Republikanernes langvarige “krig mod kvinder” omfatter sådanne rædsler som at give dem stemmeret.
Da
Obama genvalgshold begyndte at udvikle deres store strategi for at
narre flertallet af vælgerkorpset til endnu engang at støtte præsidenten
vidste de at de havde brug for få en masse af de skuffede kvindelige
vælgere tilbage - ind i den Demokratiske hjord. Således fandt de på den
fiktionsagtige Republikanske “krig mod kvinder.” Og da de er klar over,
at vort regerings uddannelsessystem længe har givet op i undervisning i
historie, da frygter Obamas lejesvende kun meget lidt at offentligtheden
ville erkende at GOP (Grand Old Party -Republikanerne) støtte til kvinderettighederne går helt tilbage til grundlæggelsen i 1854.
Præsidentens mænd behøver heller ikke bekymre sig om at de Demokratiske frontgrupper som National Organization for Women, og meget mindre “nyhedsmedierne” vil minde de kvindelige
vælgere om at det at de har mulighed for at stemme blev vundet for dem
af Republikanerne selvom Demokraterne kæmpede voldsomt imod.
De
fleste uddannede amerikanere kan kun svagt huske den amendment
(tilføjelse) der blev givet for at kvinder kunne få stemmeret, og
vedtaget i Kongressen i 1919 og endeligt godkendt i 1920. Men antallet
af mennesker der kender noget til den cirka 40 år jurakrig der gik forud
for den sejr er langt mindre end publikum hos MSNBC.
.
Den
krig begyndte i 1878, da en Republikaner fra Californien ved navn A.A.
Sargent introducerede den 19. Amendment blot for at se den blive stemt
ned af den Demokratisk kontrollerede Kongres. Krigen sluttede endelige
fire årtier senere, da Republikanerne vandt en jordskredssejr i Huset og
Senatet, og dermed fik magt til at få Amendment vedtaget trods den
konstante opposition fra de fleste valgte Demokrater - herunder præsiden
Woodrow Wilson, som suffragetterne ofte omtalt som “Kaiser Wilson.”
En
af de meste interessante slag i den lange krig i Kongressen om kvinders
frigørelse omfattede mormonerne i Utah. I 1870, næsten 50 år før
Kongressen vedtog 19. Amendment, gav territoriet Utah kvinderne
stemmeret.
Dette var efter opmuntring af medlemmer af Kongressen der var imod
polygami, som blev praktiseret af velhavende mormorer. Deres håb var at
ved at give kvinder stemmeret, så¨ville Utah’s kvinder hurtigt få sat en
stopper for “det afskyelige polygami.” Utahs kvinder beviste virkelig at de have stærke meninger vedrørende dette emne. De stemte i overvældende grad for det.
Kongressen svarede igen ved at vedtage Edmunds-Tucker Loven af 1882,
der fratog Utahs kvinder stemmeretten og også krænkede 1. Amendment ved
at forbyde Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og ekspropriere
meget af deres ejendom.
Samtidig fortsatte Republikanerne
med at genintroducere den 19. Amendment i Kongressen hvert år, men
Demokraterne var i stand til at indkapsle den i forskellige komiteer i
endnu et årti, før man gav lov til at hvert kammer at stemme om det. I 1887 nåede det endelig Senatet. Endnu engang, blev det imidlertid nedstemt med
34 mod 16. Efter dette tilbageslag, gav kvindernes rådgivere dem
tilskyndelse til at lægge pres på Kongressen ved at overbevise
forskellige statslovgivende forsamlinger om at de skulle indføre
stemmeret for kvinder.
Dette gav nogle succeser. Ved
århundredeskiftet havde forskellige Republikansk kontrollerede stater,
herunder Wyoming, Colorado og Idaho, givet kvinder stemmeret. Under de
første ti år af de nye århundrede fulgte adskillige andre stater med,
herunder Washington og Californien.
Kongressen fandt det imidlertid ikke passende at stemme om problemet før 1914, da det endnu engang blev nedstemt af Senatets Demokrater.
Efterfølgende kom det igen til afstemning i januar 1915 i Huset, hvor
det faldt med stemmerne 204 -174. Ikke desto mindre fortsatte
Republikanerne med at presse på, selv efter det blev nedstemt igen
tidligt i 1918. Det store gennembrud for 19. Amendment kom da præsident
Wilson, en sand Demokrat, brød sit mest højtidelige valgløfte. Han havde
forpligtet sig til at holde USA ude af den europæiske konflikt der
havde raset siden 1914, og så besluttede han at gik ind i krigen
alligevel.
Dette gjorde scenen klar for midtvejsvalget
i 1918 hvor vælgernes vrede gav Republikanerne magten i både Huset og
Senatet. Dette gjorde det langt om længe muligt for GOP at være i en
position så deres Amendment kunne vedtages trods Demokraternes
modstand.
Det følgende forår introducerede
Republikaneren James E. Mann, fra Illinois, igen 19. Amendment i Huset
og det blev vedtaget med overvældende flertal. Kort derefter vedtog
det nu Republikansk dominerede Senat den også, og dermed var vejen
ryddet for godkendelse af staterne. På dette tidspunkt havde præsident
Wilson også indset virkeligheden, at kvinderne uundgåeligt ville få
stemmeret, og han bøjede sig. Men Demokraternes modstand var på ingen
måde død. De gjorde deres bedste for at forhindre af Amendment blev ratificeret:
“Da Amendment blev underlagt stater, havde 26 af de 36 stater der
ratificerede den Republikansk flertal i den lovgivende forsamling. Af de
ni stater der stemte imod, var de otte Demokratiske.”
Mange af disse Demokratisk kontrollerede stater nægtede at ratificere Amendment helt frem til 1970’erne.
Tilsyneladende
håber Obama genvalgsstaben desperat, at de fleste kvindelige vælgere
ikke kender til denne historie og de regner med at “nyhedsmedierne” og
de fagforeninger der kontrollerer vor regerings uddannelsessystem ikke
får den at vide.
De
er klar over, at hvis vælgerne hører sandheden om den rolle de to
partier virkelig spillede i spørgsmålet om kvindernes rettigheder, da
vil alle, udover nogle få Obamazombier, se at “krigen mod kvinder” var
det fupnummer som det er.
Hvis
de sker, kunne de dermed komme til at stå overfor den dødbringende
udsigt til at skulle diskutere Obamas mistrøstige resultater. Og de ved
at de da næsten helt sikker vil tabe den 8. november.
David Catron is a health care revenue cycle expert who has spent more than twenty years working for and consulting with hospitals and medical practices. He has an MBA from the University of Georgia and blogs at Health Care BS.
http://spectator.org/archives/2012/04/30/republicans-and-womens-rights
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar