Patrick Buchanan
En måned før invasionen af Irak advarede Riah Abu el-Assal en palæstinenser og anglikansk biskop i Jerusalem på den tid, Tony Blair, "Du vil være ansvarlig for at Irak, Abrahams hjemland, tømmes for kristne."
Biskoppen var profetisk. "Efter næsten 2000 år," skriver Financial Times, "Kan Iraks kristne imødese udslettelse. Selv nogle af deres prælater søger en flugtvej."
Den verdslige despot Saddam Hussein beskyttede de kristne. Men U.S. befrielsen medførte deres største ulykke siden Kristi tid. Snesevis af tusinder af de irakiske kristne der flygtede fra terrorrismen og forfølgelsen efter 2003, fandt vej til Syrien, hvor de fik beskyttelse af præsident Bashar al-Assad.
Nu som FT og Washington Post fortæller står de kristne i Syrien, hvis forfædre har boet der siden Kristi tid, overfor en progrom dersom regimet i Damaskus falder.
Kristne udgør 10% af Syriens befolkning, og er med succes nære allierede med Assad familien og det Alavittiske minoritetsregime . Sagt af en observatør fra Beirut, "Deres frygt er at hvis regimet falder for et sunni flertal, da vil de blive placeret op ad samme mur som alavitterne."
I årtier, bemærker the Post har Assad regimet "beskyttet kristne interesser ved at indføre sit verdslige program og hæmme indflydelsen af Det Muslimske Broderskab."
Bashars far, Hafez al-Assad slagtede måske 20000 tilhængere af Broderskabet efter at de var begyndt at føre en bombe- og terrorkampagne og forsøgte sig med en opstand i Hama i 1982. Hafez al-Assad rullede hele sit artilleri frem og jævnede byen med jorden.
Når vi ser på dødstallet af protesterende - flere end 100 denne sidste weekend, mere end 200 totalt, arbejdet af politiet, snigskytter og agenter for regimet -- er det svært af mobilisere nogen sympati for Bashar al-Assad. Og hvis hans regime skulle falde, da ville det eliminere en beskytter af Hamas og Hezbollah og en nær allieret af Iran i den arabiske verden.
Men før han beskæftiger sig nærmere med den syriske revolution burde præsident Barack Obama overveje, som præsident George W. Bush ikke gjorde, det, der vil ske med de arabiske kristne når en længe undertrykt muslimsk majoritet kommer til magten. I Irak benyttede de frie shiiter deres nyfundne frihed til at rense Bagdad for sunnier, da al-Quida ankom ,og gik derpå direkte mod de kristne. I Syrien ville det være et sunni flertal der kommer til, hvis Bashar og alavitterne skulle falde.
Hvad ville det betyde for Syriens kristne, for freden for os?
Siden 1973, selv når sammenstød er fundet sted og krige er blevet udkæmpet i Libanon mellem israelerne og Syrien eller deres tilhængere, har Assad regeringen holdt fast ved våbenhvilen om Golan Højderne. Ville et sunnidomineret Syrien gøre det samme?
Med Mubarak regimets fald er der kommet islamiske angreb mod koptiske kristne. Hvordan vil kopterne klare sig hvis Det Muslimske Broderskab vinder valget til september og indskriver Sharia i egyptisk lov?
I "Revolutionens Pris," for 50 år siden, opgjorde D.W. Brogan omkostningerne ved revolutioner der så ofte forgifter den verdslige menneske i vesten.
Den franske revolution førte til kongemord, massakrerne i september, terroren, nedslagtningen af tusinder af katolikkker i Vendee regionen i Frankrig (læs denne artikel på synopsis) og næsten to årtier med Napoleonskrigene.
Abdikationen af Zar Nicholas II førte til Lenins diktartur, til Trotski og Stalin, der med stor effekt myrdede 1000 gange flere ofre end Den Spanske Inkvisition gjorde på 300 år. Blandt som bolshevikkerne myrdede var zaren, hans hustru og hans fem børn.
Femten år efter den hadede Kejser, herskeren over Det Andet Rige, abdicerede, oprettet en veteran fra hans hær Adolt Hitler, et Tredje Rige.
Ingen religionsstyret og trone styre regime har nogensinde haft en sådan rædselsoptegnelse der kan matche den franske og russiske revolution - eller Mao Zedongs, Ho Chi Minhs, Fidel Castros og Pol Pots.
Da Shahen af Persin faldt havde vi i løbet af et år Ayatollah Khomeini.
Amerikanerne har budt "Det Arabiske Forår" velkommen. Dog burde vi være forudadvaret om at blandt de 'befriede,' når diktatorer falder, er der typer af mænd som Edmund Burke beskrev dem:
"Mænd er kvalificerede til borgerlig frihed i præcis samme målestok som deres villighed til at pålægge sig morallænker på magtens appetit....Samfundet kan ikke eksistere medmindre en kontrollerende magt overfor viljen og magtlysten indsættes et sted, og des mindre der er af den der er i samfundet, des mere vil der uden. Det er fastlagt i tingenes evige forfatning, at mænd med et utøjlet sind ikke kan være frie. Deres lidenskaber skaber deres deres egne lænker."
Amerikanere der fængsler 2,3 millioner af deres egne borgere, hvoraf 90% er mænd, er helt sikkert klart over den sandhed Burke kom med.
Over hele Mellemøsten er der millioner af "utøjlede sind" der benytter frihedens og demokratiets magt til flertallet til at undertrykke eller udslette deres så hadede rivaliserende minoriteter.
Hvis een mand, een stemme demokratiet over Magrehb og Mellemøsten næsten med sikkerhed vil styrke Det Muslimske Broderskab og gøre islamisterne frie til af forfølge kristne, hvorfor støtter vi det så?
Hvornår blev denne modernitetens afgud, kaldet demokrati, som ingen af vore forfædre troede på, En Gylden Kalv vi alle skal falde ned og tilbede?
Pat Buchanan was twice a candidate for the Republican presidential nomination and the Reform Party's candidate in 2000. He is also a founder and editor of The American Conservative. Now a political analyst for MSNBC and a syndicated columnist, he served three presidents in the White House, was a founding panelist of three national TV shows, and is the author of seven books.
Read more: When dictators fall, who rises? http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=291441#ixzz1KdrHk58g
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar