Joseph Farah
Situationen i Afghanistan er blevet en hel del værre.
Nej, jeg taler ikke om nogen sejre på slagmarkerne til Taliban. Jeg taler om ikke tilbageslag på slagmarken for U.S. Jeg taler om den nye U.S. militære ledelse.
Det drejer sig om beslutningen i Washington hos vor 'øverstkommanderende' om at lede dette tilsyneladende engagement, uden nogen klar definition på en sejr, ligesom det var en gentagelse af Vietnam Krigen.
Hvis jeg fortalte dig om de nye regler i Afghanistan der går ud på at amerikanske soldater sådan set er blevet beordret til ikke at udkæmpe en krig, men til at føre en politiaktion der meget kan ligne den de skulle foretage hvis det drejede sig om mistænkte forbrydere hjemme i USA.
- U.S. tropperne har ordre til at skyde, men kun hvis selv bliver beskudt.
- U.S. tropperne har strenge ordrer til ikke at besvare beskydning, hvis der er civile tilstede.
- U.S. tropperne har ordre til ikke at skyde på terrorister som de mener netop har plantet improviserede eksplosiver der har til formål at slå dem ihjel når de forlader stedet. Kun hvis de kan fange dem under selve opsætningen af sprængstofferne har de lov til at handle.
Dette er opskriften på en katastrofe.
Det er opskriften på endnu et Vietnam, hvor politikerne derhjemme mere havde travlt med at vise, hvem der bestemte end de viste hensyn til de tapre mænd og kvinder på valpladsen.
Vore soldater ved de vil blive kritiseret, afhørt hvis de foretager sig et forkert skridt. Det kan såmænd også ske, hvis de foretager et korrekt skridt. På denne måde er det umuligt at vinde.
Men det er der ikke noget nyt i. Reglerne for krigshandlingerne har allerede været i virksomhed i Afghanistan i et stykke tid, hvilket forklarer hvorfor vi ikke vinder krigen. Det som er nyt er, at ved at bryde disse sindsyge "regler for krigshandlinger" i Afghanistan så bliver soldaten med garanti stillet for en U.S. krigsret, selvom der betydelig bekymring for at reglerne faktisk skader soldaternes evne til at beskytte sig selv i kampens hede med Taliban.
WND og min egen G2 Bulletin rapporterede i december at nyhederne om reglerne der angiveligt var beregnet på at beskytte afghanske civile sætter U.S. styrkernes liv i fare da Taliban er begyndt at benytte dem til deres fordel.
I Vietnam kaldte soldaterne det 'at kæmpe med den ene hånd bundet på ryggen.' Det er en af grundene til at U.S. soldaterne vandt hvert eneste slag på jorden, men at U.S. tabte krigen. Vietnam var elendigt ledet af politikerne i Washington der ikke anede meget om det at kæmpe. Det er det der er ved at ske i dag med krigen i Afghanistan.
Jeg ved ikke, hvordan du læser har det, men jeg er bekymret over at se en eneste U.S. soldat dø eller blive lemlæstet i denne krig. som vi åbenbart ikke har til hensigt at ville vinde, tværtimod er besluttede på at tabe.
Det er umoralsk og samvittighedsløst at sende unge amerikanere til Afghanistan og risikere deres liv med en så elendigt rådgivet og planlagt slagplan uden noget tydeligt endemål, men med en lang liste med restriktioner for deres handlinger.
Jeg indrømmer jeg støttede at vi gik efter al-Queda og Taliban efter 9/11 angrebet. Men jeg troede ideen var at dræbe de slemme og så komme hjem. Jeg indså ikke at det var vor hensigt permanent at kolonisere Afghanistan og være politi derude for evigt. Det forekommer at være den nye plan.
Krigen skal standes. Jeg har ikke noget imod at benytte taktiske atomvåben for at besejre Taliban. Jeg har ikke noget imod at benytte avanceret teknologi, den som vi har til vor rådighed. Men jeg kan ikke gå ind for en militær indsat i hvilken vore soldater skal være angrebet før de får lov at skyde de slemme.
Hele den holdning er syg, forkvaklet og umoralsk.
Joseph Farahhttp://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=180073
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar