Patrice Lewis
Amerikanerne plejede at brøle som løver for friheden; nu bræger vi som får for tryghed.– Norman Vincent Peale (1898-1993)
Her forleden så jeg en af de der kofangerslogans som jeg håber var en joke. Der stod, "Hvem har brug for Gud? Vi har jo Kongressen."
Uanset om sloganet skulle være morsomt eller ej så er den sørgelige kendsgerning, at Amerika i det store og hele har erstattet Gud med regeringen. Eller i det mindste bevæger vi os roligt i den retning. Ser du, da vi så hen til Gud som den der dækker vore behov, da vidste vi at Han sandsynligvis ikke ville række os et brød på en sølvtallerken. Det vi kunne var at håbe vejret ville være godt så hveden kunne modnes; at mejetærskeren ikke ville bryde sammen under høsten; at lastbilen ikke brød ned under transporten til møllen; og at forsyningslinjen var i orden mens grovmelet blev bragt til foderstofforretningen så husmoren kunne købe det mel som brødet skulle bages af til hendes families måltider.
Med andre ord så stolede vi på Gud, vi arbejdede hårdt for at skaffe os det vi havde brug for. Men stoler vi på regeringen, kræver vi, at den giver os vort daglige brød. Gratis. Uanset om vi har arbejdet eller ej. Trods alt er det daglige brød jo en rettighed, ikke sandt?
En af de ting der virkelig irriterer mig ved venstreorienteredes holdning er den endeløse liste af "rettigheder" som de stiller op ud af ingenting. De påstår vi har "ret" til føde, husly, medicinsk omsorg, uddannelse, beskæftigelse, abort mv. Men her følger forskellen mellem ægte rettigheder og falske rettigheder: Ægte rettigheder er ikke en omkostning for nogen andre.
Ægte rettigheder stammer fra Gud og de rettigheder giver os frihed og lighed til at stræbe efter at indfri vore behov uden regeringsindblanding og restriktioner (indenfor forfatningens forudsætninger). Falske rettigheder betyder, at vi retter et våben mod mennesker og tvinger dem til at give os mad, husly, medicinsk omsorg, uddannelse, beskæftigelse, abort mv. på deres bekostning.
Naturligvis betyder det ikke, at der ikke vil være ufornuftige mennesker der foretager sig ufornuftige ting. Der er altid nogen der skyder sig i foden (også rent bogstaveligt). I fortiden da borgerne kendte deres rettigheder var vort svar: "Nuvel, han var en idiot ved at skyde sig i foden. Måske lærte han noget af det." Nu siger vi, "Nuvel, han var en idiot da han skød sig i foden. Nu må vi hellere forbyde våben så ingen andre skyder sig i foden."
Med andre ord i en bestræbelse på at beskytte borgerne fra den tilfældige idiot, lovgiver vi for alle. Vi tillader følelser at blive til politik. Det elsker regeringen. Den ønsker at beskytte os. Den ønsker at give os "rettigheder" til føde, husly, medicinsk omsorg og uddannelse. Men tag ikke fejl, den eneste grund til at regeringen er en så begejstret forsyner af rettigheder er for at den kan blive din Herre.
Mens regering stiger i vigtighed går behovet for Gud tilbage. Vi søger ikke længere hen til Den Almægtige efter hjælp når vi søger at nå vore mål. I stedet vender vi os til Kongressen som vor forsørger for det vi ikke søger at opnå ved egen kræfter.
Amerikanerne er kommet til at tro, at alt skal være "retfærdigt" og at alle legepladser skal være sikre. Men selvfølgelig forsøger regeringen at påtvinge os retfærdighedssans, som resulterer i en gennemført uretfærdig omfordeling af vort arbejde, ressourcer og indkomst. ("Omfordeling af velstanden" er oppe i tiden.)
Og fordi vi har givet lov til, at dette 'emotionelle' er blevet til politik, er vi blevet en nation af ofre. Det er langt nemmere at hyle op om vore "rettigheder" og kræve at andre er ansvarlige for at vi får dækket de ting som vi jo "fortjener," end det er selv at arbejde for de ting.
Når vi anmoder Gud om at give os et sted vi kan bo da forventer vi ikke en mægtig himmelsk hånd smider et hus ned lige foran os. I stedet knokler vi alt hvad vi kan på vore arbejder, sparer penge samme til en udbetaling, holder vor kreditværdighed i tip, og beder til at disse bestræbelser vil overbevise en bankassistent om at man godt kan låne os penge til at købe et hus.
Men når regering erstatter Gud, kræver vi husly som en "rettighed" der skal gives os uanset om vore egne bestræbelser for at eje det hus er minimale. Vi forventer og kræver øjeblikkelig indfrielse af rettigheden.
Med andre ord, når opnåelsen af lykken finder sted på bekostning af søgen efter lykken - når vi kræver at regeringen gør alt retfærdigt" - så har den regering erstattet Gud.
Hvad er der galt med det? Ville en venstreorienteret spørge. Hvorfor ikke lade regeringen sørge for vor mad, husly, medicinsk omsorg og uddannelse?
Tænk over dette citat fra Christine Smith: "Vi trives når vi arbejder for at opnå det vi ønsker, fremfor at det bliver givet os. Selve grundlaget som gjorde denne nation stærk er ved at blive ødelagt når familierne mister deres økonomiske uafhængighed, sender deres børn i mislykkede regeringsskoler, og betaler skatter til programmer der smadrer det personlige selvstyre og giver problemer over hele verden. Når mennesker lider søger de helt forkert til regeringen som var det løsningen på deres problemer."
John Rackliffe skriver: "Velfærdsprogrammer, Social Sikkerhed og andre regeringsrettigheder har forøget presset på middelklassen så den kan betale for programmerne til de fattige. Det som Gud og Grundlæggerne gjorde for at bringe mennesker sammen, har de progressive og en stadig større regering lavet om, og splittet mennesker fra hinanden ved en økonomisk kløft som bliver stadig større for hvert år der går."
Når vi ser hen til Gud efter hjælp, så skal vi per definition regulere vore egne handlinger. Så bliver vi et selvdisciplineret folk. Men når vi er afhængige af regeringen for at regulere os, da overgiver vi vor evne til at passe os selv.
Så længe vi tillader regeringen at erstatte Gud vil vi aldrig genskabe den tidligere statur af vor nation. Vi vil blive, for at parafrasere Peale, 'får der bræger om sikkerhed fremfor løver der brøler efter frihed.' Vi vil fortsætte vor nedtur fra stolte amerikanere til hylende forkælede møgunger der kræver en endeløse række af rettigheder.
Hvis vi beder til Gud efter styrke i disse problemfyldte tider, så vil Han give os det. At bede regeringen er værre end nytteløst: Det er dødsensfarligt.
http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=259749
Patrice Lewis is a freelance writer and the author of "The Home Craft Business: How to Make it Survive and Thrive." She is co-founder (with her husband) of a home woodcraft business. The Lewises live on 20 acres in north Idaho with their two homeschooled children, assorted livestock, and a shop that overflows into the house with depressing regularity. Visit her blog at www.rural-revolution.com.
Read more: When government replaces God http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=259749#ixzz1D6eD7YjV
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar