Egyptiske valg: Bekræftes Loring's 1884 vurdering?
Andrew G. Bostom
William Wing Loring
(1818-1886) var amerikansk soldat, sagfører og statsrepræsentant for
Florida. Hans karriere som professionel soldat omfattede tjeneste i
United States hære, for Confederacy (Civil War) og Egypten.
Loring
kæmpede i Krigen mod Mexico, hvor han modtog to udnævnelser for
tapperhed -- den ene til oberstløjtnant og den anden til oberst. Født i
Syden, fra Wilmington, North Carolina forlod Loring U.S. Army den 13.
maj 1861 for at kæmpe for Confederacy, idet han sagde til sine
officerskolleger, “Syden
er mit hjem og jeg vil frasige mig min kommission, og vil slutte mig
til Southern Army og hver af Jer kan gøre som han mener er det bedste.”
Loring i Confederacy uniform
Efter Confederacys nederlag i Civil War tjente Loring i ni år hos Ismail Pasha, Khedive (vicekonge)
i Egyptens hær. Han sluttede sig dermed til cirka 50 Union og
Confederate veteraner som var blevet anbefalet Khediven af General
William Tecumseh Sherman.
[Loring's]
bekendtskab i mere end et kvart århundrede med Østens lande og folk, og
de ti år med en høj stilling i Egypten, med ubegrænsede muligheder for
at studere og observere så at sige alt, kan måske retfærdiggøre
skribentens håb om, at de resultater som præsenteres her ikke vil være
den almindelige læser uvelkomne.
Fra Lorings enestående informerede perspektiv, tilføjer forordet fra 1884:
[Han]
formåede at give en dybfølt indsigt i emner vedrørende Egyptens
historie, de religiøse og sociale forhold, som er blevet bedømt som
værende nødvendige for til fulde at forstå det drama der finder sted på
landets jord.
Ignaz
Goldziher, den eminente islamkender fra sent det 19. og tidligt 20.
århundrede og en af de største lærde om Islam som Vesten nogensinde har
frembragt, placerede fænomenet Loring der observerede og beskrev
forholdene i en større kontekst med reflektioner om den globale tendens i
Islam, cirka 1882:
I
den seneste tid er den muhamedanske verden blevet optændt af en
magtfuld ide. Dette er ideen om Panislamismen. Den åndelige fusion af
politisk urolig Islam til en stor enhed. Den eksterne form af denne
enhed er institutionen af det udelelige Kalifat, der er den ældste
politiske struktur i Islam..... Med hensyn til Islam er foreningen af de
muhamedanske kræfter, og en vækkelse af betydningen af denne enhed og
solidaritet under en fælles myndighed noget der anses som det eneste
middel mod de farer der lurer i fremtidens skød. Og denne forening kan
kun opnås under banneret af det forenede Kalifat af Islam. .....
Forestillingen om Panislamisme er en militant forestilling i deres
(muslimernes) øjne, som det var en militant forestilling i tiden med
fødslen af det unge Islam. Denne ide hersker over den muhamedanske
offentlige opinion, visse steder med en sådan styrke, at repræsentanterne
for de europæiske regeringer nu klager over det.
Men
det var Lorings uapologetiske observationer i 1884 af Egyptens islamisk
dybt rodfæstede ønske om at gøre sig fri af fremmede magter, der
sørgeligt nok synes af have holdt ved til nutiden som det kan ses af vox populi
(folkestemningen) og fremkomsten af Det Muslimske Broderskab under
landets første række af åbne demokratiske politiske valg -- både til Parlamentet, og nu til præsidentposten.
Forskrifterne
i Koranen former hans (det vil sige Muslimens) karakter og skaber hans
skæbne. Den gennemsyrer enhver detalje i hans dagligliv og hersker over
selv hans mest intime hjemlige relationer. Den udgør åget af den
allermest knusende despotisme - Guds Vilje. Selv handelslivet og
erhvervslivet er under dens kontrol. Den er hovedårsagen til nedgørelsen
af kvinder til en stilling af at være et legetøj og slave. Overalt i
Egypten, og de tyrkiske besiddelser, er harem fyldt med kvinder, ejendom
for en mand der kontrollerer det. ....
... Reformer
kan forsøges, og en delvis og midlertidig succes følger bestræbelserne;
men der kan aldrig være en varig fremgang i uddannelse, moral eller
regering uden en radikal forandring i Østens religion.
Slaveriet
i hjemmene er den samme i dag som den har været i århundreder....Den
egyptiske race vil fortsætte med at sygne hen under Islams hæl
....indtil en arabisk Luther vil fremstå og rette anslag mod
lænkerne....vil de....befinde sig som fangne i deres betændte uvidenhed
overfor enhver form for fremskridt, som værende noget der er mod Allahs
bud.
Deres
daglige bøn er, “Oh, Gud hjælp de muslimske styrker ....Oh Gud, gør de
vantro og de som tror på mange guder frustrerede, dine fjender,
fjenderne af din religion. Oh Gud, tag deres bannere i din besiddelse og
ødelæg deres bosteder, og giv dem og deres velstand som krigsbytte til
muslimerne!”
I deres daglige lektion til deres børn (Bemærk: Bekræftelse af det en smule tidligere 19. århundredes beskrivelse af denne bøn i E.W. Lane’s En Beretning om Vaner og Traditioner hos Moderne Egyptere, og analyser af nutidige
egyptiske børnelærebøger) så underviser de dem i at sige, “Oh Gud,
ødelæg de vantro og polyteisten, dine fjender og fjender af din
religion. Oh Gud, gør deres børn forældreløse, og vanhellig deres
bygninger, og lad dem falde på deres fødder, og giv dem og deres
familier og deres hus og deres kvinder, deres børn og deres
ægteskabsrelationer, og deres brødre og deres venner og deres
besiddelser og deres velstand og deres race og deres land som krigsbytte
til muslimen, Oh Herre over den´hele verden og dens skabninger.”
Det
kan vel næppe undre nogen at disse mennesker er ignoranter og
overtroiske og føres af sted af deres religions stolthed, når der bliver
undervist i samme barbariske lektion i dag, som førte deres forfædre til
voldtægt og plyndring, og det også er doktrinen der implanteres i sindet hos
den nulevende generation.
Read more: http://www.americanthinker.com/blog/2012/05/egyptian_elections_confirming_lorings_1884_assessment.html#ixzz1vyHRDdTy
Ingen kommentarer:
Send en kommentar