Castro's Tredje Reich

Castro’s Tredje Reich

Humberto Fontova

"Det had som staten Israel har mod palæstinenserne er i en sådan grad at de ikke ville tøve med at sende de 1,5 million mænd, kvinder og børn i landet til krematoriet hvor millioner af jøder i alle aldersklasser blev udslettet af nazisterne," skrev Fidel Castro fornylig i cubansk presse. "De kunne se ud som om af Führerens swastika i dag er Israels banner."

Den israelske udenrigsministers talsmand Yigal Palmor var hurtig til at svare: "Med disse vanvittige kommentarer, bringer Fidel Castro skam over hans gamle venner ,og de idealer han altid har ladet som om han tjente. Che Guevara må rotere i sin grav."

Hr Palmor var så venlig at kontakte mig og forklare at hans kommentar om Che Guevara skulle tolkes ironisk - et slag til Fidel Castro. Hvor har verden brug for flere sådanne udenrigsembedsmænd. Men hvis der nu er nogle der fik det indtryk at Che Guevara ville have haft indvendinger overfor Castros følelser så følger her lidt historie:

"Fordøm mig, det betyder intet," erklærede Fidel Castro under 1953 retssagen på grund af hans mislykkede Moncada kup. "Historien vil frifinde mig."

"I kan erklære mig skyldig," sagde Hitler under retssagen i 1924 for hans forfejlede Rathaus kup. "Men historiens evige ret vil frifinde mig."

Rent tilfælde? Måske. Men mange af Fidel Castros klassekammerater fra college og universitetet husker at han ofte medbragte en Mein Kampf med mange æselører. Faktisk, så passer hans titel "Lider Maximo" perfekt til det tyske udtryk "Führer," udover at Castro forstærkede det endnu mere med at føje "maximum" til.

Nogle få år efter sin retssag og benådning ved den cubanske diktator Fulgencio Batista, anvendte Castros terrorbevægelse det røde, sorte og hvide i Nazi flaget som sine egne farver. Endnu et tilfælde? Måske.

I 1966 var Havana vært for Tri-Continental Conference, et verdensomspændende konvent for guerrillaer og terrorister. Her lovede Castro under ed at hjælpe enhver gruppe der hævdede at kæmpe mod "kolonialisme, neokolonialisme og imperialisme"

"Imperialisterne skal føle sig som et jaget dyr hvor end de befinder sig," lød Che Guevaras budskab til Tricontinental Conferensen. Che selv, klynkede og slikkede sine sår i Tanzania efter hans komiske udflugt til Congo. "Vi vil bringe krigen til selve imperialisternes hjem, til hans arbejdspladser og rekreative områder. Således vil vi ødelægge ham," fortsatte budskabet.

Vi skal holde vort had imod dem levende og piske det op til heftige udbrud! Disse hyæner er klar til udslettelse. Hadet er det centrale element i vor kamp!.. Had der er udforsonlig...Had så voldeligt at det fører et menneske udover hans naturlige grænser, og gør ham til en voldelig og koldblodig dræbermaskine. Vi forkaster enhver fredelig tilgang. Volden er uundgåelig. For at skabe socialismen skal der flyde floder af blod.

Som tilhørere, og formodentlig, med i det gungrende bifald der fulgte efter Guevaras budskab var Abu Ammar, senere kendt som Yassir Arafat, og Illich Ramirez Sanchez ("Carlos, Sjakalen"),

Blandt de øvre initiativer ved Tricontinental Conferencen vat at opførte Cuba store terror træningslejre i den vestlige del af Cuba under ledelse af oberst i KGB Vadim Kotchergine. Disse lejre blev snart fyldt med guerillaer og terrorister herunder individer fra Al Fatah, Sandinisterne, El Salvadors FMLF, Tupamaros, (Uruguay)og Weather Underground. Med sine kontakter godt placeret, sendte Castro i 1968 militærinstruktører til palæstinensiske baser i Jordan for at optræne den palæstinensiske Fedayeen. Den ægyptiske avis Ahar Sa'ah rapporterede den 13. september 1978 at 500 palæstinensere trænede på Cuba.

Yom Kippur krigen fik virkelig Castro krigsliderliged til at flyde. Derfor sendte han 500 af sine kommandosoldater til at bemande 500 sovjettiske T-55 tanks og støttede de syriske soldater der gik i blietz-krieg ind i Israel gennem Golan højderne. I løbet af en uge med deres overraskelses blietz-krieg måtte det syriske regime i gang med at evakuere deres egen hovedstad. En israelsk styrke, blot en lille fraktion af de syriske/cubanske styrker gik til modangreb, blæste Castro tanks i smadder og jerbunker og rullede hen over dem som var de vejbump på vej mod Damaskus.

Det følgende år dekorerede Castro personligt Yasir Arafat med Cubas højeste æresorden, "Svinebugtsmedaljen." "Kammerat Castro sagde, at den palæstinensiske revolution kan regne med fuldt støtte og hjælp af den cubanske revolution," triumferede Arafat. "Vi er ikke alene."

Forskeren Walter Laquer har opsummeret situationen i sit værk. The Age of Terrorism. "Multinational terrorisme nåede sit første klimaks tidligt i 1970'erne. Det omfattede et tæt samarbejde mellem små terror grupper i mange lande med libyere, algeriere, syrere, nordkoreanere, og Cubanerne optrådte som de som betalte, og forsynere af våben og udstyr."

Medmindre vi har glemt den berømte FN resolution der brændemærkede "zionismen som racisme" så var den også støttet af Cuba. Ved "Verdenskonferencen i FN i september 2001 mod racisme i Durban" Sydafrika, blev Israel's "vedvarende folkedrab mod det palæstinensiske folk" fordømt.

Hvis et billede er bedre end tusind ord, så er de karikaturer der var i Castro's medier meget sigende.

I 1974 åbnede PLO (den palæstinensiske befrielsesorganisation) deres første latinamerikanske ambassade i selvfølgelig Havana Cuba. Præsident Fidel Castro tilføjede en morbid drejning til begivenheden: Stedet hvor denne ambassade blev bygget var et center for det jødiske samfund der havde blomstret under Batista, der ellers aldrig havde lagt en finger på nogens ejendom. Imidlertid stjal Castro det fra dets jødiske ejere - for enden af et sovjetisk gevær. Overførslen blev gennemført på en typisk Castro/Stalin facon - gør modstand og vi skyder jer.

I løbet af 60'erne indsamlede Castro's politi og militær titusindvis af unge cubanere (langhårede, rock & rollere, bøsser og religiøse) ind i tvangsarbejdslejre for enden af sovjettiske bajonetter. Ingen irriterende retssager lå bag. Deres kollektive forbrydelse var "ungdomskriminalitet."

Che Guevara, "Hjernen bag Den Cubanske Revolution" (som Time Magazine kronede ham som i 1960 forsidehistorie) skabte dette system med tvangsarbejdslejre i 1960 for alle og enhver der ikke udviste tilstrækkelig ærbødighed for hans revolutionsmandat. "Vi sender mennesker til Guanahacabibes, der har begået forbrydelser mod revolutionens normer," forklarede Guevara. "Der er hårdt arbejde. Arbejdsbetingelserne er barske."

Desværre viste Che Guevaras definition af "de revolutionære normer" sig ret så omfattende. Regimet, støttet af dette frihedens ikon begyndte at fænglse politiske fanger i langt større omfang end Stalins regime og myrdede dem med større omfang end førkrigens Hitler. Over pigtråden og lige under maskingeværerne i vagttårnene, så disse fanger et kæmpeskilt når de ankom. De lød: "Arbejde vil gøre Jer til mænd."

Hilsenen ved Auschwitz's indgang lød: "Arbejde vil gøre Jer frie."

Det lykkedes på forunderligste vis for 90% af cubas jøder af flygte, men det kostede dem alle deres jordiske ejendele. Det er en langt større procentdel end de der flygtede fra Zarens Rusland. Men Castro's pogromer indbefattede ikke nogen racemæssige forhånelser. Castro's russisk bevæbnede "intervenører" indsamlede de cubanske jøders opsparinger og ejendom - og det ganske så professionelt og med knap nogen form for racefornærmelse. Så derfor kan denne plyndring ikke kvalificeres sig som en pogrom.

Humberto Fontova