Kommunismen på film

Hollywood’s fortælling om Sovjet

Michael Moriarty

Hvornår mon Hollywood vil begynde at overveje at fortælle den sande historie om Den Russiske Revolution, om Lenin, Stalin, og deres efterfølgende efterabere, såsom Mao Zedong og Kim Jong Il?

Tilsyneladende er der nogle der håber på en 'lignende succes', George Soros, Barack Obama - for ikke at nævne typer som Hugo Chavez - der rider på den bølge der er opstået på baggrund af verdens uvidenhed om hele mareridtet ved Den Verdensomspændende Kommunistiske Revolution.

Som en helt igennem perfekt åbenbaring af Hollywoods narkose, så er Warren Beatty filmen Reds ikke en anklage af kommunismen, som nogle måske gerne vil betegne den, men et meget effektivt portræt af kommunismens harmløshed.

Nogle få amerikanske "idealistiske" venstreorienterede var, blot skuffede over Den Russiske Revolution.

Altså ikke mere farligt end drømme der brister.

David Lean’s Dr. Zhivago?

Det er blot begyndelsen af sandheden om Sovjet og nu neo-Sovjet Rusland.

Se på dette til en begyndelse.

Vi har en nærmest endeløs række af filmiske afsløringer af Nazityskland.

Hvor er klassikeren om de hensynsløse mordkampagner hos den verdensomspændende marxisme?

Med en skamløst marxistisk præsident i Det Hvide Hus, er det så ikke på tide for den såkaldte Republikanske Pengebesiddende Klasse at hoste op med film der afslører de nazilignende virkeligheder hos Stalin/Mao/Kimil Jongs diktaturer?

I store træk er de vigtigste grundlæggende forskelle på Godt og Ondt gået tabt i Hollywood og Venstrefløjen omtaler det som et sublimt fremskridt.

Hvorfor har Hollywood været så ivrige efter at fjerne eller sløre oldgamle moralske grundsandheder?

Fordi, "Bjerget", Den Gyldne Regel, for eksempel, ikke findes for at blive besteget, men for at blive udfordret og rejst tvivl om.

I de sidste halve århundrede ville det det at bestige 'Sandhedens Bjerg' i stadig større omfang betyde at ødelægge det, gøre det mindre, høvle af det, opløse det eller som i så mange tilfælde portrættere Sandhedens Bjerg som værende ondt.

Hvordan har vi dog gjort en kommunist apologet som Oliver Stone og hans medfæller til den heroiske vision, og Amerika til skurken?

Ja, så laver vi en film som Platoon.

I den vil publikum snart komme til at indse at det er bedre at være alt muligt andet i Platoons verden, end en amerikansk kombattant i Vietnam.

Vi ved nu, på grund af Oliver Stones slet skjulte beundring for kommunisten Hugo Chavez, at med Oliver Stones øjne er et kommunistisk Vietnam automatisk helten når det står overfor det slyngelagtige Kapitalistiske og Frie Markeds Amerika.

Stone gør intet ud af at fortælle, hvorfor et kommunistisk diktatur er bedre.

Det behøver han ikke.

Amerika fik Vietnam bombet sønder og sammen og tabte alligevel fordi, efter Oliver Stones vurdering, Amerika er en ond bølle og kommunismen er "Den Bedårende Lille Fyr."

Skal den gennemført exceptionelle, men i al væsentlighed britiske film The Killing Fields, og dennes afsløringer om en af de mindre, men dog ligeså skrækkeligt helvedes kommunistiske diktaturer være det eneste glimt i den bundløse slangrede af kommunistisk tyranni?

Hvad er det der mangler?

Kunstnere til at skabe filmene?

Hvorfor er amerikanske manuskriptforfattere aldrig gået meget mere i dybden med Solschenizyns værker?

Real Killing Fields

Den seneste og dybdeborende afslørende biografi om Mao Zedong af Jung Chang og Jon Halliday venter blot på det rigtige unge amerikanske geni der kan tage os ind i denne smertefulde rejse til Helvede som Mao ledet hele Kina hen mod.

En Dissidents Død er en bog der åbner op et nutidigt drama om livet og døden, og som Wikipedia finder er så fascinerende at man giver den en af de længste og mest gennemførte undersøgelser.

Her findes et af de mest magtfulde dramaer til at give genlyd om det uundgåelige, og det er jeg sikker på, endelige sammenstød mellem en fri verden og kommunismen.

Eller, som det kendes som i den seneste talemåde, Den Progressive Nye Verdens Orden.

Bogen En Dissidents Død var indstillet til at blive lavet som film for et stykke tid siden, men nu hører vi intet om den.

I 1930- og 40'erne kom Sovjet og deres amerikanske sympatisører ind i kunstarterne i USA under ledelse af og på ordre af Josef Stalin.

Foretagender som Group Theater, dets kandidater og beundrere, samarbejdede om "kunstnerisk seriøsitet," i næsten alle film fra Hollywood og, som en syg effekt, inficerede man de førende medier.

Bare ved at betragte TV popularitetstallene kan man se en afsløring af, hvordan Amerika hungrer efter traditionelle amerikanske værdier.

Fox News prygler de andre TV-stationer!

The Obama News Network’s modsvar?

Men hvor er vor konservative Oliver Stone, Stephen Spielberg eller James Cameron?

Det er ikke til at finde.

Der er en enorm bunke af materiale der blot venter på en sådan kunstner.

En sådan typisk amerikansk filmskaber er derude.

Vi skal bare finde ham og hjælpe ham ...eller hende!

Nuvel, jeg ved godt den er meget lang, men forsøg at se nærmere på hele The Soviet Story.

Om ikke for din egen skyld så for dine børns skyld. Hvis noget ikke gøres meget snart om den aktuelle uddannelse af den amerikanskre ungdom, der kan afsløre kommunismens rædsler og den kommunistiske trussel i Washington for dem ....så....vil Hollywood med stor lethed kunne forføre dem.

I mange år førte New York Venstrefløjen mig i snor.

Gud ske tak og lov for min hårde oplæring i en Katolsk High School!! De år i en præsts fængsel, viste mig den eneste gangbare vej til Himlen på jorden.