Om islamisk vold: Glem Koranen se på historien
Det Islam lærer er i sidste ende akademisk: Fakta er fakta
Debatten om muslimsk vold har alt for ofte centrum ved doktrinen - hvad Koranen og Hadiths (Muhammads ord og gerninger) faktisk betyder og skal fortolkes. Glemt i denne debat er at Islamiske skrifter slet ikke er nødvendige for at afgøre om Islam underviser til vold og krig mod ikke-muslimer.
Historien er så rigelig..
Tænk over nogle fakta, som er bevidnet at såvel muslimske som ikke-muslimske primære historiske kilder. Blot et årti efter Islams ‘fødsel’ i det 7. århundrede udbrød der jihad i Arabien. På blot få årtier havde muslimer permanent erobret det som dengang var for to tredje dels vedkommende kristen verden. Hjertet af den muslimske verden - nationer som Egypten, Syrien og hele Nordafrika, Tyrkiet og flere - var i det 7. århundrede Kristendommens hjerteland.
Derefter blev der ført en vedvarende krig mod det kristne Europa. Blandt de territorier og nationer der kom under angreb og/eller kom under muslimsk dominans i de følgende århundreder er (efter de moderne navne, og rækkefølgen tilfældig): Portugal, Spanien, Frankrig, Italien Sicilien, Schweiz, Østrig, Ungarn, Grækenland, Rusland, Polen, Bulgarien, Ukraine, Litauen, Rumænien, Albanien, Serbien, Armenien, Georgien, Kreta, Cypern, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Hviderusland, Malta, Sardinien, Moldova, Slovakiet og Montenegro.
Mindre end 3 årtier efter den traditionelle dato for Islams grundlæggelse år 622, blev fem af de oprindelige kristne centre grundlagt af apostlene - Alexandria, Antiokia og Jerusalem - opslugt af Islam, den fjerde Konstantinopel kæmpede tappert mod islamiske angreb i århundreder men blev så endeligt indtaget af Islam i 1453. Skønt plyndret og nedbrændt af muslimer så tidligt som 846, var det kun det fjerne Rom - Vatikanet, den femte af de kristne centre - der forblev ikke erobret.
De få europæiske regioner der undgik islamisk besættelse på grund af deres norvestlige fjerne beliggenhed omfatter Storbritannien, Skandinavien og Tyskland. Det betyder naturligvis ikke at de ikke blev angrebet af Islam. Faktisk helt oppe i den nordvestligste del af Europa, på Island, plejede kristne at bede Gud om at frelse dem fra “tyrkens terror.” Dette var ikke paranoia, for så sent som 1627, hærgede muslimske korsarer den nordligt beliggende kristne ø og tog fire hundrede fanger og for at sælge dem på slavemarkederne i Algiers.
Amerika undslap heller ikke. Få år efter grundlæggelsen af United States, i år 1800, blev amerikanske handelsskibe i Middelhavet plyndret og deres søfolk holdt som slaver at muslimske korsarer. Ambassadøren i Tripoli forklarede for Thomas Jefferson, at det var en muslims ret og pligt at føre krig mod ikke-muslimer, hvor det kunne ske, og slaveholde så mange af deres fanger som muligt.
Der var intet mystisk ved Islam dengang. Så tidligt som den 8. århundrede skrev den byzantiske kronikør Theophanes sin Chronographia:
“Han [Muhammad] lærte de som lyttede til ham at den som slog en fjende ihjel - eller selv blev slået ihjel af fjenden - kom i paradiset (Koranen 9:111). Og han sagde paradiset var kødeligt og sensuelt - orgier med mad, drikke, og kvinder. Der var også en flod af vin....og kvinder var af en ‘anden verden’ og sex var langvarigt og nydelsen blev langvarig [e.g., 56: 7-40, 78:31, 55:70-77]. “ Og masser af mere af samme sludder.
Seks hundrede år senere, i det 14. århundrede fortalte kejseren i Byzants Paleologus II en muslimsk lærd: “Vis mig hvad det nye er Muhammad har bragt, og du vil finde kun onde og umenneskelige ting - såsom ordren til at sprede troen med sværdet.”
Således var den direkte tale ved intertros dialoger i tidligere tider.
Det fortjener at blive gentaget, ved historiefortællingens standarder, den førnævnte historiske optegnelse er ikke til at bære, og attesteres af såvel muslimske og europæiske kilder, fra den traditionelle begyndelse af Islam til vor moderne tid.
Kort sagt: Uanset hvad Koranen og andre islamiske skrifter faktisk “betyder” for rundt regnet over et årtusind - understreget af en Korsfarer modstand som det moderne Vesten er besat med at dæmonisere - muslimer har ført hensynsløs og varig krig mod Vesten. Og de gjorde det og fortsætter med det i Islams navn.
Det er hele humlen: I dag uanset om der undervises i det i high school eller på universiteter uanset om det portrætteres af Hollywood eller i nyhedsmedierne, er den altdominerende historiske narrativ at muslimer er “ofre” for “intolerante” kristne i Vesten. (Se mit svar til en vært på Fox News der undrer sig over hvorfor kristne altid forfølges af muslimer.)
Nu er vi her hvor vi betaler prisen for at være et samfund uden godt kendskab til historien. Nogle få år efter de islamiske angreb 9/11 - et i rækken af de århundredlange jihad angreb mod Vesten - valgt amerikanerne, to gange, en mand med muslimsk baggrund og slægt som præsident - en mand der åbenlyst giver det samme islamiske samfund som Vestens krigere kæmpede mod i århundreder mere magt.
Jovist må Uniteds States europæiske ophav - der engang, igen og igen enten kæmpede mod eller blev besejret af Islam - de må da vende sig i deres grave.
Så siger du - at alt dette er historie? Hvorfor ikke glemme det? Hvorfor ikke lade det ligge og komme videre, indlede et nyt kapitel med fælles tolerance og respekt, selvom historien så skal “smukkeseres” en smule?
Dette ville på sæt og vis være en ganske god grund hvis det ikke lige var for den kendsgerning at over hele kloden - fremturer muslimer stadig med den samme imperialistiske impuls og med intolerant overherredømmeindstilling som deres erobrende forfædre. Den eneste forskel er at den muslimske verden lige for tiden ikke er i stand til at besejre Vesten ved konventionel krig.
Dog kan det vise sig ikke at være nødvendig. Takket været Vesten dybe uvidenhed om historien får muslimer lov til at strømme ind i Europa, så der næsten ikke går en dag uden overskrifter om muslimers vold mod ikke-muslimer. Her for nylig - eller i det mindste mens jeg skriver dette —invaderede muslimer en kirke i Frankrig, tvang præsten på knæ og skar hans hals over.
Alt dette fører til endnu et særdeles vigtigt punkt. Hvis den sande historie om Vesten og Islam bliver således vendt på hovedet, hvilke andre historiske “sandheder” der så pilles ved er ligeså falske? Narrativet vedrørende Islams hævdede fredsommelighed bliver kun betvivlet fordi verden ser muslimer begå vold dagligt. Men der er helt sikkert andre nederdrægtige og oprørske kræfter der er intelligente nok til ikke at afsløre sig selv, ikke sandt?
I fremtiden (hvordan den så end bliver) vil beretningerne om vor tid sandsynligvis betone hvordan vor tid, ironisk nok kaldet “informations tidsalderen” ikke var en tid hvor folk var særlig godt informeret, men snarere en tid, hvor misinformation var så udbredt og ikke betvivlet at generationer af mennesker levede i bobler af alternative virkeligheder - til disse bobler så endelig blev punkteret.
Raymond Ibrahim is a Shillman Fellow at the David Horowitz Freedom Center, a Judith Friedman Rosen Writing Fellow at the Middle East Forum and a CBN News contributor. He is the author of Crucified Again: Exposing Islam’s New War on Christians (2013) and The Al Qaeda Reader (2007).
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar