Jesus fra Nazareth versus Jesus fra Fantasiland
Kritikere af islam synes at undgå hovedproblemet med islam til fordel for mindre vigtige emner. Hovedproblemet er, "Modtog Muhammad virkelig en åbenbaring fra Gud?" De sekundære spørgsmål er: "Er islam en fredens religion?" "Kan islam arbejde sammen med de moderne værdier?" "Bliver kvinder behandlet retfærdigt under Sharia lov?" Og så videre.
Det er ganske så nyttige spørgsmål, hvis du gerne vil vække dine medborgere og gøre dem den ganske fremmedartede natur hos islam klart, men overfor en troende muslim vil de ikke have megen vægt, og virkning. Krigerisk religion? Kan ikke virke med moderne værdier? Og hvad så? Hvis det er sådan Gud ønsker det, hvem skal så stille spørgsmål om hans veje?
Det er derfor hovedspørgsmålet skal stilles. Gav Gud et budskab til Muhammad eller var det noget Muhammad selv fandt på? Jeg gætter nok ikke helt galt når jeg siger at de fleste amerikanere tror det sidstnævnte, men at de er for høflige eller for kloge til at sige det højt. Tankerne vi har om emnet holder vi for os selv, ikke kun på grund af frygt for de fornærmede muslimer, men fordi kulturrelativismen kræver af os at vi lader som om at alle religioner er lige gode.
Ikke desto mindre, er påstanden om Muhammads autencitet stadig sagens kerne. Så længe muslimerne tror, at Muhammad modtog sine marchordrer fra Gud, da vil truslen om islamisk jihad blot vokse. Men hvis den fjernes, fjerner man grundlaget for islams krig mod verden.
Derfor er det yderst fornuftigt at fremlægge sagen om at Muhammads påstande er meget usandsynlige.
En måde at gøre det på er at anvende de samme afprøvningsmetoder på Islam, med kritisk fornuft, ræsonnementer, og historiske beviser, som vi anvender på den kristne åbenbaring. I århundredernes løb har både kristne kritikere og kristne lærde ladet åbenbaringerne i evangelierne gennemgå en streng undersøgelse. Mens dette har den effekt, at det rystede nogles tro, har det dog også haft den effekt, at det har forstærket rationalet/det faktuelle i Kristendommen. Men når denne undersøgelsesmetode anvendes på den islamiske åbenbaring da falder det hele sammen.
Tag for eksempel beskrivelsen af Jesus i Koranen og sammenlign den med beskrivelsen af Jesus i evangelierne. Da de direkte modsiger hinanden på væsentlige områder, da inviterer det til en sammenligning. Hvem er den ægte Jesus? Eller bedre endnu, hvilken af de to beretninger synes at beskrive en faktisk historisk person?
Muslimerne betragter Jesus som en stor profet, men man må undre sig over, hvorfor han så næsten ikke har noget at gøre eller at sige på Koranens sider. Han omtales kun ved seks eller syv lejligheder, og da kun meget kortfattet, og hovedsageligt for at benægte at han nogensinde hævdede han var Gud. Således er hele pointen med at introducere Jesus i Koranen at miskreditere den kristne tro på at han er guddommelig - en tro der, hvis den er sand invaliderer hele Muhammads mission.
Når Jesus nævnes i Koranen er det således næsten altid med det formål at gøre ham mindre betydningsfuld. For eksempel, "han var kun en dødelig, som vi holdt af og et eksempel for israelitterne." (43:60).
Koranens Jesus forekommer kun i hovedrollen af at være imod den Jesus som nævnes i evanglierne, men "forekommer" er faktisk for værdiladet et ord. Denne Jesus overværer ikke bryllupper, han fisker ikke med sine disciple, eller samler børnene om sig. Hans medmenneskelige forbindelser eksisterer praktisk talt ikke, og det han har at sige er gentagelser og i formelle sætninger. Han er mere som en upersonlig stemme. Og for at sige det direkte så mangler han personlighed.
Evangeliernes Jesus kan man genkende som et menneske; Koranens Jesus er som et fantom. Hvornår udførte han sin forkyndergerning? Der er ingen henvisning? Hvor boede han? Igen, ingen indikation. Hvor blev han født? Under et palmetræ. Så specifik kan Koranen strække sig til. I sammenligning med de ubesvarede spørgsmål om Koranens Jesus fødested da synes problemerne med at fastslå præsident Obamas korrekte fødested som minimale.
Kort sagt, Muhammads Jesus fremstår uklar, svag, en tåget person. Det kan se ud som om han ikke eksisterer hverken i tid eller sted. På den ene siden har vi Jesus fra Nazareth, og på den anden en man bedst kan beskrive som Jesus fra Fantasiland.
En ting man kan se i evangelierne, som ikke findes i Koranen, er en grundig geografisk og historisk kontekst. Hvis beretningen om Kristus var at finde på et eller andet mytisk sted, længe før man begyndte at nedskrive historien, da ville det være lettere at afvise det som ... nuvel en myte. Men beretningen finder ikke sted i et tåget Fantasiland, men på steder man kan besøge i dag - Bethlehem, Nazareth, Jerusalem.
Kristus drager ikke af sted til et eller andet ubestemmeligt bryllup, han går til brylluppet i Kana; i lignelsen om den gode Samaritaner, nævner han en helt specifik vej, den der går fra Jerusalem til Jeriko. Han samtaler med den samaritanske kvinde ved Jakobs brønd i byen Sykar. Han helbredte en mand ved Siloams dam, og en anden ved dammen med de fem søjler. Sidon, Tyrus, Kapernaum, Galilæas Sø, Jordanfloden, Oliebjerget, Prætorium, Herodes hof, Golgata - der er en omhyggelighed med steder og facts som man ikke vil finde i mytologiske beskrivelser.
....Eller i Koranen. Tag for eksempel de forskellige beretninger om korsfæstelsen. Her følger hvad Koranen siger: "De dræbte ham ikke, de korsfæstede ham heller ikke, men det troede de de gjorde." (4:157). Se det er en interessant tilgang til korsfæstelsen. Fortæl os lidt mere. Dan Brown har en lignende teori om korsfæstelsen, men i det mindste da skaber han en beretning til støtte for teorien. Men de udforskende sind, der håber på at kunne få mere indsigt i Koranen vil blive skuffet. "De dræbte ham ikke....men det troede de de gjorde?" Hvorfor mon de tror det? Hvem var "de"? Svaret: Det ser ikke ud til at Muhammad vidste hvem "de" var. Eller, hvis han gjorde, da ønskede han ikke, at hans efterfølgere skulle vide, at der eksisterer en helt anderledes og langt mere detaljeret beretning om Kristi liv, end det han præsenterer.
I Koranens beretninger er der ingen ypperstepræst, ingen saddukæere, ingen folkemængder, ingen romere, ingen Pilatus, ingen Peter, ingen Jakob, og Johannes, ingen Golgata, ingen Getsemane Have, ingen værelse oven på, ingen Nazareth, ingen Galilæa, ingen forkyndelse i Templet, ingen Bjergprædiken, ingen storm der dæmpes, inden 'det sidste aftensmåltid,' ingen retssag foran Sanhedrinet. Vedrørende det sidste er der slet ingen historisk kontekst, ingen ting i Koranen. Som en person i Los Angeles sagde "der er ingen hjemme." Det er den fornemmelse man får når man møder Koranens Jesus.
Koranens Jesus eksisterer faktisk kun i Fantasiland. Sat op imod evangelierne med alle deres livlige detaljer og opmærksomhed på personer og begivenheder er Koranens beretning svag, og som en damp, til det ekstreme. Og oveni forbavsende kort. Hvis man udelader gentagelserne, er det som Koranen har at sige om Jesus noget der kan passe til ca. to eller tre sider med bibeltekst. Og ud af det, er halvdelen knyttet til det at benægte at han var Guds søn.
Man behøver ikke være kristen for at kunne se at Det Nye Testamente er meget mere et historisk dokument end Koranen. Det er forundrende når man tænker efter. Med alle hans dristige påstande om at være hos Gud er evangeliernes Jesus langt mere troværdig end Koranens Jesus. Ikke kun er det vanskeligt at tro på de ganske få ting der taler for Muhammads Jesus, det er vanskeligt at tro han har eksisteret. Der er ingen overbevisende detaljer.
Det gælder så absolut ikke den sande beretning om Jesus. På den ende side har man Koranens skitseagtige version, på den anden har man en meget detaljeret fortælling med utallige henvisninger til historiske kendsgerninger og geografiske steder. Hvad er mest troværdigt? En beretning komponeret i Arabien cirka 6 hundrede år efter Jesus, eller en beretning komponeret af hans samtidige, med hjælp af utallige øjenvidner?
Uanset hvad du tror om Kristus da er det vanskeligt ikke at tro på at han har eksisteret. Som Dinesh D'Souza udtrykker det i What's So Great about Christianity? "Tror du på at Sokrates har levet? Alexander d. Store? Julius Cæsar? Hvis historiske beviser skrevet gennem beretninger i utallige kopier, og hvor originalen er tæt på samtidige kilder, så er der langt bedre bevis for Jesus Kristus, end for nogle af de andre."
Historisk troværdighed? F. E. Peters skriver i sin bog Harvest of Hellinism at "de arbejder der udgør Det Nye Testamente er de oftest kopierede og mest udbredte bøger i antikken." Hvad vil det sige? Det betyder at Det Nye Testamente har overlevet i omkring 5.656 delvise og komplette manuskripter der blev kopieret ved håndkraft. Og så er det endda kun på græsk! Hvis man oveni lægger den latinske Vulgata, og andre tidlige udgaver, er der mere end 25000 manuskript kopier af Det Nye Testamente. Hvordan er det i sammenligning med andre tidligere historier? Nuvel, der er syv kopier af Plinius d. Yngres Naturhistorien, tyve kopier af Annaler af Tacitus, og ti kopier af Julius Cæsars Gallerkrigene. Resultat: Kristendommen 25000 Cæsar, 10. Når man så derpå går ned i hvilke ting der vitterligt er Cæsars i dennes manuskripter så er det ikke særlig meget.
Det er en smule vanskeligere at kontrollere autenciteten af den anden Jesus, men da der imidlertid ikke er nogen beretning fra nogen i antikkens verden om at han erklærer han ikke er Guds søn, og så samtidig proklamerer at der vil komme en profet ved navn "Muhammad", da insisterer muslimske apologeter på, at der er en oprindelig nu tabt version af Evangeliet, der støtter beretningen i Koranen om Jesus. Kristne, siger de, har manipuleret med den originale og fremstillet en korrupt version der forvandler Jesus til Gud og udelader Muhammad af beretningen - faktisk er det den muslimske udgave af Da Vinci Code teorien.
Det er en hovedregel hos lærde, at du skal arbejde med de beretninger man har rådighed over, ikke hypotetiske. Og i fortællingen har vi - Koranens Jesus - der mere ligner en mytologisk person end en virkelig. Ved at lade ham underkaste den historiske/kritiske metode med spørgsmål ville svare til at lade Perseus eller Achilles undergå samme metode.
I Koranen er den længste monolog Jesus kommer med fra vuggestadiet, som 5 dage gammel. I lyset af det helt usandsynlige da er det værd at spørge igen, hvorfor han i det hele taget er i Koranen, eller hvorfor han er tildelt status som en stor profet. Svaret er, at ved at påstå han er en muslimsk profet, da får Jesus en lavere stilling, ikke en højere. Johannes Døberen sagde om Jesus, "Han skal gå fremad, jeg skal gå tilbage."
Muhammad foretrak det anderledes. For at han skulle gå fremad, var det nødvendigt af Jesus gik tilbage.
Skønt Jesus formodes at skulle være en stor profet, så fremstilles han ikke således i Koranen. Han fremstilles mere som en slags skygge vidne for regeringen ved en pseudodomstol, hvor han er udstyret med nogle udtalelser han skal huske. På et tidspunkt bliver han faktisk udspurgt af Gud: Derpå vil Gud sige: "Jesus, du søn af Maria, har du nogensinde sagt til menneskeheden: "Tilbed mig og min mor som guder udover Gud?"
"Ære være med Eder," vil han svare, "Jeg kunne aldrig hævde at være det som jeg ikke har ret til. Hvis jeg nogensinde har sagt således, da ville Eder virkelig have vidst det...Jeg har kun fortalt dem det du har bedt mig om." (5:116-117)
Se det afgør det. For ser du, det sagde han aldrig. Det indrømmer han jo selv.
Det ser ud til at Muhammad måtte indse meget tidligt, at hvis Kristus, som kristne siger han er - Guds Søn og opfyldelsen af alle profetierne - så er der jo ikke brug for nogen anden profet og en anden åbenbaring. På det vis er Muhammads behandling af problemet med Jesus meget kløgtigt: Holde ham inde i fortællingen, men degradere ham; og benytte ham til at nedgøre de kristnes centrale troslærer.
På den anden side er det måske ikke så kløgtigt, fordi den præfabrikerede Jesus som Muhammad præsenterer os for helt og aldeles mangler substans, og det er en klar hentydning til intet andet end at støtte Profetens egne påstande. Kristne lærde og kristne kritikere taler om at lede efter den "historiske Jesus. Her følger et tidsbesparende lille godt råd: Hold op med at finde ham i Koranen. "
William Kilpatrick’s articles have appeared in FrontPage Magazine, First Things, Catholic World Report, National Catholic Register, Jihad Watch, World, and Investor’s Business Daily.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar