Bernie Planck
Jeg lyttede til radio da jeg hørte i nyhederne om en dugfrisk undersøgelse, der fandt at tjenere diskriminerer mod sorte kunder, fordi tjenerne forventer at sorte ville være besværlige kunder.
Jeg vidste det var løgn i samme øjeblik jeg hørte det. Enhver der har arbejder mere end nogle få dage i en restaurant ved at i det store og hele, altså for det meste at tiden så er sorte elendige til at give drikkepenge.
Det er derfor de får elendig service!
Da jeg har mange forretningsmøder om ugen går jeg på restaurant mindst 3 til 4 gange om ugen. Jeg plejer altid at stille nogle spørgsmål, såsom hvor tjenerne kommer fra (Restauranter i Soho plejer at have en masse tjenere fra Polen og de tidligere Sovjetlande) og jeg spørger om hvilken gruppe mennesker der giver små drikkepenge, eller ingen, og jeg har aldrig hørt en eneste tjener, og jeg har talt med tusinder i årenes løb, der har været uenige i at de sorte er de værste.
Ligeså snart jeg kom hjem den dag så jeg nøjere på den undersøgelse. Jovist, radionyhederne havde udeladt den den om sorte som dårlige drikkepengegivere.
Daily News, racisme undersøgelser viser, at tjenere giver afrikansk/amerikanere en ringere service.
Nye beviser på racistiske restaurantstjenere kan give en dårlig smag i munden hos afrikansk/amerikanske restaurantgæster.
Efter at have udspurgt 200 tjenere i 18 restauranter i North Carolina, fandt undersøgerne at chokerende hele 38,5% dirskrimenerede mod sorte kunder.
Tjenerne indrømmde at de ofte gav dem en ringere service, da de jo forventede at de sorte spisende gæster ville være smålige med drikkepenge, være krævende og uhøflige. 
Eating At Restaurants Is Not Always About Color
Flickr User: razorcutgarlic
Journalisten til denne artikel, Lindsay Goldwet, har åbenbart aldirg arbejdet for at få drikkepenge. Tjenere for ikke nogen god løn for deres arbejde. De arbejder for at få drikkepenge. Hvis jeg går ind på en restauran hver dag og giver næsten ingenting i drikkepenge da kan du være sikker på, at der meget snart ikke vil være nogen tjener der ønsker at betjene mig. Og det er ikke fordi jeg er jøde, og tjenerne er antisemitter, det er fordi jeg er en nærigprins, og skiderik. Jeg begyndte at arbejde for min far da jeg var 7 år gammel (tilbage i 1952) i vor strømpebutik. Her er, hvad jeg lærte efter blot nogle få år: Sorte kvinder er de bedste kunder og vi bød dem altid hjertelig velkommen. Jødiske kvinder var vore værste kunder og vi gav dem ikke stor lyst til at vende tilbage. Dette vedrører trikotagehandlen og resultaterne kan selvfølgelig være forskellige. Hvis en sort kvinde og en jødisk kvinde kom ind i vor butik, skyndte jeg mig med at hjælpe den sorte kvinde først. Var jeg, en jøde, så antisemit? Overhovedet ikke - det var ikke personligt, det var forretning.
Jeg begyndte at købe guld, som folk ikke brugte mere tilbage i 1977. Her er hvad jeg lærte efter blot nogle få år: Sorte kvinder er de bedste kunder og jeg bød dem velkommen. Imidlertid er unge sorte mænd de værste kunder og jeg vil helst ikke købe guld af unge sorte mænd. Hvorfor mon? Det har intet med racisme at gøre, udelukkende skyldes det dårlige erfaringer. De plejer at komme med ‘fupguld’ og i de tilfælde hvor guldet er ægte nok, så viser det sig, i det fleste tilfælde at de forsøger at sælge guld eller sølv der umulig kan være deres eget.
Hvis mine ansatte køber ‘fupguld’ mister jeg penge. Hvis mine ansatte køber stjålet guld og jeg derfor må aflevere det til de retmæssige ejere, mister jeg penge. Det er spild af tid og penge, hvis mine ansatte køber af unge sorte mænd. Jeg burde også nævne det samme gælder for sigøjnere russere, og visse andre etniske grupper. Det er ikke noget personligt - udelukkende forretning.
Hvis Ligestillingskommissionen nogensinde skulle tvinge mig til at købe af sorte unge mænd, så vil jeg samtidig have immunitet fra anklager om at købe stjålne ting og også kompensation for ‘fupguld.’
Derfor forstår jeg, og har sympati for tjenere der spilder deres tid på at betjene mennesker, der i det store og hele og det meste af tiden er ubetingede dårlige drikkepengegivere, tilmed rå og overkrævende.
Det er en velkendt kendsgerning blandt restaurantarbejdere at mange tjenere har aftaler med hinanden om at bytte med borde med sorte selskaber således at ingen enkelt tjener ville skulle lide under manglen på drikkepenge ved at betjene så mange kunder. Det vil sige, at hvis der er tre tjenere, og 9 sorte familier kommer ind for at spise, så enes tjenerne om at betjene et lige antal borde. Uden en sådan aftale ville der kunne være en hel arbejdsdag hvor en uheldig tjener får alt for mange sorte kunder, der kun giver 1 dollar i drikkepenge for en menu til 40.
Der er undersøgelser der viser at sorte langt hyppigere end andre efterlader en sølle dollar fremfor en procentdel i drikkepenge [PDF]. For mange sorte har beløbet på regningen ingen betydning for det beløb der burde gives i drikkepenge. Kun nogle få dollars vil blive givet selvom regningen kan være nogle hundreder dollars.
For at føje spot til spe, så er de selvsamme nærigprinse som altså giver mikroskopiske drikkepengenofte de som krævende og uhøflige. Jeg er overrasket over at blot 38,5% indrømmede at de har det på den måde med sorte spisegæster. Hvis forskerne der foretog denne undersøgelse var i stand til at udspørge tjenerne, anonymt, således at de ville få en helt ærligt svar, da ville jeg ikke tvivle på at mere end 90% af tjenerne ville indrømme at de foretrækker ikke at betjene sorte. Ikke på grund af race, men fordi de ikke har råd.
Giv ikke tjenerne skylden giv restaurantejerne skylden.
Hvis jeg var sort og ikke ønskede at blive slået i samme hartkorn med andre sortes handlinger, de som er elendige drikkepengeydere og meget krævende og rå, så er løsningen ganske enkel: Tag tjeneren eller servitricen til side og sig, “jeg tror jeg vil bestille for sådan cirka 40 dollars frokost til mig, min hustru og to børn, så derfor er der her 8 dollars som drikkepenge. Og hvis regningen bliver højere, så vil jeg også give mindst 20% i drikkepenge.”
Ydermere forslår jeg, at man er venlig og ikke krævende.
Derfor er mit råd dette: Giv altid 20% i drikkepenge, vær generøs, og gør det hver gang du går til Denny’s eller til Waffle House og du vil se tjenere og servitricer kæmpe om din gunst og få lov til at betjene dig. Således vil du erfare at det har intet med race at gøre; at det intet personligt er - udelukkende forretning.
N.B. Det bør nævnes at turister fra lande, hvor det at give drikkepenge ikke er normen, som f.eks. United Kingdom, også er de værste drikkepengeydere. Det er altså ikke fremmedhad hvis tjenerne ikke har travlt med at betjene britiske kunder, det er udelukkende forretning.
Lad nu være med i kommentarsektioen at fortælle mig du er sort og at du giver store drikkepenge. Jeg skrev ikke om ALLE sorte. Læs nu omhyggeligt hvad jeg har skrevet.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar