere millioner af hinduer og muslimer fra Sydasien, arabere fra Mellemøsten, fra Sub-sahara, sorte fra Caribien.

Men uden nogen fælles tro eller kultur til at holde nationen samme, falder Storbritannien fra hinanden.

Multikulturalismen har “svigtet i svær grad” sagde Tysklands Angela Merkel for blot at blive bakket op at Nicolas Sarkozy og David Cameron. 


Er multikulturalismen en succes her? Eller er den pludselige opblussen af pøbelbander en antydning af tæppet er begyndt af falde og diversitetens sorte side afsløres her i Amerika?
 

Pat Buchanan was twice a candidate for the Republican presidential nomination and the Reform Party's candidate in 2000. He is also a founder and editor of The American Conservative. Now a political analyst for MSNBC and a syndicated columnist, he served three presidents in the White House, was a founding panelist of three national TV shows, and is the author of seven books.


Read more: Race mobs: Diversity's dark side http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=332425#ixzz1UpbjztrK