Når skinnet bedrager

Med Obama kan udseendet bedrage

Robin of Berkeley


Jeg er ganske så sikker på at en nabo, Bill, har stjålet fra mig. Det hændte for nogle måneder siden.

En kurer med en pakke bankede på hans dør for at få en underskrift da jeg ikke var hjemme. Bill skrev under, og så på en eller anden måde 'forsvandt' pakken. Jeg nævnte min mistanke overfor en anden nabo, Kim, der irettesatte mig.

"Det kunne Bill aldrig finde på at gøre!" Kim var virkelig oprørt. Selvfølgelig ville Bill efter hendes mening ikke opføre sig sådan. For hende kan udseendet bedrage,

Nabo Bill er en helt igennem fin fyr - varm, venlig, charmerende. Han er billedet på den perfekte familie, og en pletfri græsplæne.

Ligesom Kim blev jeg til at begynde med 'snydt' af Bill. Men jeg lagde mærke til ridser i hans skinnede facade; jeg indså at mens hans ydre så godt ud, var der bag facaden problemer.

Jeg tænkte på Bill i sidste uge da jeg faldt over en artikel om en lokal læge, dr. Robert Kevess, fra University of California at Berkeley, der var blevet arresteret for seksuelt misbrug af mandlige patienter. Tilsyneladende indrømmede Kevess politiets anklager.

Hvad artiklen ikke nævnte, i disse politiske korrekte tider, er at lægen var sundhedscentrets specialist i homoseksuelle mænds sundhed.Han stod også i spidsen for deres afdeling for sundhed i forbindelse med kønsskifte. (Jovist, en sådan afdeling findes, den blev oprettet da universitetets forsikringspulje begyndte at betael for kønsskifteoperationer for studerende for nogle få år siden).

Jeg har kun mødt Kevess en gang, derfor kender jeg ham kun overfladisk. Ved første øjekast forekom han at være en anstændig person.

Derfor blev jeg chokeret da jeg hørte nyheden. Jeg forestiller mig, at de fleste mennesker der kendte ham er målløse. Kevess er en erfaren læge der har arbejdet med tusinder af studerende i 22 år. Han nød den største respekt blandt sine kolleger.

Men undlod kollegerne at få øje på nogle af kendetegnede på at der var noget der ikke var helt i orden? Det kan jeg ikke sige med sikkerhed, men mit bedste gæt ville være et ja.

For i sådanne situationer plejer der at være indikatorer på at noget ikke er helt korrekt, at nogen er noget som han ikke er.

Det er ligesom dengang politiet arresterede en mand der havde begået en frygtelig forbrydelse. Da naboerne blev interviewet sagde de ofte at de havde en følelse af, at der var noget galt, men de kunne ikke lige sætte fingeren på det: "Blot at der er noget med den mand som jeg ikke bryder mig om."

Her bedrager skinnet virkelig 

 

Det er en sjette sans, en mavefornemmelse. Det kan give sig udtryk i direkte ubehag når vi er i nærheden af personen eller en følelse af kuldegysninger.

Undertiden er beviset helt åbenbar, og så alligevel lukker folk øjnene. For eksempel, hvad vidste vi, i begyndelsen om Obama? Vi vidste han kom i en Black Liberation Theology kirke i næsten 20 år, og at hans åndelige vejleder, præsten Wright gryntede, "Gud forbande Amerika." Vi vidste at Obama have nære bånd til revolutionære, herunder Bill Ayers. 

Men undertiden vil mennesker kun se det de ønsker at se, fordi alternativet er for urovækkende. Det er af samme grund, at en mand ignorer beviserne på, at hans ny brud ikke er tro. At skulle se det kræver  - ja, så skal det hele begynde forfra.

Ydermere kan det føles knusende, at erkende at man tog fejl, uanset om det er en ægtefælle eller valget af læge eller valget af præsident. Hvis vi ikke kan stole på vor egen dømmekraft, hvad kan vi da stole på?

Fornægtelse har rod i det at undgå sandheden fordi den er ødelæggende. Virkeligheden ville ikke kun skade vore liv, men den kan smadre vort syn på verden.

Men som den populære talemåde lyder: "Sandheden gør ondt ...men sandheden vil gøre dig fri." Der er intet så smerteligt som en megadosis sandhed --- men der også intet så gennemført befriende.

Her følger så en portion sandhed: Mennesker er ikke altid det de forekommer at være. Undertiden er lægen et 'rovdyr,' den flinke nabo en tyv, og den besnærende politiske leder en ulv i fåreklæder. Hvis vi ikke er villige til at tage de rosafarvende briller af, da bringer vi os selv og alle andre i fare.

Men de fleste mennesker på venstrefløjen vælger fornægtelsen, om ikke det direkte bedrag. Hvorfor? Fordi, ulig konservative, tror progressive ikke blot på deres læresætninger; de er læresætningerne. Ideologien er deres identitet.

Hvis det fjernes, hvad har de så tilbage? Intet, tomhed, fortabte i en ubegribeligt univers. Dette er præcis, hvorfor mennesker skaber sig alternative realiteter....fordi virkeligheden blot er for ubærlig..

Derfor angriber og intimiderer venstrefløjen de som siger dem imod og de gør dette ikke kun på grund af politisk opprtunisme. De gør dette for at kvæle tvivlen der nager inde i dem, de tvivl der truer med at bryde gennem deres forsvarsværker.

http://www.americanthinker.com/2011/05/with_obama_looks_can_be_deceiv.html