Ordentlighed i politik trods uoverensstemmelser

I det lange løb vinder ordentligheden

Salena Zito

MILFORD, Pa.

Mindre end en kvart mil fra the Columns, det overvældende hjemsted for Pike County Historical Society's museum i Delaware River Highlands, ligger graven af Charles Van Wyck, en republikansk Kongresmand, U.S. senator fra Nebraska, og en helt fra Borgerkrigen.

 

På en tåget aften i februar 1861 ved begyndelsen af hans anden periode i Kongressen blev Van Wyck angrebet af tre mænd mens han gik langt nordsiden af U.S. Capitol. En af angriberne var i besiddelse af en Bowiekniv.

 

Van Wyck kæmpede voldsomt imod, men blev slået bevidstløs. Mirakuløst blev et stik mod hans hjerte afværget af et eksemplar, foldet sammen tre gange, af Congressional Globe (avis, eller Statstidende) der var proppet ned i hans brystlomme.

The Chicago Tribune rapporterede en uge senere, at det ville være vanskeligt at kunne bevise at angrebet var politisk betinget. Alligevel havde Van Wyck skabt sig nogle bitre politiske fjender da han afviste, og kritiserede Det Demokratiske Partis støtte til slaveriet.

 Charles H. Van Wyck, billedet er efter han sluttede sig til 56^th New York Infantry Regiment 4. September 1861.

"Han tjente i en af de allermest krigeriske Kongresser i vor historie," sagde Matthew Wasniewski, officiel historiker ved U.S. House. "Man havde en ekstremt opdelt institution. Vi kunne kun vælge en Speaker. Der var nævekampe, og dødstrusler mod medlemmerne."

Trods den 37. Kongres' omskiftelighed sagde Wasniewski, at det var en af de allermest produktive i Husets historie: "Det er forbavsende i enhver henseende, hvor mange lovforslag" -- mere end 520 -- "de fik vedtaget."

Det er kun yderst sjældent, at der sker noget i Kongressen i dag som ikke har haft en forgænger. Efter 112 successive valg, er det hele blevet gjort en gang før, oftest mere end en gang.

"Vi havde haft dueller....og endog en slåskamp på gulvet der omfattede mere, end 50 medlemmer af Huset, nogle af dem smed spytbakker mod hinanden," sagde Wasniewski, og henviser til et heftigt skænderi i 1858 over at tillade at Kansas kom med i Unionen.

Han forklarede at Kongressen, altid afspejler folkestemningerne. Når landet er godt hidset op, så er Kongressen det også. 

"Når man læser dagens nyheder kunne man tro at et cirkus med tre arenaer har besat Capitol Hill da den nye Kongres blev sværget i ed for nogle få uger siden."sagde Jeff Brauer, der regelmæssigt rejser til Washington for at holde øje med den politiske proces i sin rolle som videnskabsforsker i politik med Close-Up Civics Foundation som ikke har nogen partimæssig tilknytning. "Jeg fandt dog Capitol mere rolig og ordentlig end jeg måske nogensinde har set da jeg regelmæssigt begyndte mine besøg for 17 år siden," sagde han efter besøget i sidste uge.

 "Politik drejer sig om ....behandling af konflikter. Det er beskæftigelsen med at foretage svære valg om begrænsede ressourcer og forskellige værdier," sagde Brauer. "Man behøver ikke gøre det mere spektakulært gennem medierne."

Med Amerikas system med selvstyre er det nødvendigt med kompromiser, og der vil være vindere og tabere ved hver lov der vedtages.

Et vedvarende område med sand ordentlighed i amerikansk politik, skønt det sjældent værdsættes, er samarbejdsforholdet mellem delegationer fra staterne.

Disse delegationer består ofte af medlemmer fra forskellige partier, ideologier, forudsætninger og regioner. Alligevel arbejder stats delegationer sig næsten altid igennem deres forskelle til bedste for deres stater.

"Et ret nyligt eksempel var arbejdet med den meget forskellige delegation fra New York for at få 9/11 loven om det første modsvar vedtaget." sagde Brauer.

Indbyggerne i Pennsylvania kan forvente et godt arbejdsforhold tilføjede han, mellem Republikaneren senator Pat Toomey og Demokraten, senator Bob Casey Jr., "og det selvom de har helt forskellige ideologiske holdninger."

Der ligger barske retoriske og lovgivningsmæssige kampe foran denne Kongres, men alle konflikterne og den megen drama er blot om politik. Til sidst vil ordentligheden sejre, som den næsten altid har gjort i amerikansk regeringsførelse.

Van Wyck's grav på Milford Kirkegården er fredfyldt, som den ligger der på randen af statens vilde natur. Han døde af naturlige årsager i 1895.

Tilbage i Columns er "det blodige Lincoln flag" -- en yderst sjælden genstand på hvilken den døende præsidents hoved hvilede -- udstillet. Lori Strelecki, ordførende direktør for det historiske selskab sagde Van Wyck opførte et hjem her før han døde.

Lincoln flaget på museet

Hans angrebsmænd blev aldrig pågrebet.
 

Han trak sig fra Kongressen efter to perioder for at melde sig til Borgerkrigen som oberst i 56th New York Infantry, derpå blev han genvalgt til Huset efter krigen.

Strelecki siger han slet ikke er glemt: "Re-enactment gruppen fra hans New York enhed  (som opfører slag fra Borgerkrigen) dukker altid op ved hans grav for at holde en slags ceremoni når de er i byen."

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Salena Zito is a political analyst, reporter and editorial page columnist at the Pittsburgh Tribune-Review.She can be reached at: szito@tribweb.com.