Patrice Lewis
"Hvis du virkelig ønsker at kende nogen," bemærker moderen, "så spørg ikke hvad der er mellem deres ben." Denne forbløffende udtalelse blev fremført af den kvindelige halvdel af et canadisk par der opdrog deres tredje barn til at være "kønsneutral." Du har uden tvivl hørt historien om hvordan forældrene til Storm, 4 måneder, holder deres babys køn som en velbevogtet hemmelighed.
Med de fleste børn er det naturligvis unødvendigt at "spørge om hvad der er mellem deres ben." Et barns køn kan som regel ses ud af deres navn, tøjet og vigtigst opførslen.
Men for disse forældre er det uacceptabelt. De har nægtet af 'afsløre' om de har en søn eller datter for at babyen selv kan bestemme sig til, hvordan han/hun ønsker at være, fri fra stereotypiernes "tyranni."
Da denne historie nåede forsiderne lo mange af dem, og var samtidig vrede. Hvilken åndssvag ide, at den stakkels baby, han/hun nu senere hen skal have råd og psykologhjælp...osv.osv. Men beretningen fik mig til at overvje: Hvorfor er egentlig nogle mennesker mod kønsforskellene?
Forældrende siger de forsøger at opfostre deres brøn så de er fri for de sociale normer. OK, fint, og!!! Jeg synes de er kugleskøre, men det må de jo om.
Imidlertid, uanset om forældrene er klar over det eller ej så må de acceptere at lille Storm har et køn. Han eller hun vil en dag blive enten far til et barn eller føde et barn. Hvorfor benægte skønheden i det køn man er blevet betroet? Hvorfor benægte miraklerne ved maskulinitet eller det storslåede ved feminitet? Derfor vil jeg sprøge igen. hvorfor er der dog så udtalt fjendskab mod kønsforskelleine i det moderne samfund?
Som jeg plejer, så benytter jeg denne særlige lejlighed til at illustrere et større og langt vigtigere problem, nemlig den rolle kønnet har (eller burde have) i vor kultur.
Mennesker glemmer hele tiden i forsøget på at genopfinde det varme vand. Hvis noget har fungeret siden tidernes morgen, så er der altid nogen der ønsker at betvivle det for at se, hvad der så sker. Med fremkomsten af feminismen for 40 år siden, som forsøgte at ødelægge de traditionelle kønsroller, har denne "klemning" resulteret i at millioner er vokset op uden en biologisk kode som de kunne følge.
Der er de som mener at køns stereotyper ikke er godt. Mænd skulle ikke opfatte deres roller som værende beskyttere. Kvinder skulle ikke opfatte deres rolle som plejere. Men hvordan påvirket dette samfundet som et hele?
Det gør mennesker skrupforvirrede! Sådan er det!
En ven og jeg diskuterede fornylig emnet om mænd der egnede sig til ægteskab, eller manglen på denne evne. Denne kvinde har to søstre i 20'erne, der er interesseret i at finde en rar fyr og slå sig ned og få sig en familie. Men kvinderne er ikke i stand til at finde en mand der er interesseret i noget andet end rent overfladiske forhold, fordi mænd ikke har den modenhed der skal til for at påtage sig deres traditionelle roller. Dette er ikke en usædvanlig klage blandt ugifte kvinder.
For nu at være retfærdig så er der også alt for mange unge kvinder der mangler modenheden til at påtage sig deres traditionelle roller. Disse problemer, mener jeg, kan lægges for fødderne af det i stigende grad kønsløse samfund.
Nu kunne du måske spørge; hvad er egentlig problemet ved at man udjævner forskellene mellem kønnene? Det "store problem" er at ved at gøre det, opfostrer vi unge mennesker der ikke er udstyret til, og er uforberedt på at træde ind i de genetisk betingede biologiske roller når de bliver voksne. Vi har mænd der er uvillige til at støtte en hustru og børn, men som ikke har noget som helst problem med at opføre sig diskriminerende. Vi har kvinder der er uvillige til eller ikke i stand til at gifte sig med en uafhængig, ansvarlig mand, men som ikke har noget problem med at opføre sig diskriminerende.
Problemet er meget større og vigtigere end en eller anden New Age familie der udtaler sig om kønsroller. Biologiske spor er der jo af en eller anden årsag. At tilpasse sig de medfødte roller sikrer at vort samfund og dets grundlag - familien - fortsat vil opfostre stabile, velopdragne børn der (lad os blot indrømmedet) med stor sandsynlighed ikke bliver snotforvirrede over deres køns rolle.
Der er det med børn at deres 'instinkter' skal vejledes. Enhver forældre ved at drenge og piger er forskellige. Drenge er fysiske. De larmer, driller pigerne, spiller store på den og elsker deres skrammer og sår. Pigerne er verbale. De knytter tætte venskaber, leger med dukker og leger husholdning. (Husk endelig jeg nævner dette som noget generelt. Der vil altid være stille, drenge og barske larmende piger).
De 'instinkter' i opførsel skal vejledes på passende vis. Det er derfor rollemodeller (sædvanligvis i form af forældrene) er så nødvendige. Traditionelt set lærte mænd deres sønner at kanalisere deres energi på acceptable måder. Det omfattede at lære en håndværk, beskytte kvinder og børn, og forberede sig på at påtage sig den voksnes rolle som ægtemænd og fædre. Kvinderne lærte deres døtre barneplje, og holde hjemmet. Ægtemænd og hustruer afbalancerede hinandens styrker og svagheder.
Det der er på mode i dag er at lære børn at deres kønspecificerende instinkter er forkert. Drenge straffes for at være larmende og urolige i skolen. Pigerne latterliggøre for at ønske af passe hjemmet. Børn bliver forvirrede når deres instinkter kommer i konflikt med hvad de bliver undervist i, enten i skolen, hjemme eller i samfundet.
Rollemodellerne har ændret sig. Forældre er ikke længere i stand til eller villige til at undervise deres børn i den passende opførsel for deres køn. Faktisk er mange forældre slet ikke til stede; fraværende fædre og arbejdende mødre har skabt postyr i familiestrukturen, og efterladt børnene forvirrede og uden retning. Resultatet er generationer af vrede unge mænd, og kvinder der overfører deres destruktive opførsel på den næste generation.
Idet jeg går tilbage til min indledning - at hvis du virkelig ønsker at lære nogen at kende, så spørg ikke hvad de har mellem deres ben -- ja jeg er meget stærkt imod. Det er hvad der er mellem benene der er ekstremt vigtigt. Det forklarer Guds formål med dig. Blev du mand eller kvinde? Jeg er taknemmelig for - ikke fjendtligt imod - at Han skabte mig som sidstnævnte.
At genopfinde hjulet forandrer ikke hjulets fuldkommenhed, uanset hvor progressiv du har til hensigt at definere dig selv. Et firkantet hjul kan ikke rulle, og kønsforvirrede børn vil aldrig være i stand til at opnå det fulde potentiale ved at benægte Guds plan.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar