Nye mødesteder for civilisationernes sammenstød

Nye mødesteder for civilisationernes sammenstød

Dr. Laina Farhat-Holzman

Da historikeren Samuel Huntington skrev “Civilisationernes Sammenstød” i 1997 syntes vor allerede dengang politisk korrekte kultur ham for langt ude, og yderst snæversynet. Akademikere over hele verden vurdede bogen ved konferencer og i boganmeldelser, mange af dem var meget dårligt tilpas med hans billede af Islam.

Samuel Huntington

Huntington anerkendte, at afslutningen af Den Kolde krig ikke betød afslutningen på konflikt i verden. Den nyeste varietet ville være vanskeligere på visse områder end den mellem Sovjet og Vesten, der dog i det mindste var forskellige udgaver af den samme civilisation. Fremkomsten af militant Islam ville imidlertid være en anden form for ‘krig’ fordi sådanne militante boede vidt spredt over hele verden, ofte knyttet til andre civilisationer.

Efter angrebet 9/11 på Amerika blev der set med andre øjne på Huntington. Han kommenterede at overalt, hvor Islam var og havde været, var grænserne til de andre civilisationer blodige. Vi har fokuseret på fjendtlighederne mellem palæstinenserne og israelerne alt for meget, hvor der er andre grænseområder der er i langt større fare. Vi har også været koncentrerede om problemerne mellem araberne og Vesten, hvor islamisterne er ligeså fjendtligt indstillide overfor hinduer og buddhister.

Thailand, et land der er kendt for sin imødekommenhed overfor turister har været i kamp med islamister i årevis i de store enklaver med muslimsk flertal. I dag er konflikten eskalerende. Den 31. marts igangsatte muslimske oprørere de mest dødbringende koordinerede angreb i årevis i Thailands sydlige del (Sumeth Panpetch) og dræbte 134 personer og sårede 340 med bilbomber rettet mod søndagshandlende og et stort hotel der har udenlandske turister.

Terrorbomber i Thailand

Bemærk hvad deres mål var: Turisme, en vigtig industri for Thailand. Eksplosionen der midt på dagen ved værelse 405 på Lee Gardens Plaza Hotel ramte malaysier og singaporeanere der nød deres weekend væk hjemmefra som turister. Dette samme hotel var også målet i 2006. Sidste år koordinerede formodede miltante angreb på flere end 30 steder i Yala by, dræbte tre personer og sårede flere end 50. En måned tidligere, ramte en trio af bomber, skjult i køretøjer en trafikeret del af Sungai Kolok, og dræbte fire og sårede flere end 60.

Indien har lidt under adskillige afskyvækkende angreb såsom de koordinerede massakrer i Mumbai, koordineret fra Pakistan. Terroristerne gik ikke kun efter verdslige hinduer, men også verdslige muslimer, og det lykkedes dem at finde en jødisk familie som de myrdede.

Det er lykkedes terrorister at sprænge en bombe i en natklub på Bali, Indonesien, et turist mekka for austrliere og andre vesterlændinge. Der har været flere angreb i Indonesien, der skønt det er muslimsk, er alt for “vestligt” for oprørerne.

Disse steder er helt åbenbart Islams Blodige Grænser. Men hvad sker når oprørerne er bosiddende i Vesten? Har vi blodige grænser i vort nabolag? Ja, tilsyneladende. I den svenske by Malmö (300000 indbyggere) udgør muslimer nu mellem 20 og 25%, og man har en gennemført antismetisk borgmester.

Ilmar Reepalu (Malmös borgmester) på plakat

Megen af stigningen i anti-jødisk vold i de senere år knyttes sammen med rastløse unge muslimske immigranter. I de seneste måneder har den eneste synagoge der betjener Malmös 700 jøder været målet for gentagne angreb. Synagogen der tidligere er blevet sat i brand og har været udsat for bombetrusler har nu vagter, mens den jødiske børnehave kun er tilgængelig gennem forstærkede stål sikkerhedsdøre. Dette er blot en af mange sådanne enklaver over hele Europa.

Mange i Storbritannien frygter at deres kultur går helt tabt. Baronnese Cox fortalte ved et House of Lords symposium den 19. marts at et øgende antal af britiske muslimer fravælger det officielle retssytem til fordel for Sharia domstole for at afgøre juraspørgsmål. Sharia Lov bemyndiger selvfølgelig til sådanne brutale afstraffelser som, stening, pisk, og amputationer, for ikke at nævne fraværet af rettigheder for kvinder.

Vi kan ikke forvente at en kultur der er så gennemført anderledes end vores kan ændre sig i løbet af natten og blive et mønsterdemokrati. Se blot på de arabiske demokratibevægelser der falder fra hinanden mens de “valgte” islamiske partier tag over. Se på de etniske stridigheder i Syrien og Libyen, der ikke er kandidater til demokrati, uanset hvor mange penge vi hælder ud over dem.

Huntington kunne genkende blodige grænser når han så dem.

FamilySecurityMatters.orgContributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.