Tyskland overgiver sig 2010

Tyskland overgiver sig år 2010

Stephen Brown

Det er endnu en dyster kapitulation på Europas vej mod d'himmitude.

Politiunionen for den tyske delstat Nord Rhein Westphalen (NRW) forbavsede tyskerne i denne uge da man meddelte at man ville bring politifolk fra Tyrkiet ind for at hjælpe med til at patruljere de urolige gader i visse immigrantkvarterer i delstatens byer. Med denne meddelelse indrømmer delstatens politiadministration at dets egne politistyrker ikke længere kan klare voldelige tyrkere og andre unge med invandrer baggrund der bor i disse kvarterer.

"Det kan ikke fortsætte således længere," sagde politiunionens formand Erick Rettinghaus, i den tyske avis Die Welt. "Måske er det en god løsning, Man bør afprøve den. Den nye indenrigsminister i NRW er fra Duisburg og kender til problemerne." Ifølge Die Welt skulle det tyrkiske politi patruljere de tyrkiske indvandrer områder i deres egne uniformer sammen med tyske politifolk.

Der er 3,5 millioner muslimer i Tyskland, og de med tyrkisk baggrund udgør 2,3 millioner af dette antal. Med 18 millioner mennesker er Nord Rhein Westphalen den mest befolkningsrige og økonomisk mest magtfulde delstat af Tysklands 16 delstater. NRW vigtigste byer, såsom Duisburg, Düsseldorf, Dortmund og Essen har et stort antal indbyggere af forskellige etniciteter der udgør op til 25% af befolkningen. Ud af Tysklands 82 millioner indbyggere har cirka 20% en ikke-tysk baggrund.

Mange tyskere anser ikke deres politi som den skyldige part i denne sørgelige, skamfulde overgivelse. Snarere anser de politiets indrømmelse vedrørende deres mangel på kontrol af tysk territorium som en fiasko for Tysklands politikere. Man har fejlet med at indføre metoder til at afvise eller kontrollere kriminelle handlingsmønstre og håndhæve eksisterende love, der ville kunne give politiet lov til at gå hårdt imod bøllerne og de kriminelle med invandrerbaggrund. Politikerne har givet lov til at sikkerheden i disse kvarterer er i forfald, og det til et punkt, hvor bander af voldelige unge nu dominerer.

Naturligvis har ingen tyske politikere kommenteret politiunionens forslag og slet ikke sagt fra eller afskediget nogen for at tillade at de tyske civile myndigheder er blevet så voldsom miskrediteret. En tysk observatør har måske allerbedst forstået deres forsoningsholdning da han skrev, "Prioriteten er at tyskerne med tolerance og god vilje vil støtte ordningen i disse tyrkiske områder."

Ved at ignorere konsekvenserne og betydningen af politiunionens meddelelse holder man også fast ved forestillingen om Tysklands officielle multikulturelle politik, som nogle tyskere, inklusive politikere, uheldigvis stadig tror på. Andre derimod, er meget mere kyniske om multikulturalismen. Vedrørende ankomsten af udenlandsk politi på tysk jord, skrev en iagttager sarkastisk: "Sådan ser den multikulturelle berigelse ud."

Udover at være lovligt og praktisk ville det at slå hårdt imod kunne aftvinge de unge immigranter respekt for tysk politi. Disse unge er vant til barske reaktioner fra politiet i deres hjemlande. Som det er lige nu føler det tyske politi og deres sympatisører, at deres hænder er bundet af politisk korrekthed, og derfor ikke giver dem lov til at skabe en sådan respekt. Hvis politiet reagerer for stærkt, vil Tyskland magtfulde venstrefløj fordømme dem som racister eller som en ny udgave af Gestapo.

På den anden side, hvis de tyrkiske kvarterer oplever voldelige optøjer så bliver det tyske politi anklaget for ikke at have lyttet til indbyggerne. Mangel på uddannelse, arbejdsløshed og mangel på integrationspolitik er også nævnt som grunde for indvandrervolden; men venstrefløjen holder ensstemmigt fast ved, at alle i det tyske samfund er ansvarlige for dette.

Tyskerne giver også skylden på den ødelæggende indvandrerpoltik som grund til den nuværende lovløse situation i deres byer. Ingen ringere end den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt bekræftede dette synspunkt. Efter at have set på skaderne på Tysklands sociale forhold på grund af uansvarlig indvandring sagde Schmidt, forbundskanlser fra 1974 -1982, i 2004 at de tyrkiske indvandrerarbejdere der begyndte at komme til Tyskland i 1960'erne aldrig skulle have fået lov til at komme ind. Når en socialist som Schmidt kommer med en så stor indrømmelse, så kan man være sikker på at situationen er slem.

Udover ydmygelsen ved at måtte bede en udenlandsk stat om hjælp for at holde orden i deres eget land, spørger tyskerne sig selv om de vil blive underlagt den yderligere ydmygelse, at blive afkrævet identifikation af en ikke-indbygger. Nogle mener dette er ulovligt, selv i de problemfyldte tyrkiske kvarterer, hvor der også er tyske borgere. Blandt disse tysk-tyrkere er der mange der er imod at benytte politi fra Tyrkiet i deres kvarterer.

"De mennesker der formodes at skulle være det tyrkiske politis målgruppe er ikke fremmede, men med borgerskab. Hele ideen om at hente politi fra Tyrkiet, altså fra et fremmed land er derfor absurd," sagde Deniz Guner, formand for NRW's Tyrkiske Forening. Guner foreslår i stedet at politiet ansætter flere tysk-tryrkere født i Tyskland.

Andre tyskere stiller spørgsmålet om hvorfor de har betalt skatter for ordenshåndhævelse, hvis politiet ikke længere kan kontrollere landet. Andre igen er afventende for hvad det næste mon bliver. Vil arresterede tyrkiske kriminelle, nu kræve tyrkiske dommere og vil de ønske at blive dømt efter Sharia Lov?

Der er også et antal tyskere der tager dette tab af civil kontrol i de tyrkiske kvarterer i NRW meget mere alvorligt ved at kalde det et skridt hen imod en borgerkrig. Den tyske forfatter Udo Ulfkotte, forfatter til Der Krieg In Unseren Stadten og Vorsicht Burgerkrieg! sætter år 2020 som året for denne mulighed i Tyskland. Når man ser på de tre nætter med optøjer der har fundet sted i et muslimsk kvarter i Grenoble, hvor politiet blev beskudt, så er denne forudsigelse måske ikke så langt ude. I tilfælde af borgerkrig, spekulerer nogle tyskere på om tyrkiske tropper vil blive sendt til Tyskland.

Det eneste gode der er afstedkommet af NRW Politiunionens meddelelse, som det er blevet påpeget, er at volden fra de unge indvandrere nu ikke længere kan behandles som isolerede tilfælde. Ikke desto mindre er politiunionens intention om at bringe hjælp fra Tyrkiet for at opretholde orden på tyske jord meget imod nogle af dets egne borgere der ganske rigtigt har kaldt det en Deklaration over Forfatningsstatens Moralske og Lovmæssige Fallit. Nogle har endda kaldt tiltaget racistisk.

Det Tyskland har brug for fra Tyrkiet er ikke tyrkiske politifolk, men snarere deres Indenrigsminister. Så ville man være helt sikker på at den lovløse situation i de tyske byer hurtigt ville blive renset ud - og det uden yderligere hjælp udefra.

http://frontpagemag.com/2010/07/23/germany%E2%80%99s-surrender/