Muslimers - mentalitet - som får
Mennesker er levende informationsmaskiner, der modtager input fra såvel eksterne kilder som fra kroppen, behandler dem, og fremkommer med output - vore tanker og vor opførsel. Fra det øjeblik vi fødes, spiller forældre, søskende og andre afgørende roller med at give os input og have indflydelse på, hvordan vi behandler disse input.
At komme bag ved den nuværende farlige konfrontation mellem islam og Vesten kræver rationel, upartisk og kølige hjerner for at adskille kendsgerninger fra myter og forstå den muslimske tankegang, og forsøge at forstå uoverensstemmelserne på hver side.
Ordet Islam betyder bogstaveligt "underkastelse til Allahs vilje." I den henseende har en ægte muslim intet valg end at følge Koranens diktater. De får at vide hvad de må spise og drikke, hvad de skal undgå at spise og drikke. Med andre ord, skal en ægte muslim live som en dydig hele livet. Muslimer har kun lov til at spise den mad der anbefales i deres bog; med andre ord er maden angivet udenfor bogen forbudt.
[5:1] O I som tror, I skal opfylde Jeres pagter. Tilladt som spise er kvæget, undtaget de som er nævn med forbud heri. I skal ikke give lov til jagt under Hajj pilgrimsrejsen. Allah bestemmer hvad der er Hans vilje.
[5:10] De som ikke tror og forkaster vore åbenbaringer de skal bo i Helvede.
En muslim er, først og fremmest en ummahist - en borger i international islam. Det betyder ikke noget hvilket land de bor i eller er blevet borger i. Først og fremmest er de muslimer. Med andre ord, betyder landets lov intet for dem, kun ordene i deres hellige bog. Derfor når en muslim indgår en Troskabsed for at tjene i U.S. Military, er han enten uvidende om betydningen af hans ed, eller han lyver med vilje. Hvad major Nidal Malik Hassan gjorde da han dræbte 13 personer ved Fort Hood, Texas, sårede yderligere 30, og ikke viste tegn på anger. Han gjorde kun det som han blev bedt om at hans hellige bog. Det som synes at være så skræmmende er at vi har andre major Hassan i vor militær, og også i det civile samfund der kan 'gå af' når som helst.
Tilsidesættelse af loven er aldrig en gyldig grund i en retssag, og at lyve i processen når man ansøger om job i forbundsregeringen giver grund til at afvise ansøgningen og det kan muligvis få alvorligere konsekvenser. Sørgeligt nok, taqqeyh - det at lyve, eller simulere - gives der ikke blot samtykke til, det anbefales muslimer i deres skrifter. Derfor kan en muslim lyve uden samvittighedskvaler, når det anses for nødvendigt.
[5:77] Hør, "O I Skriftens folk, Gå ikke ud over grænserne i Jeres religion udover sandheden og følg ikke de menneskers meninger der er faret vild, og har vildledt mængder af mennesker; de er så langt borte fra den rette sti."
[5:78] Fordømt er de som ikke troede blandt Israels børn,ved Davids og Jesus, Marias søns, ord. Det er fordi de var ulydige og for vild."
Det muslimske sind er dybt præget af autoritarisme, der begynder med den suveræne myndighed, Allah, gennem hans ene og kun ene profet Muhammad, hans Kaliffer eller Imamer og de højt-stående religiøse lærde og hele vejen ned til landsbyens gejstlighed. En farlig fremstilling af autoritær personlighed er den relative mangel på uafhængig tænkning. Denne utilstrækkelighed gør personen meget disponeret for manipulation. Islam ved sine strenge autoritære opbygning, frarøver en muslim uafhængig tankegang til det punkt at han tror blindt og vedtager det som sit ufejlbarlige trossystem. Således er religionen islam skyldig i at det er muligt at behandle masser af mennesker , ligeså nemt som man manipulerer med instrumenter i en kyndigs myndig persons hånd.
For muslimerne betyder målet alt. Som religiøs fascisme samtykker islam med enhver og alle midler for at opnå sit mål. Den ultimative genstand for islam er at styre hele verden under det islamiske ummah - og så er det lige meget om disse lejesoldater for Allah er uenige med hinanden vedrørende selve ummah, og hvem der skal herske over den. Det er en "familiestridighed" som de vil løse ved deres foretrukne middel - brutal magtanvendelse. Enhver islamisk sekt tror at den har Profeten og Allah på deres side og at den vil besejre de andre (se endelig denne artikel på synopsis). Indtil nu må de arbejde klogt sammen for at opnå det midlertidige mål med at besejre alle ikke-troende.
Der er utallige områder der støtter muslimernes "Målet helliger midlet" førende princip. Denne politik daterer sig tilbage til Muhammad selv. Muhammad indgik adskillige gange fredspagter med sine modstandere, blot for at krænke dem ligeså snart han havde fordel ud af det. Bedrag, forførelse og direkte løgne gives der fuldt samtykke til i arbejdet med yderligere at udbrede islam. I nutidens verden, er islams arbejde defineret ved en dybt indarbejdet og indflydelsesrig gejstlighed der udsteder fatwas - regler - der bliver til direktiver og love for de trofaste.
En af de største underforståede, dog vigtige forskelle mellem muslimens tankegang og den hos mennesker i Vesten er den udstrækning hvori muslimer er fatalistikse. Der er knap en udtalelse fra en muslim uden den er på en betingelse - Allahs vilje (Inshallah) "Vi ses i morgen inshallah," "Kom godt hjem inshallah" "Det skal nok gå inshallah" og så videre og så videre.
For muslimer er Allah med på arbejde - på alle arbejder. Allah med hans usynlige mægtige hånd, udfører bogstaveligt og leder alt. "Allahs hånd er over alle andre hænder," pryder ethvert sted man kan forestille sig i islamiske lande - en meget betegnende pointe for at vise muslimernes fatalisme og underkastelse af den almægtige allestednærværende hånd. Hvis noget lykkes, er det Allahs vilje. Hvis ikke er det Allahs vilje. Den almindelige muslim har meget lidt vilje selv. Det frigører ham fra noget og al ansvar. Denne mentalitet står i stærk kontrast til den "tag føringen" og "det kan lade sig gøre" karaktertræk hos amerikanere og andre.
Mennesker som en gruppe eller som individer er forskellige og ingen er fuldkommen sunde psykologisk set. Vi får alle en skrue, eller to løs, når vi rejser på livets bumlede vej. Dog lykkes det de fleste mennesker at blive på vejen det meste af tiden, med måske et stop eller to ved et professionelt mentalt værksted.
De flest psykologiske uordener er overdrivelser, afvigelser fra den normalt accepterede norm - uanset hvad normen kan være. Når forsigtighed, for eksempel, praktiseres til det ekstreme, så har vi en paranoia; når rimelig frygt er udøvet selvom der ikke er grund til det er det en fobi. Graden og alvorligheden ved en lidelse bestemmer ofte behovet for eller fraværet at behandling.
Muslimer deler en fælles islamisk psykologisk miljø, der er på en islamisk "diæt," uanset om de lever i islamiske lande eller i samfund der er overvejende ikke-islamiske. De psykologiske forhold for enhver muslimsk gruppe eller individ er direkte afhængig af den tyde og mængde af islamisk diæt de konsumerer. Den islamiske diæt har adskillige ingredienser - nogle af dem er spiselige, andre er dødsens giftige, og nogle er ind imellem.
I årenes løb har islamiske ledere fundet det belejligt at fodre masserne hovedsageligt med de giftige ingredienser for yderligere at fremme deres egne interesser. Individer og grupper, for eksempel, har anvend den gigantiske magtfaktor, had til at samle de trofaste; den samlende magt med polarisering for at skabe gruppesolidaritet, og den store værdifulde brug af at beskylde andre for deres reelle eller indbildte ulykker. Jøderne har været deres foretrukne og belejlige syndebuk fra dag et. Op til denne dag, som ægte fascister, som nazisterne, kaster muslimerne så at sige alt skylden for problemer - på jøderne.
Indrømmet, den ikke-islamiske kultur er ingen helgen. Den har , imidlertid en fremragende egenskab som den islamiske mangler - det giver lov til frihed for alle dens tilhængere - om de er gode, slemme, eller ind imellem. For de som har oplevet frihed, er der ingen tilskyndelse der vil kunne formå dem til at opgive den - særligt ikke den ikke-virkelige løfter fra islamisterne der har fejlet i fortiden og er dømt til at fejel ednu mere miserabelt i fremtiden.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar