Man skal være landsbytosse for at stemme på Hillary
Hvis man bandt Bill Clinton til en polygraf (eller anden form for løgnedetektor, som Clintons ikke kan narre) - så formoder jeg han også ville kunne indrømme en vis præference for Vladimir Putin fremfor Barack Obama.
Mr. Clinton var nærmest forhånende i 2008 om Obamas nærmest mytiske status i medierne. “Et eventyr” kaldte han den siddende præsident.
Imidlertid har hans hustru, og hendes støtter på The Hill og i medierne bestemt, at enhver blot rimelig realistisk ytring om den russiske præsident - såsom at han er en stærk leder der er populær hos sit folk og handler i deres interesse - ja så er man altså langtfra en ‘helgen.’
Mrs. Clinton har gjort det til en vane at fortælle amerikanerne hvad de skal sige og tænke hvis de vil være kvalificerede til at være ...amerikanere.
I særlig grad, Hillary’s AltRight udgydelse, bedst beskrevet på Twitter som the Control-Alt-Delete speech, fokuseret på Mrs. Clintons korstog mod afvigere. Gennem et twitter værktøj ved navn “Hillary’s PR Team,” finder man et afkog af den uendelige smæden af Trump og hans støtter, solgt som et “velbegrundet” af de følgagtige medier:
Fordomme og paranoia, hadegrupper, skadelige stereotypier, hadefulde tilhængere, systematisk racisme, dystre konspirationer, dystre konspirationsteorier, racistiske løgne, hykleri, racisme, hvidt overherredømme hykleri, hvide nationalistiske ledere, KKK, racebetinget farvede rygter, Alex Jones ....
Jovidst, Hillary's Control-Alt-Delete udgydelser begyndte med den største afviger af dem alle, Donald J. Trump. Trump “foragter de værdier der gør vort land stort,” var den udsendte svovl og ild fra Mrs. Clinton ved den lejlighed.
Til hans ære bestod Trump ikke endnu en test af “sande amerikanske principper” som Hillary mener hun står for efter NBC’s “Commander-in-Chief” forum, den 7. spetember.
Som medierne minder os om, så diskvalificerer Trump sig dagligt som præsident. Denne gang var det for at sige sandheden om Putin i den udsendelse. Det russiske folks godkendelse af deres præsident er med 82%s opbakning. Men de korrekte amerikanske værdier, som erklæret af vor elite i det nordøstlige, afhænger af at forhåne og foragte Putin og hans folk. Russerne er per definition spadedumme. De har brug for Clinton og hendes radikale republikanske medspiller, Speaker Paul Ryan, for at igen at indrullerede dem i den amerikanske regerings metoder.
Hillary (og Speaker Ryan) er naturligvis ikke med på den galej med at sige noget pænt om russerne. At man foretrækker den russiske præsident fremfor vor amerikanske præsident var ganske enkelt “upatriotisk og skræmmende,” det skal marginaliseres og udstødes.
Historikeren Clyde Wilson argumenterer for at “Hillary Rodham Clinton,” hvis metier er amerikansk intellektuel historie, “er et museumsstykke af Yankeen - selvretfærdig, hensynsløs og selvophøjende.”
Wilson benytter udtrykket Yankeen “historisk for at betegne en særlig gruppe der kommer fra New England, der meget let kan genkendes ved deres arrogance, hykleri, grådighed, mangel på sympatiske karaktertræk, og tilbøjelige til at hundse rundt med andre mennesker.”
Med udtrykket Yankee mener Dr. Wilson ikke “alle nord for Potomac og Ohio. Brandmændene der døde i World Trade Center den 11. september var amerikanere. Politikerne og TV personlighederne der vil forklare os hvad vi skal tænke og mene er Yankees.”
På deres rejse fra “hyper-Calvinismen fra deres første tid,” til “deres nuværende ateisme” har Yankees som Hillary for lang tid siden erstattet den religiøse nidkærhed med en progressiv fanatisme.
Og samtidig med de har “forladt alt det der kunne være godt i deres religion,” argumenterer Wilson har nævenyttige typer som Clinton aldrig opgivet den indstilling at “de er de udvalgte helgener, hvis mission det er at gøre Amerika, og verden, til en perfektion der passer i deres eget billede.”
Igen ved hele tiden at påtvinge andre “standarder ved at alle amerikanske ting er gode,” er Hillary ikke spor anderledes end hendes republikanske kolleger. Også de anvender lige så energisk værdi’køllen’ til at få pisket vælgerkorpset på plads. Eller stigmatisere mange af os ud af den ‘amerikanske familie.’
Trump var uortodoks, men svigtede ved ikke at gøre opmærksom på undtagelsen ved amerikansk exceptionalisme - det altid er godt - i forhold til andre verdensledere. Ved the “Commander-in-Chief” forum, antog Trump at Mr. Trumps ‘synder’ “ikke var mindre bekymrende end Mr. Obamas.” Fuldstændig rigtigt. Spørg de uskyldige ofre for Obama energiske droneprogram der er i fuld gang: Landbybeboere i Pakistan, Afghanistan, Libyen og Yemen.
Forgæves forsøger Trump at være loyal over for det mandat den Republikanske base har givet ham: Afslør ormegrotten DC. Ved efterretningsbriefingen den 17. august medbragte Trump en ægte pit-bull i pensioneret general Michael Flynn, der lagde et hårdt pres på udspørgerne.
Så kom memoet fra medierne: Hvordan vover Donald og hans general at betvivle efterretningseksperterne fra “The Deep State,” staten i staten, og en at de mindst undersøgte regeringsbureauer.
Straks flokkedes stråmænd for efterretningsudspørgerne til de logrende mediers studier for virkelig at tale dårligt om The Donald og hans højrøstede general.
Essensen af pensioneret general Flynns ‘forstyrrelser’ ved briefingen betyder intet som helst. Det som betyder noget er at Trump fortsætter med at få det selvglade politiske apparatus til at vride sig, som hvis et ildsprudende mytisk monster pustede på dem.
Derpå krævede den kontrollerende Mrs. Clinton at den republikanske base skulle få deres præsidenkandidat til at holde mund om the Federal Reserve Bank. Clinton aner så at sige intet om the Fed. Instinktivt ved hun dog at det er i hendes interesse ikke at diskutere dens inflationsskabende handlinger og spekuleren i fastsættelse af renten.
Trump har forstået at Forbundsbanken (the Fed) “holder renterne lave således at alt andet ellers ikke skal gå fallit,” og han har sagt at “vi har en meget falsk økonomi.” Det lyver han ikke om. Han er udmærket klar over at “aktiemarkedet er oppustet”; og at de stigende aktiepriser er en konsekvens af central planlægning af økonomisk stimulering.
Naturligvis ville Clinton foretrække det værktøj der smører regeringens handlinger, og tillader at gælden der er skabt af hendes slags “ikke må stilles spørgsmål ved af U.S. præsidenter og præsidentkandidater. Man bør ikke kommentere the Feds handlinger, hverken når man stiller op som præsident eller man er præsident,” tordnede Mrs. Clinton mod Trump.
Ligesom Hillarys kollektivistiske troserklæring, “It Takes A Village,” komplementerer Barack’s “You didn’t build it” motto—således deres økonomiske enighed. Mrs. Clinton forventer sandsynligvis at the Fed holder renterne lave for at hjælpe hende med at kunne fortsætte økonomien som under Obama.
Tilbage til Bill. Han vil gerne fremstå som en ‘rar gammel dreng’ men Bill Clinton lignede en der var i Skærsilden ved the Democratic National Convention, sent juni måned. Omgivet at skingre, magtbegærlige kvindfolk og deres dresserede mænd: Kønsløst soft-pop brølede fra højtalerne, ja da lignede Mr. Clinton en der hellere ville være i selskab med ...Donald Trump.
Ilana Mercer
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar