Faren ved ‘hvide løgne’ og børn
Vi har alle benyttet det. I det mindste de fleste af os. Mange forældre har fortalt ‘hvide løgne’ til deres børn fra tid til anden for at fremme en bestemt opførsel. Jeg mener ikke her de nederdrægtige løgne. Jeg mener - de der små ‘uskyldige’ løgne der smutter ud af og til. “Jeg ved du gerne vil lege med din ven, men han sagde han ikke kan lege før du er færdig med at spise.”
Man kan så tænke over om denne metode kan have en skadelig virkning på børnene. En artikel i Parent Herald mener det har den.
Lad os første og fremmest få gjort op med det at børn vitterlig kan lyve. Tilsyneladende er det at ‘bøje’ sandheden faktisk en milepæl i udviklingen:
Susan Pinker rapporterede i WSJ at, “Evnen til at bøje sandheden er en milepæl i udviklingen, næsten ligesom det at gå og tale. Forskning under ledelse af Kang Lee, en professor i psykologi ved the University of Toronto, viser, at det at lyve begynder tidligt hos børn. Blandt talende toårige, forsøger 30% til en vis grad at narre deres forældre. I treårs alderen er det 50%. Hvide løgne er almindelig hos 80% af fireårige og kan ses hos næsten alle sunde 5-7årige."
Men når børn begynder at efterligne den dårlige opførsel forældrene lægger for dag (i særlig grad det at lyve) kan det resultere i en vrimmel af problemer.
Forskninger viser at børn imitierer alt det ser og når det drejer sig om at lyve, er imitationen udpræget. Hvis barnet udsætte for at der bliver løjet tidligt i livet har han eller hun en tendens til at fortælle større løgne når han eller hun bliver ældre.
Så når du næste gang overvejer at fortælle en lille hvid løgn til dit barn så tænk lige over om det er nødvendigt. Jovist kan vi bruge en lille nødløgn her og der, og af og til for at komme gennem dagen, men vi ønsker vel ikke at vise vore børn at det er lyve er acceptabelt, for vi kan være helt sikker på det er noget de meget hurtigt tager til sig.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar