Er de “mindre heldige” mindre heldige?
Dennis Prager
I sin forside på erhvervssektionen “Economic Scene” klummen i New York Times skrev Eduardo Porter, “United States gør mindre, end andre rige lande for at overføre indkomst fra de velhavende til de mindre heldige.”
Tænk over den sætning bare et øjeblik. Den slutter da besynderligt! Logik burde indikere, at der burde have stået, “overføre indkomst fra den velhavende til den mindre velhavende,” ikke de mindre heldige.
Men for Porter som for hele venstrefløjen som et hele er de som ikke er velhavende ikke blot “mindre velhavende” de er “mindre heldige.”
Hvorfor nu det? Hvorfor er venstrefløjsopdelingen næsten altid mellem den “velhavende” og den “mindre heldige” eller mellem den “mere heldige” og den “mindre heldige?”
For at forstå venstrefløjen skal man forstå, at efter dens mening er den største ondskab materiel ulighed. Venstrefløjen er mere bekymret over økonomisk ulighed end af ondskab, som menneskeheden ellers har opfattet udtrykket. De venstreorienterede opdeler ikke verden mellem gode og onde, men i rige og fattige.
Fordi ulighed er hovedbekymringen hos venstrefløjen da imødekommer ordene “mindre velhavende” eller blot “fattigere” ikke deres moralske behov. Man har brug for at tro, og få andre til at tro, at det som adskiller de økonomiske klasser ikke blot drejer som om, hvor meget materiel velstand medlemmer af hver klasse besidder. Snarere, er det andelen af godt eller dårligt held - “lykke” som venstrefløjen udtrykker det - som hver klasse har.
Det er på den måde venstrefløjen retfærdiggør højere skatter. Er det ikke kun rimeligt at så mange penge som muligt tages fra de heldige og gives til de uheldige? Trods alt, har den velhavende ikke opnået sin velstand gennem hårdt arbejde, men gennem større held.
At anerkende, at de fleste af Amerikas velhavende (her menes de som tjener over 200000 dollars) har opnået deres velstand gennem hårdt arbejde er at underminere retfærdighedsbegrebet i venstrefløjens forståelse af økonomisk ulighed, og retfærdiggøre skatter der på det nærmeste er konfiskerende.
For venstrefløjen er velstand vundet, ikke optjent.
Faktisk er engelsk et af de få sprog der har, eller benytter ordet “fortjene” i forbindelse med indkomst. I romerske sprog, som f.eks. fransk, er verbet der betyder fortjene “gagner,” hvilket betyder at “vinde.” I sproglig betydning, så fortjener mennesker i Amerika deres velstand, men i det meste af Europa og Latinamerika da vinder de den.
Kendsgerningen er, at med undtagelse af de meget få, hvis velstand i overvejende grad eller helt og aldeles arvet, så har de mere velstående arbejdet hårdere end de mindre velhavende. Naturligvis er der hårdtarbejdende fattige, ligesom der er Wall Street bestyrelsesformænd, der ikke har fortjener deres “gyldne håndtryk” i Amerika, men så er forskellene i indkomst i det store og hele på grund af hvad man sætter højest, og så det hårde arbejde hos de som tjener flere penge.
I den henseende rapporterede Washington Post resultaterne af Harvard professor Daniel Kahneman, vinderen af 2002 Nobel-prisen i økonomi:
“Mennesker der tjener mindre end 20000 dollars om året ...fortalte - Kahneman og hans kolleger - at de bruger mere end en tredjedel af deres tid på passiv afslapning - se TV, for eksempel. De som tjener mere end 100000 dollars brugte mindre end en femtedel af deres tid således - altså med benene oppe. Rige mennesker brugte meget mere tid på at være engageret og søge nye nødvendige tiltag, end der umiddelbart kunne være nødvendigt.”
Men for venstrefløjen drejer sig sig udelukkende om “held.”
Enhver undersøgelse om venstrefløjen, højrefløjen og lykke afslører, at jo længere ude venstrefløjen kommer des mindre lykkelig er personerne. Dette er en af grundene: Hvis du virkelig tror at mennesker der er mere velstående end dig blot er heldigere end dig, hvordan kan du så ikke undgå at blive vred, hævngerrig og ulykkelig?
På den anden side er der timillionsvis af konservative, der tjener færre penge end andre - alligevel sørger de for deres familier, ejer et hus og en bil, har ordentlige børn, og får stort udbytte af deres religion, og lever i det frieste land i verden - og som aldrig kalder sig selv “mindre heldige.” De kalder sig selv heldige.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar