Den Dummeste generation
Patrice Lewis
Vor yngste datter (12) så fornylig en film "The League of Extraordinary Gentlemen." Filmen handler om en mand fra Victoriatiden spillet af Sean Connery (dåne, falde) der om sig samler nogle af de mest berømte karakterer fra litteraturen, herunder Dorian Gray, Dr. Jekyll, Tom Sawyer, Kaptajn Nemo med flere til en hemmelig mission for at bekæmpe en teknologisk galning.
Min datter elskede filmen og hun besluttede at læse alle de bøger som personerne kom fra. Indtil nu har hun læst "Dorian Grays portræt," "En verdensomsejling under havet," og Dr. Jekyll og Mr. Hyde." Vi har alle bøgerne i vort personlige bibliotek på over 5000 bøger, så hun kan blot vælge når hun har lyst.
Lad mig nu skifte emne. Lejlighedsvis kan jeg høre en vens 11 årige søn læse højt. Denne dreng kommer fra en stabil familie, og der er absolut intet galt med hans intelligens -- undtagen, han trods alle gode tilskyndelser mv., ikke læser. Han kan læse, men kun knap og nap; og han har ingen forståelse af det han læser. Dette undrede mig og bekymrede mig i lang tid. Hvordan kunne en dreng fra sådan en pragtfuld familie være så uegnet til at læse? Så dæmrede det for mig: Bøger er ikke en del af hans liv. Der er så at sige ingen i hans hjem. Han lever i en cyber-verden med teknologisk overflod.
Grunden til jeg tænkte over kontrasten mellem min datters store appetit på klassikerne versus det andet barns funktionelle 'analfabetisme' er, fordi jeg lige for tiden læser en bog der hedder "Den Dummeste Generation" af Mark Bauerlein der argumenter for at denne generations opkobling og forbundne livstile efterlader unge mennesker ude af stand til at tænke, arbejde, læse eller skabe ægte (modsat cyber) forhold.
Oprindeligt blev disse moderne teknologiske undere hyldet som værende igangsættende intellektuelle stimulanser for de unge sind. Men det har vist sig ikke at være tilfældet.
"Hvis den unge har opnået så meget digital dygtighed og hvis den digitale teknologi skærper deres intellektuelle evner, hvordan kan det så være at det ikke har øget deres kundskaber og evner i samme grad?" spørger forfatteren. "Hvis 'Informationstiden' tilskynder til kvikkere og 'klogere' litterater, hvorfor ender så mange nye der kommer på universitetet og på erhvervsskoler så i hjælpeklasser?"
Bauerlein beskriver den konstante og stadig forbedrede teknologi som "proteseagtig," et skræmmede udtryk når det anvendes på børn og unge menneskers tænkeevne.
Det meste af goderne, og det som man forventede sig så meget af, vedrørende tekonologien og virkningen på studerendes intellekt har vist sig at være negativ - så meget at nogle skoler faktisk afbryder eller opmuntrer til ikke at bruge de digitale medier som man ellers opfordrede til med de store forhåbninger for blot fem år siden, i en bestræbelse på at "afbryde" børnene og forøge deres resultater.
Problemet er tilsyneladende at mens børn er nærmest skræmmende dygtige når det drejer sig om alle elektroniske medier, så viser disse evner sig ikke når det drejer sig om faktisk og præcis kundskab. De 'opsuger' ikke det materiale de studerer.
"Når lærerne i klassen vil behandle et emne, gør børnene således: De går til Google, skrive nøgleord, downloader tre relevante sites, kopier og indsætter passager i et nyt dokument, tilføjer deres egne overgange og afleverer. Modellen er informationssøgning, ikke vidensinformation, og materialet før fra Nettet til papiret uden at det bundfælder sig i de studerendes sind."
Stil det så i kontrast til de papirer jeg måtte skrive i 1970'ernes offentlige skolesystem. Jeg fik tildelt et emne; jeg gik på biblioteket og fandt adskillige bøger om emnet; læste bøger og skrev i hånden de relevante passager; skrev derpå passagerne med egne ord; organiserede papiret i en sammenhængene og logisk orden; skrev opgaven på en skrivemaskine (kan I huske dem?), og afleverede. Jeg husker stadig adskillige artikler jeg skrev og det er jo årtier siden.
Jeg ved godt dette får mig til at lyde som den klassiske generationskløft, men jeg er altså chokeret over, at en god veluddannet familie kan miste af syne den kendsgerning at deres barn ikke kan læse. Jeg er i lignende grad chokeret over at den familie ikke synes at være klar over grunden dertil. Familiens forelskelse i teknologien fortsætter uden hindring, og de roser deres børns 'medieintelligens.' "Unge mennesker der er knalddygtige (til teknologi) fremmer det kollektive sind og kundskabens varehus fyldes op," bemærker Bauerlein, idet han gengiver de teknofiles hyldest. "De er optaget af kreativitet og kritik, dialog og konkurrence, skarp tænkeevne, ikke sløvt. Hvorfor er bibliofile og traditionalister så meget imod det?"
Hvorfor mon? Dette er dilemmaet vi befinder os i når vi nægter at forkæle vore børn med de nyeste elektroniske vidundere. Hvad er der galt med de unges besættelse af Facebook, SMS, iPads, Game Boys og internettet? Svaret er helt tydeligt: Fordi det ikke har medført, eller påvist en forøgelse af intelligens eller viden.
For at sige det på anden vis, vor medieoplærte unge er blevet - jovist - den dummeste generation. Det synes som om at de gammeldags pernittengrynagtige måder at gøre tingene på har en vis positiv virkning trods alt.
Bauerleins bekymringer går ud på at uvidenheden hos vor unge mennesker vil resultere i at nationen glider ind i en tilstand af apati. Jeg vil føje til, og spørge, synes du det er en flot plan? Er dette overmåde store udvalg af elektroniske vidundere beregnet på at fjerne den yngre generation fra at udvikle en interesse i samfundskundskab eller politik eller historie? Jeg plejer ikke at gå ind for konspirationsteorier så derfor standser jeg her, men jeg kan ikke lade være med undertiden at undre mig.
Jeg har mine egne bekymringer. I hvilken slags verden skal vore hjemmeunderviste belæste piger føres ind? Vore døtre vil skille sig ud. Ubekymrede over Hollywoods forskellige tiltag, uden forbindelse med "venner" gennem Facebook eller Twitter, frarøvet mobiltelefoner (fordi de ikke har brug for dem)....ja hvilke særlinge vil vore børn ikke være når de drager til college?
På den anden siden blev vor ældste datter (15) inviteret til vort lokale bibliotek på grund af hendes kærlighed til bøger for at give et resume, og hun glæder sig nu til en sommer med at beskæftige børn så de vil elske at læse. Vor yngste datter fortsætter med frivilligt at arbejde med vort lokal samfunds dyrecenter, hvor lederne ikke kan komme sig over hendes arbejdsetik og begejstring. Begge piger får sig en solid grundviden om samfundet, historie, matematiik, videnskab, det at skrive og om geografi -- på den gammeldags måde.
Uanset hvilke 'særlinge' vore piger viser sig at blive, så er det i hvert fald ikke dumme. De vil være belæste. Det gør dem så aldeles anderledes, og godt for det.
http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=273845
Patrice Lewis is a freelance writer and the author of "The Home Craft Business: How to Make it Survive and Thrive." She is co-founder (with her husband) of a home woodcraft business. The Lewises live on 20 acres in north Idaho with their two homeschooled children, assorted livestock, and a shop that overflows into the house with depressing regularity. Visit her blog at www.rural-revolution.com.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar