Salt i maden er det så farligt?

Salt i maden er det så farligt for hjertet?

       

Vil glædesdræberne ved American Medical Association endelig tillade at Morton's Salt Girl kommer ud og leger? (Mest solgte salt i USA)

                   
Theodore Dalrymple
                            

En af mine første patienter som ung læge var en mand med en svær mavelidelse kaldet diverticulitis. (blindsæksbetændelse) Sidste gang han havde været på hospitalet fik han at vide, at han skulle spise mad med få fibre, men siden da har lægernes doktrin ændret sig (få fibre har man opdaget er ansvarlig for alt, fra mavekræft til hjerteanfald og forkalkede vener), og jeg bad ham, med al den nidkærhed en omvendt besidder, om fremover at spise en fiberrig kost.

 

                       

Selvfølgelig må lægelige råd uddeles i overensstemmelse med de bedst tilgængelige beviser i tiden, men min patient havde fået det diamentralt modsatte råd mod den samme lidelse og konkluderede ikke overraskende at lægerne ikke anede hvad de talte om og at han fremover ville gøre det som han fandt bedst.

I rigtig lang tid er almindelig salt blevet anset som menneskehedens dødsfjende og jo mindre vi indtager af det des bedre, jo længere lever vi eller får i det mindste ikke et hjerteanfald, eller slagtilfælde eller andre konsekvenser af forhøjet blodtryk. Afdøde Duchess of Windsor sagde, at man aldrig kunne være rig eller tynd nok; hun kunne have tilføjet, om hun havde overlevet til nu, at man aldrig kan indtage for lidt salt.

Et frisk dokument i Journal of the American Medical Association betvivler denne fastslåede visdom. Idet man sammenligner antallet af “hjertetilfælde” (cardiovascular tilfælde) (hjerteanfald, slagtilgælde, og hjertesvigt) hos mennesker med variende indtag af salt - hvilket måles i urinens udskillelse af sodium - da fandt man ikke en lineær forbindelse, men en J-formet kurve. Mennesker med højt saltindtag har en høj rate af cardiovasulære tilfælde; men det gjaldt også de med meget lavt indtag.

Dette sætter selvfølgelig offentlige sundhedslæger og sundhedsuddannere i et dilemma. Hvad bør man fortælle en offentlighed der er gennemført overbevist - takket været dem - at der en dødsfare lurende i saltkrystaller, og at du ligeså godt kan pudre din mad med potassium cyanid, som med godt gammeldags almindelig salt? Hvorfor skulle nogen dog have tiltro til dem?

Det mest korrekte råd synes at være at alle ikke burde bruge for meget, eller for lidt salt, men en passende mængde, således at han er indenfor den optimale J-formede kurve. Men hvor meget er korrekt, og hvordan kan du vide det, hvad er det som passer, og tager du så det? Skal alle udstyres med et kemisæt ved hvert måltid?

Boswell sagde at verden ikke burde blive en stort hospital. Et måltid skal ikke behandles som var det en medicinsk procedure. Hvis alle kunne leve et år længere ved aldrig at spise sin favoritmad, er det så egentlig det værd? Omvendt, hvis livet kunne forlænges ved at spise noget ulækkert, er det så i det hele taget værd at leve?

Dokumentet fra JAMA viste også, at de som indtager en stor mængde potassium også havde en lav rate af hjertetilfælde. Således er det med den populære hypokondri, at dette kunne føre til et storforbrug af bananer (masser af potassium). Da der for nogle år siden blev offentliggjort forskning der formodede at - misforstået - at hjertetilfælde havde forbindelse med eller forårsaget af lave doser af selen, et sjældent stof, da var der et stormløb for at få valnødder (masser af selen), der helt forsvandt i et stykke tid fra butikkernes hylder.

Jeg formoder at dokumentets ægte moral, der i JAMA, er at vi bør være moderate i vor moderation.

                                                                                                              
                           
Theodore Dalrymple, a physician, is a contributing editor of City Journal and the Dietrich Weismann Fellow at the Manhattan Institute. His new book is Second Opinion: A Doctor's Notes from the Inner City.
http://pjmedia.com/blog/is-salt-really-bad-for-your-heart/?singlepage=true