Tyrkisk konfekt men ikke for undertrykte

Tyrkisk konfekt - men ikke til de undertrykte

Victor Sharpe

I 1974 blev en flotille sendt af sted fra Tyrkiet. Nej, målet var ikke Gaza kysten. Man medbragte ikke bøller og jihadister forklædt som menneskerettighedsaktivister - som dårligt udrustede israelske kommandosoldater derpå opdagede på deres strande. Nej dette var en flotille af flådeskibe der sejlede mod Cypern, og en fuldt udstyret invasionsstyrke, og som ulovligt var i besiddelse af våben og udstyr fra U.S.

Senere, efter den græsk-cypriotiske modstand var blevet knust i den nordlige del af øen, begyndte de tyrkiske styrker en etnisk udrensning af næsten halvdelen af øens græske befolkning. Det tyrkiske militær benyttede hundredevis af U.S. tanks og fly og 35000 landtropper, med resultatet at Tyrkiet tog 37,3% af Cypern i besiddelse. Tyrkiet sendte senere flere flotiller til øen; medbragte 150000 tyrkiske bosættere der gik i gang med at kolonisere øen efter at cirka 200000 grækerne var blevet drevet ud som flygtninge.

Hovedstaden på Cypern, Nicosia, er til i dag stadig en delt by med pigtråd der markerer grænsen som et grimt ar. Skønt der er relativt stille i dag, er der stadig skudhuller i murene hvor kugler ramte civile, og snigskytter herskede. Således led Jerusalem og byens jødiske indbyggere også under den ulovlige jordanske besættelse fra 1948-1967. Opdelingen af byen efterlod halvdelen af den østlige- og bibelske del, og jødernes oprindelige fædreland Judæa og Samaria, kendt i dag som Vestbredden under arabisk besættelse.

I 1948 blev den jødiske befolkning i Jerusalems gamle bydel bortvist af den Jordanske Arabiske Legion med mandat af briterne. Kun i1967 var de i stand til at kræve deres hjem tilbage over hele den østlige halvdel af den Hellige By og i det ødelagte jødiske kvarter efter at Israel blev tvunget til at kæmpe en forsvarskrig mod Jordan, Ægypten og Syrien. 57 oldgamle synagoger blev smadret af araberne og jødiske gravsten på Oliebjerget blev revet op og benyttet som latriner af Den Arabiske Legion..

Ligesom Nicosia er en delt by således var også Jerusalem før dens befrielse og genforening. På Cypern, er kirker blevet vanhelliget og efterladt i ruiner. Cypern og Israel skal nu begge modstå tyrkisk agression. Tyrkiet med den nyfundne islamiske identitet og alliance med Iran, er blevet en trussel mod den jødiske stat og er blevet endnu mere genstridig overfor noget håb om en fredelig løsning med grækerne på det delte Cypern.

Det er interessant at bemærke at, som Storbritannien opretholdt og krænkede betingelserne for Det Palæstinensiske Mandat som man havde påtaget sig med den udtrykkelige hensigt at oprette, indenfor dets egne grænser, et Jødisk National Hjem, således også med Tyrkiets besættelse af Cypern. Benyttelsen af udtrykkene 'græsk cypriot' og 'tyrkisk cypriot' kan ses som en klassisk "del og hersk" taktik.

Storbritannien og U.S. hjalp med til at udforme i FN, det som blev kendt som Annan Planen, opkaldt efter FN Generalsekretær Kofi Anna. Men denne plan var yderst uretfærdig overfor den græske befolkning på øen. Mest problematisk var dokumentets manglende evne og vil til at rette fokus på kerneproblemet: Tyrkiets oprindelige og med overlæg gennemførte invasion og agression.

Under deres styre besatte de osmanniske tyrkere kæmpeområder af Mellemøsten, Østeuropa, Blakanlandene og Grækenland, herunder Cypern. Deres imperium varede fra 1517 - 1917 og i det tidsrum, som islamiske stater altid har gjort overfor deres ikke-muslimske befolkninger, behandlede de dem som d'himmier; diskriminerede dem og behandlede dem som andenrangsborgere.

I de lange mange år med besættelse, led d'himmier ofte under rædselsfulde overgreb mod sig, herunder også på Cypern. For eksempel skete der massakrer på cypriotiske civile over hele øen, og i byen Famagusta skete en massakre på den græske kristne befolkning med en offentligt henrettelse af ærkebiskopnne Kyprianos, tre biskopper og græsk cypriotiske dignitater i Nicosia.

Mange kristne og jøder blev behandlet som andenrangs borgere uden ret til offentlig embeder i den Osmanniske Stat. De blev diskrimineret og tvunget til at betale jizya, den pålagte skab der skal betales af alle "vantro" til de muslimske myndigheder. Det var, og forbliver, i visse muslimske områder en veritabel beskyttelsesafgift indpakket i Sharia lov.

Nogle jøder der stod overfor landsforvisning , eller at de konverterede, i Spanien og Portugal under Den Katolske Inkvisition ved Ferdinand og Isabella i 1492, og tiden derefter, konverterede derfor i offentlige scenarier for at blive på den iberiske halvø. Imidlertid forblev de fleste dog jøder i hemmelighed for at kunne holde fast ved deres tro. På lignende vis konverterede mange kristne grækere, i Grækenland og på Cypern til islam, men i hemmeligt fortsatte disse "Linovamvakoi" med at dyrke Gud i skjulte kirker og holdt den græske kultur levende.

I 1878 solgte tyrkerne Cypern til briterne for at forsøge at få deres svindende finansielle reserver på fode. Tyrkiet var allerede blevet kendt som "Europas syge mand" og ville senere alliere sig med Tyskland under 1. Verdenskrig, der igen medførte ødelæggelse af Det Osmanniske Imperium, og løsladelse af de enorme territorier - herunder befrielsen af Jerusalem i 1917.

Lausanne Traktaten fra 1923, afsluttede enhvert legitimt tyrkisk krav på den i overvejende grad græsk befolkede ø. Efter 2. Verdenskrig, påbegyndte mange britiske terrítorier at søge selvstændighed fra Kronen. I 1947 blev Indien delt i en hinduistisk stat, Indien, og en mindre todelt islamisk stat, Øst- og Vestpakistan. Resultatet var en blodig konflik mellem de to religioner. Østpakistan blev senere til nutidens Bangladesh.

I Mandatet Palæstina, et territorium der aldrig har eksisteret i nedskrevet historie som en uafhængig og helt sikkert ikke arabisk uafhængig stat, havde det jødiske samfund støttet Storbritannien under krigen mod Nazityskland, men man havde også kæmpet for egen uafhængighed i det lille territorium der blev overladt dem efter Storbritanniens tidligere mandatsvig i 1921/22. Ved dette svigt, genemtvang og fjernede Storbritannien alle de relativt store områder øst for Jordanfloden op til grænserne og lod dem komme til det nyligt oprettede Irak og skabte dermed endnu en kunstig arabisk stat - nu kendt som Kongedømmet Jordan.

Det cypriotiske folk krævede også at blive befriet for det britiske åg, og fulgte dermed eksemplet fra andre Kronkolonier og territorier. Men Tyrkiet ville ikke opfylde sine forpligtelser ved tidligere indgåede traktater og en kampagne med vold og landovertagelse blev indført og støttet af Tyrkiet.

Cypern fik endelig sin uafhængighed fra Storbritannien den 16. august 1960. I december 1963 sendte Tyrkiet kommandosoldater til den nordlige del af Cypern. Trods FN's og international fordømmelse, indførte Tyrkiet luftangreb med kemiske våben og napalm mod civile. Og i 1974 kom den helt store tyrkiske invasion.

I en moralsk funderet verden ville der derfor være ligeså stor retfærdighed ved at sende flotiller med ægte humanister mod Tyrkiet for offentligt af kræve genoprettelsen af Cyperns nationale integritet og en fjernelse af den tyrkiske militære besættelse; kurdernes ret til et uafhængigt Kurdistan; en indrømmelse af rædslerne som blev gennemført mod armenierne, og at Tyrkiet skal komme til fornuft vedrørende den omringede stat Israel ved at acceptere den jødiske stats ukrænkelige ret til at forsvare sig mod den arabiske og islamiske agression der kommer fra Gaza.

I denne tid opruster Tyrkiet sine islamiske ambitioner for at genskabe det hadede Osmannisk Tyrkiske Imperium og Kalifatet fremfor at udvise anger for de overgreb som man og det osmanniske imperium foretog overfor de besatte ikke-muslimske lande. Mere end nogensinde nægter man at anerkende eller indse nogen af de forbrydelser mod menneskeheden som man stod for i fortiden og i nutiden.

I mellemtiden ser Obama administrationen, FN og en yderst umoralsk verden til i tavshed mens endnu en flotille af løgne og vold forberedes at sætte sejl fra Tyrkiet og Iran for at skabe en maritim 'rørledning' af avancerede og dødbringende missiler som Hamas i Gaza kan benytte mod israelske civile.

FamilySecurityMatters.org Contributor Victor Sharpe is a freelance writer and author of Volumes One and Two of Politicide: The attempted murder of the Jewish state.