Hamilton en økonomis grundlægger

Hamilton: Vor økonomis grundlægger

                           
Salena Zito

NEW YORK

"The Grange" i Upper Manhattan er det eneste hjem Alexander Hamilton nogensinde ejede.

En ældre ulasteligt klædt mand står foran det og siger det er vanskeligt direkte at pege på, hvem Hamilton var.

“Det eneste han ikke var, var politiker,” sagde Steve Laise, historiker og parkbetjent der betjener alle New York Citys nationale parker. “Men, du godeste hvor var han dog enestående.”  

Hamiltons hjem blev fornylig totalrenoveret efter at have være klemt inde mellem en boligblok og en kirke og lå engang 90 minutters hestevognskørsel fra Lower Manhattan. Ovre ved Federal Hall, hvor den oprindelige Kongres mødtes og George Washington blev svoret i embedet som præsident, sagde Laise, at de fleste mennesker tænker på Hamilton som den der døde i en duel og som indførte en skat der førte til Whiskey oprøret.
 

               

“Han følte at hvis vort nye land skulle betale sin gæld, på grund af omkostningerne ved Revolutionskrigen, nuvel, så var det fordømt nødvendigt at alle skulle betale,” forklarede Laise.  

Hamilton og Washington (og en rigelig størrelse hær) red til Pennsylvania for at vise de oprørske farmere at de mente det alvorligt. Det var en handling der viste ledelse, og som nutidens politkere burde overveje nøje -- måske undtagen, New Jersey Guvernøren Chris Christie.

Som Amerikas første Skatteminister oprettede Hamilton et monetært system der stadig eksisterer, sagde Ronald Surmacz, en ekspert fra Duquesne Universityi amerikansk økonomihistorie.

Og han var “en af hovedforfatterne for Federalis Papers, det litterære forsvar for Forfatningen, og hjalp med til at udforme dele af Forfatningen.”

Som sådan, vurderer Surmacz var Hamilton ligeså meget en af de Grundlæggende Fædre om  ikke mere end - Jefferson, Madison, Adams eller Franklin.

Trods han foretrak livet bylivet fremfor livet på landet var Hamilton en ægte selvlært mand.

Jefferson der så ofte beskrives som en “mand af folket,” var plantageejer og, ulig, Hamilton en mesterlig politiker.

 

Ulig Jefferson kæmpede Hamilton faktisk i Revolutionen -- ingen “skrivebordsgeneral” og var Washingtons mest betroede løjtnant efter Nathaniel Green.

Sidste uge markerdes 220 års dagen for Hamiltons “Rapport om Fabrikationer” til Kongressen ved Federal Hall. To år inde i udarbejdelsen fremlagde den en vision for en national økonomi grundlagt på immigrant arbejde, foretagsomhed, en levende produktionssektor, og ressourcer gennem landbruget.

Når man står helt oppe på trappen til Federal Hall, hvor den ikoniske statue af Washington ser ud over New York Stock Exchange kan man se direkte mod Wall Street og Broadway Avenue, og se Trinity Church kirkegården, hvor Hamilton blev begravet.  

Nogle få blokke borte er resterne af Occupy Wall Street komsammen, hvis demonstranter beskylder Wall Street for grådighed og uretfærdighed.

Præsident Barack Obama benyttede deres retorik i en tale i Kansas som nogle ‘klogeåger’ hyldede som hans comeback øjeblik. Idet han slog progressive og populistiske toner an, betonede Obama manglen på rimelighed i vor økonomiske infrastruktur.  

Hamilton ville sandsynligvis have leet af tanken om “rimelighed” eller mangel på chancer. Født i Vestindien, den uægte søn af en der ‘næsten klarede sig godt’ var hans chancer knap “rimelige” da han kom til dette land.

Han fik succes trods han ikke var del af det pengemæssige segment, og “gennem sit eget hårde arbejde....blev han den største og bedste Skatteminister,” ifølge Surmacz.  

“Det er hans ideer om penge og økonomi der har tjent som grundlaget, ikke kun for denne nation, men for mange andre.”  

Hamilton begyndte som shipping kontorassistent i Vestindien, og benyttede den erfaring til at oprette Amerikas Kyst Vagt og toldvæsen. Han lærte vigtigheden af en fælles valuta for at stimulere handel, og nødvendigheden af kredit.  

Han forstod, hvordan regeringskredit er ligesom individuel kredit, og hvorfor det er vigtigt for en regering at opbygge tillid gennem rettidig tilbagebetaling af lån

Og samtidig med at Hamilton troede på en begrænset indflydelse for Forbundsregeringen troede han, at indenfor dens indflydelsesområde skulle regeringen være magtfuld, effektiv -- og tilstrækkelig.  

Han betragtede aldrig regeringen, med dens indflydelse, som en fordeler af retfærdighed. I stedet regnede han med, at man skulle klare sig selv, uden en regering til at holde en i hånden.  

Ikke at det ville være let.

Trods alt, havde det ikke været let for ham ---- men det hindrede ham ikke.
  


FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Salena Zito is a political analyst, reporter and editorial page columnist at the Pittsburgh Tribune-Review. She can be reached at szito@tribweb.com.