På hospitalet med en infektion i knæet. Nixon var helt åben om det
Jeffrey Lord
Richard Nixon slog sit knæ. Og han fortalte den ventende verden om det.
Det skete i august 1960. På kampagne i North Carolina kom den republikanske nominerede som præsident mod Demokraterne unge og ikke særlig kendte senator John F. Kennedy, til skade ved et uheld. Knæet blev skadet og der gik infektion i det, og den 29. august blev daværende vicepræsident Richard Nixon indlagt på Walter Reed Army Hospital - i to uger.
Der var ikke noget kabel-TV i 1960, men de tre TV stationer og enhver avis i landet greb nyheden og førte den frem. Her er overskriften fra den 30. august 1960 i Chicago Tribune:
NIXON INDLAGT PÅ HOSPITAL
På grund af inficeret knæ skal han blive i sengen i to uger.
Håber at komme igen med kampagnen igen den 12. september
Nixon kampagnen da den pludselig stod med dette helbredsproblem gjorde intet for at skjule det. I stedet valgte man at være helt åben, næsten på grænsen til det som i det 21. århundrede kan kaldes “TMI” - for megen information.
Som det kan ses på denne gamle filmstump fik kameramanden lov til at filme Nixon iført pyjamas og i sengen samtidig med hans altid trofaste sekretær Rose Mary Woods stod ved siden af. Næste scene er med præsident Eisenhower på besøg.
Og Ike var ikke alene. I løbet af sit ophold på de to uger på hospitaltet modtog Nixon mange besøg, som blev offentligt kendt, at Senats Flertals lederen Lyndon Johnson og Senats Minoritets lederen Everett Dirksen for ikke at nævne et lille besøg af hans rival fra GOP, New York guvernør, Nelson Rockefeller.
Knæet kom sig, og Nixon, dog forsinket var i gang med sin kampagne igen. Men der var et problem. Debatten - den første TV sendte debat mellem præsidentkandidater i amerikansk historie skulle finde sted den 26. september. Dagen var nært forestående og som legenden lyder - vandt Kennedy ved sin fremtræden på TV - solbrændt i god form - og godt sminket - JFK lignede stjernen. Nixon så derimod ikke ‘godt ud.’ Han havde tabt sig under sit hospitalsophold, og hans skjorte forekom et nummer for stor. Kombineret med et for lyst jakkesæt og hans evindelige skygger under øjnene så Nixon frygtelig ud - og amerikanerne dengang der så debatten gav ‘sejren’ til JFK og Kennedy var nu virkelig i omdrejninger.
Hvorfor dog genfortælle denne gamle politiske historie?
Jo, det som forekom så helt åbenlyst naturligt for den republikanske nominerede i 1960, siddende vicepræsident for United States, er slet ikke under overvejelse hos en Demokratisk nomineret hele 56 år senere. Spørgsmålet er: Hvorfor? Her ifølge the Washington Post:
Hillary Clinton’s health scare highlights her campaign’s pervasive paranoia
Fik du den? The Washington Post, en avis der er på kanten af at være en nærmest fobisk Trump hader siger nu endelig “P” ordet - og det “P” står ikke for pneumonia (lungebetændelse) men for paranoia. Således skrev the Posts Chris Cillizza:
David Axelrod, en Demokratisk medierådgiver gennem mange år og nær rådgiver for præsident Obama opsummerede den følelse meget fint i et tweet sendt mandag morgen:
Antibiotika kan klare pneumonia. Hvad er kuren for en usund tendens til at holde alt hemmeligt, der hele tiden skaber unødvendige problemer?
Lige præcis. Og Cillizza fortsætter:
Der er en rød tråd ved alle Clintons problemer - hendes private email server, the Clinton Foundation og nu hendes helbred - i dette race. Og det er en besættelse af hemmelighedsfuldhed drevet at paranoia for medierne. 
Tænk over hvor anderledes email kontroversen kunne have været hvis i den første nyehdskonference der omtalte eksistensen af en privat email server sidste forår at Clinton ganske enkelt havde sagt, “Det er jeg ked af,” og så fortalt journalisterne alt hun vidste om sagen. Det er næsten sikker at de ikke ville tale om den nu 18 måneder senere.
Læg mærke til hvad der skete søndag, og et mønster tegner sig. Clinton er godt utilpas. Hun bringes til Chelseas hus for at komme sig. Journalister holdes i ‘mørke’ om hendes helbredstilstand i 90 minutter. (Før du begynder at rulle med øjnene, så overvej, at hun er den ene af de to med chance for at blive præsident - om 56 dage). Vi får at vide af hendes stab at hun blev “overophedet. Så nogle timer senere afsløres det, at hun faktisk har lungebetændelse, og den diagnose blev stillet adskillige dage forinden.
Konstant og hele tiden en tendens mod det hemmelighedsfulde og at sløre kendsgerninger frem for åbenhed - og det midt i en strøm af meningsundersøgelser der viser at mellem 55-65% af den amerikanske offentlighed ikke tror at ordet “ærlighed” eller “troværdighed”kan anvendes på hende.
Her er så det evindelige Clinton problem. Årene og problemerne kommer og går. Men igen og igen drejer det sig om Clintons ærlighed. Sidste år spurgte en meningsundersøgelse fra Quinnipiac University vælgerne om man helt frivilligt ville komme med en beskrivelse - på et ord - af Hillary Clinton. De tre ord der fik flest stemmer - altså ikke redigeret af de som stod bag undersøgelsen - var “løgner” “uærlig” og “utroværdig.”
Så er vi på den igen, igen. Hillarys helbred føres frem som et problem - og vi får at vide at alt er i orden. Så er der nogle civile borgere der fanger hendes kollaps på video mens hun venter på at komme ind i hendes Secret Service SUV — og vi finder pludselig ud af at det absolut ikke står godt til med hende. Timer senere så får vi at vide at hun faktisk har lungebetændelse.
Det hun besidder er en gennemført manglende evne/vilje til at fortælle sandheden. Og det er et problem for Clinton kampagne. For slet ikke at nævne hvis hun vælges - for nationen.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar