Hvad gjorde vi da vi ikke havde debatter?
Silvio Canto, Jr.
Som jeg fortalte en ven i Latinamerika har vi ikke altid haft debatter i U.S. Faktisk var det ikke tilfældet mellem 1788 til 1960, hvor den første fandt sted.
Fra 1964 til 1976 var der heller ingen. Jeg har ofte spekuleret på hvordan en LBJ-Goldwater debat ville have forløbet. Min formodning er at LBJ ikke ville have vundet med 60% af stemmerne. Det ville have været en meget mere lige valgkamp fordi Senator Goldwater virkelig var en meget seriøs mand,, og ikke det uhyre LBJ gjorde ham til.
I 1976 husker jeg præsident Ford der udfordrede Carter i debatter. Det skete under 1976 accepttalen, eller i en tid, hvor han var nede med tocifrede %point, og samtidig var ved at få styr på partiet. Som du måske ved, accepterede Guvernør Carter udfordringen, og vi fik så tre seriøse debatter med en udtalelse om Polen som præsident Ford måtte trække tilbage.
For de fleste af os var det første gang vi så en sådan debat siden den berømte Nixon-Kennedy debat i 1960. Jeg husker ikke 1960 debatterne, men mine forældre og mange på Cuba var meget opmærksom og lyttede med på radioen ("Voice of America") fordi Cuba var et hovedemne.
Der er nogle kendsgerninger om disse debatter, som du muligvis kunne ønske at tænke over:
1976 markerede også introduktionen af vicepræsidentdebatter der er blevet holdt regelmæssigt siden 1984.
Lad os være ærlige: Sjældent er vælgerne særligt opmærksomme og sjældent er disse debatter værd at huske.
Der er imidlertid en undtagelse.
I debatten i 1988 mellem Dan Quayle og Lloyd Bentsen, hævdede Quayle at han havde lige så lang erfaring som tidligere præsident John F. Kennedy. Bentsen svarede igen med de berømte sætninger, “Senator, jeg tjente med Jack Kennedy. Jeg kendte Jack Kennedy. Jack Kennedy var en af mine venner.Senator du er ingen Jack Kennedy.”
Jovist var denne udveksling mellem Quayle-Bentsen værd at huske, men den havde ingen indvirkning på det endelige valgresultat. Jeg vil gerne føje til at Admiral Stockdale's "hvem er jeg" øjeblik i 1992 vicepræsidentdebatterne var virkelig morsom.
Jeg husker nogle højdepunkter som Reagan's "there you go again". Den kan have vendt valget, fordi det skete i sidste uge af kampagnen. Der var helt lige den aften, men det sluttede en uge senere med 51-41% på valgdagen.
Reagan høstede gavn af endnu en slagfærdig sætning i 1984 da han jokede om Mondales ungdommelighed. Den sætning var måske med til at afgøre valget.
.
Endnu et favorit øjeblik var fra 2000 da vicepræsident Gore fremstod arrogant ved sin ansigtsmimik og reaktioner overfor Guvernør Bush. Det hjalp sådan set den meget roligere Bush, men jeg er ikke sikker på det afgjorde valget.
I både 2004 og 2012 blev den siddende præsident knust i den første debat. Præsident Bush så træt ud og præsident Obama så ud som om han langt hellere ville se ESPN den aften. De så begge ikke godt ud, men kom tilbage og blev genvalgt med lige under 51% af stemmerne..
Her er nogle forslag til debatter i fremtiden:
1) Få folk til at stille spørgsmålene. De er langt mere relevante og interessante. Så kan man have en medieperson til at ringe til vælgerne og lade dem stille spørgsmålene.
2) Få en guvernør fra hver stat til at stille kandidaterne et spørgsmål. Med andre ord - 50 spørgsmål. Den ide holder jeg af, fordi det er så ofte at staterne bliver glemt i debatterne. I øjeblikket er der flere Republikanske guvernører, og det kan være en fordel for Trump. Imidlertid har jeg tillid til at spørgsmålene vil være om de udfordringer staterne står med og tvinge kandidaterne til at tale om emner som EPA (miljøstyrelsen) føderalisme, tyranniet ved dommerstanden og få andre emner og,
3) Hav en sidste debat med et panel af seks journalister der er godkendt af begge parter.
Det kunne være morsomt at have en Lincoln-Douglas debat engang med tiden, men jeg tvivler på kandidaterne vil løbe risikoen.
Held og lykke til kandidaterne.
!
Det fortælles så ofte at Kennedy ved sin solbrændthed og ungdommelige fremtoning vandt over Nixon der så træt ud, med sorte rande under øjnene og med en skjortekrave der var for stor. Argumentationsmæssig mener de fleste Nixon stod bedst. Det glemmes at Nixon netop var blevet udskrevet efter 14 dage på hospitalet for en behandling af en alvorlig infektion i knæet. Intet under han så træt ud. (synopsis-info)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar