Kendte og ukendte helte - de som gjorde en forskel

Helte kendte som ukendte - de som gjorde en forskel

Victor Sharpe

Var T.E. Lawrence ( Lawrence of Arabia) hovedårsagen til det post osmanniske tyrkiske landskab vi i dag kender som Mellemøsten, eller var der andre individer der var lige så meget ansvarlige, eller måske mere ansvarlige for at det var muligt for Storbritannien at besejre det osmanniske Tyrkiet under 1. Verdenskrig?

Var det Lawrence, eller en anden helt, der hjalp briterne og Anzac styrkerne med at besejre den tyrkiske hær ved Beershaba og i Gaza? Hvem var ansvarlig for, at det således blev muligt for Storbritanniens general Allenby at føre sine styrker ind til den endelige befrielse af Jerusalem fra den osmanniske tyrkiske besættelse?

Edmund Allenby

Lawrence fik gang i den arabiske revolte, som den er blevet kaldt, i Hedjaz’ ørkener. Men det var overladt til en pro-britisk hemmelig jødisk spionorganisation, kendt som NILI undergrundsbevægelsen, der førte til befrielsen af Sinai, af El Arish, og som åbende døren til det geografiske territorium kendt som Palæstina.

Og det var en britisk oberst og efterretningsofficer, med det besynderlige danske navn Meinertzhagen, knyttet til Allenbys hold, hvis klassiske plan førte til at tyrkerne troede at Gaza ville være målet for et forntalt britisk angreb, når det i realititen, var det rene bluf: Storangrebet der under ledelse af Australian Light Horse blev med succes ført mod Beersheba.

Australian Light Horse

Richard Meinertzhagen var en overbevist kristen, en støtte af de jødiske og zionistiske forhåbninger der arbejdede for en genoprettelse af en jødisk stat med indenfor det oldgamle, og forfædrenes bibelske hjemland - en virkelig der gik i opfyldelse cirka 30 år senere.

Han havde overværet en pogrom byrde i Odessa, hvor jøder blev gennembanket og myrdet med koldt blodt. Han havde spist middag med den britiske konsul på den tid og skrev i sin journal:

“Jeg er dybt berørt af disse forfærdelige gerninger, og har besluttet, at når og hvor jeg kan vil jeg hjælpe jøderne. Det vil jeg gøre efter mine bedste evner.”

Han skrev senere at han var under stærk indflydelse af: “Det guddomelige løfte om at Det Hellige Land af de Tolv Stammer, for evigt vil forblive som Israels arv.”

Meinertzhagen’s mulighed for at rette et slag mod den osmanniske tyrkiske besættelse af Det Palæstinensiske Territorium fandt sted da han red som medlem af Australian Light Horse bag de tyrkiske linjer i Negev Ørkenen. 

Han simulerede han var såret da han og hans følge flygtede fra en tyrkisk patrulje, samtdig med at de bevidst lod en rygsæk falde der indeholdt falske britiske kampplaner, beregnet på at narre tyrkerne til at tro et angreb var umiddelbart forestående mod Gaza. Dette var denne list der tillod Allenby i stedet af angribe og besejre den tyrkiske base ved Beersheba.

I sin bog med titlen, Lawrence of Judea, The champion of the Arab cause and his little-known romance with Zionism. skrev Sir Martin Gilbert, den officielle Winston Churchill bigrafiskriver således om T.E. Lawrence:

T.E. Lawrence - bedre kendt i Storbritannien og over hele Mellemøsten som Lawrence of Arabia - var en livslang ven af de arabiske nationale forhåbninger. I 1917 og 1918 deltog han som britisk officer i den arabiske revolte mod tyrkerne, en revolte ledet af Sharif Hussein, senre Konge af Hedjaz. Han var også rådgiver for Husseins søn Feisal, som han håbede at se på tronen i Syrien. I generationer med britiske arabister, blev og vedbliver Lawrence med at være en symbol på britisk støtte for den arabiske sag. Næsten helt ukendt er imidlertid hans forståelse af og støtte til de jødiske forhåbninger i den samme tidsperiode.

Jovist, arbejdede Lawrence for at skabe harmoni mellem de arabiske som de jødiske forhåbninger, en kendsgerning der ikke omtales i David Lean’s film, Lawrence of Arabia, og i de fleste skriverier om T.E. Lawrence.

For eksempel foreslag Lawrence overfor Churchill, og det adskillige gange, og især ved 1921 Cairo konferencen, de gavnlige virkninger af den oprindelige “to-stats-løsning,” der gav araberne det store territorium på østbredden af Jordan Floden og en fremtidig stat - det nuværende Kongedø’mmet Jordan - mens man overlod det langt mindre og smallere territorium mellem Middelhavet og Jordan Floden (herunder det bibelske Judæa og Samaria - kendt som Vestbredden) som det genoporettede jødiske territorium og den fremtidige stat Israel. Sir Martin påpegede at:

Tilstedeværelsen af Lawrence of Arabien ved Cairo konferencen var af umådelig gavn for Churchill i dennes ønske om at oprette et Jødisk National Hjemsted i Palæstina. Lawrence’s venskab med de arabiske ledere, som han havde kæmpet med under Den Arabiske Revolte, og hans viden om deres svagheder såvel som deres styrker, var i samme kategori som hans forståelse af de Zionistiske forhåbninger.

Den 27. marts 1921, ti dage efter Lawrences forslag blev fremført i Cairo, sendte Churchill ham fra Jerusalem til Transjordanien for at forklare overfor Abdullah, at hans myndighed ville slutte ved østbredden af Jordan Floden; at jøderne skulle etablere sig i landet mellem Middelhavet og Jordan Floden “Vestpalæstina”); og at han Abdullah, skulle hindre alle anti-zionistiske aktiviteter og agitation blandt sine tilhængere.

Sir Martin sluttede med følgende ord:

Det er vanskeligt at vide, hvordan han (Lawrence) ville have svaret på den arabiske verdens voksende fjendtlighed mod den jødiske tilstedeværelse i Det Britiske Mandat, og især deres voldelige forsøg på at ødelægge den Jødiske Stat mens den stadig var i fødselssmerter - den samme stat som han troede også ville være garanti for løftet til regionens arabere.

Ulig T.E. Lawrence offentlige aktiviteter, og de beduin stammer han organiserede for at ødelægge og forstyrre det tyrkiske militær og civile installationer og jernbaner i Hedjaz, så var NILI en hemmelig, pro-britisk spion organisation der opererede i det af osmannerne besatte Palæstina under 1. Verdenskrig.

NILI var et akronym for den hebraiske talemåde  Netzah Yisrael Lo Yeshaker, Ordene betyder “Israels Evige vil ikke lyve,” og stammer fra 1. Samuel 15:29.

Aaronsohn’erne var ledende medlemmer af de jødiske familer der boede blandt de spredte jødiske landsbyer ved og omkring Karmels Bjerget. Men med udbruddet af 1. Verdenskrig begyndte Tyrkiet at fængsle og deportere tusinder af jødiske beboere som ikke var tyrkiske borgere. Denne undertrykkelse skete på baggrund af folkedrabet på de armenske kristne af Tyrkiet.

Aaronsohn’erne håbede at kunne hjælpe briterne med at invadere Palæstina fra Egypten og informerede verden om den tyrkiske undertrykkelse af de lokale jøder og af andre, altsammen i håbet om af deres sag om et jødisk hjemland kunne fremmes, skønt mange andre lokale jøder forblev loyale overfor Tyrkiet.

Det lykkedes endelig Aaron Aaronsohn at komme til Egypten og derpå overbevise de britiske myndigheder om den store værdi af den pro-brtiske spionring. Idet han opererede fra Cairo, hjalp Aaron sin søster, Sarah, med at organisere kommunikationer med briterne fra hendes udsigtspunkt nær Atlit ved Middelhavets kyst.

Undertiden blev information overdraget til en britisk fregat uden for kysten. Andre gang blev brevduer benyttet til at sende information om tyrkiske troppebevægelser, forstærkninger og de atid livsvigtige vandforsyninger. Men en dag landede en brevdue ved den tyrkiske guvernørs hjem i Kæsarea, med et kodet budskab.

Dette førte til alvorlige forfølgelser af de mange lokale jøder, og endelig til arrestationen af adskillige medlemmer af spionringen, herunder Aarons søster, Sarah, der på det forfærdeligste blev mishandlet af tyrkerne. Det lykkedes Sarak at få fat i en pistol og hun skød sig selv, men lev frygteling i tre dag inden hun endelig døde.

Fragmenter fra hendes selvmordsbrev fra 1917 indeholder følgende ord:

Tro mig, jeg har ikke længere styrken til at lide mere og det ville være bedre for mig om jeg dræbte mig selv, end at blive torteret ved deres blodbefængte hænder....Som helte døde vi, og vi røbede intet....Jeg kæmpede for mit folk og mit folks velbefindende.

I oktober 1917, overraskede den britiske hær, med hjælp af Australian Light Horse, tyrkerne med deres udfald mod Beersheba og det åbnede vejen til det centrale Palæstina.  

På uovertruffen vis var Meinertzhagen’s list lykkedes.

Jerusalem blev befriet i december 1917, og 400 år med osmannisk tyrkisk styre afsluttedes. Erobringen af El Arish, Gaza, Beersheba og endelig Jerusalem ville have været næsten umulig uden den store informationsmængde som blev givet af NILI den jødiske undergrundsbevægelse.



Family Security Matters Contributing Editor Victor Sharpe is a freelance writer and author of the trilogy: Politicide. The attempted murder of the Jewish state.