Atleter uden æggestokke, men med testikler i bughulen skal konkurrere med kvinder i Rio
Med rapporter om lig og afføring der flyder i vandet, truslen om Zika og russernes dopingskandale forekommer Rio Olympiske Lege at være atletikkens Frankenstein. Og nu synes Rio dopet på endnu en møde: På grund af politisk korrekthed vil en løber, med som det berettes, ingen livmoder eller æggestokke, men testikler dybt inde i kroppen, få lov til at deltage i konkurrence med kvinder.
Det drejer sig om den sydafrikanske mellemdistanceløber Caster Semenya. Jeg har skrevet om Semenya i 2009, dengang (jeg er ikke helt tilfreds med at Semenya er kvinde, så derfor omtaler jeg løberen med forbogstaverne “CS”) var et attenårtig fænomen, der skulle sætte rekord og vinde en verdens titel fejende de kvindelige modstandere af banen. Disse enestående resultater sammen med CS’s maskuline fremtoning gav årsag til mistænksomhed og førte til tests af atletens kønsstatus.
Nuvel dengang kunne jeg have forudset at CS ville have interne testikler. Det var nemlig ikke kun løberens resultater og fysik der i den grad lignede en 18 årig ung mand. CS’s stemme er så dyb, at en sportsjournalist der samtalede med løberen i telefonen sagde, “Jeg troede jeg talte med en mand,” oveni det har CS maskuline ansigtstræk og meget drengede manerer (video her; frem til 1:30). Det var helt åbenbart at dette ikke var et normalt individ.
Da det forudsigelige testresultat så kom viste det sig at CS var hermafrodit, atleten blev suspenderet, og jeg formodede af CS’s karriere som professionel løber var forbi. Derfor var jeg chokeret over at erfare, her for nylig, at Syd Afrikanere skulle være med i Rio. De siger CS er en oplagt guldmedalje.
Det viser sig at suspensionen af CS var midlertidig, og løberen fik igen lov til konkurrere under den forudsætning at CS tog kvindelige hormoner for at få styr på testosteronniveauet, der er tre gange større end hos en normal kvinde.
Denne hormonbehandling har ikke overraskende, fået CS’s resultater til at falde ganske markant, og løberen giver ikke længere overskrifter. Men nu er CS tilbage, og åbenbart godt oppe i testosteron, og altså tilbage i sin tidligere form.
Problemet er, at reglerne i the International Association of Athletics Federation’s (IAAF’s) der begrænser “mængden af naturligt forekommede testosteron for kvindelige atleter sidste år blev suspenderet,” som Eurosport skriver. Årsagen? Forstå det dog: Hjemmesiden rapporterer at “the Court of Arbitration in Sport [bestemte] at the IAAF havde utilstrækkeligt med bevis på at meget høje niveauer af naturligt testosteron skulle give exceptionelle resultater hos kvinder....”
Så glem blot manden bag ‘gardinet’ (eller er det virkelig en mand?) Er det kun et rent tilfælde når drenge rundt om i verden kommer i puberteten, og deres testosteron kommer i gang, ja så udvikler de hurtigt muskelmasse og bliver dramatisk stærkere, for så må det også være tilfældigt, i sjældne tilfælde, at der drenge med konditioner der hindrer at de kommer i puberteten. Og måske kan vi nu sløjfe regler der forbyder brug af steroider - kunstige mandlige hormoner - fordi hallo, er der egentlig noget “bevis” på at de forøger atletikudøverens præstation? Alt dette minder mig om den berømte feminist Camille Paglias forbløffelse over hvordan hard core feminister i 1970erne ville kritisere hende på universiteterne og insistere på at hormoner ikke eksisterer, og hvis de så gjorde havde de ingen indflydelse på opførsel. Og Venstrefløjen kalder konservative uvidenskabelige?
Dog slutter den politisk korrektheds bedøveden ufornuft i denne sag ikke her. The AP’s Gerald Imray skriver, i en erklæring ligeså tåbelig som fashionabel, “Ingen kan diktere Semenya hvilket køn hun er.” Dog er problemet her ikke “ kønsrelateret.” Bemærk at psykosludrehovederne der indførte udtrykket og agendaen fortæller os at “køn” og “sex” ikke er synonymt. Sidstnævnte er en biologisk klassifikation - og således objektiv - mens “køn” er subjektiv, det er hvad en person opfatter sig som. Opdeling af mænd og kvinder i sport er imidlertid med baggrund i “køn.” Og når man foretager objektive skøn der vedrører alle, så er et individs subjektive (fejl)opfattelse irrelevant.
Imray skriver også, “Modstandere af testestoronreglen pegede på de naturlige fordele for andre atleter der ikke reguleret, såsom Usain Bolts afsindigt hurtige muskelfibre. Michael Phelps enorme ‘vingefang’ og tidligere cykelrytter Miguel Indurains store lungekapacitet.”
Men IAAF konsulent Joanna Harper, der giver udtryk for sjælden set sund fornuft, “forklarer at sportskonkurrerende ikke har kategorier for atleter med langsomme muskelfibre, korte arme eller små lunger,” som Imray informerede os om. Dog har vi separate kategorier for mænd og kvinder.
Det vi er vidner til her er det rene sofisteri. Hvis du mener opdeling med baggrund i muskelfibre, armlængde eller lungekapacitet er afgørende så lobby for det. Hvis du mener opdeling i mand/kvinde er ligeså dumt som de gamle Negro Leagus, så lobby for at få det fjernet. Men hvis vi accepterer deres gyldighed, så må der holdes øje med den centrale regel om opdeling i kategorier
I den forbindelse er argumentet hos de der er imod “testosteronreglen” den at med højde, styrke eller lungekapacitet er CS’s forhøjede testosteron niveau en “naturligt forekommende fordel.” Sandt. Men der er endnu en “naturligt forekommende fordel” ved at være mand. Hvorfor så ikke lade mænd konkurrere i “kvindesport”? Ikke sandt?
Dette fører os til sagens pointe. Min overbevisning er at enhver, er enten mand eller kvinde, og at enhver forvirring på det felt er resultatet af anormaliteter. Selvfølgelig er dagens politiske korrektheds synspunkt at køn er “kontinuum - flydende” og at mennesker som CS er “interkøn.” Men hvis en kontinuum og intet andet eksisterer så kan der ikke være en betegnelsen som “feminin” - og så giver det ingen mening af have “feminine sportsgrene.”
Hvad så med den besynderlige sag med Caster? Med en vagina, men ingen livmoder eller æggestokke og testikler i bughulen (de falder normalt ned hos drenge under deres udvikling) kunne CS være en anormal udviklet mand. Trods alt er CS vitterlig i kategorien mand i det mindste i den forstand at løberen føler sig tiltrukket af kvinder og har en “hustru.” Og selvom man ved at CS har en XY kromosomsammensætning der kunne hjælpe med denne bedømmelse forhindrer politisk korrekthed en gennemgribende undersøgelse af sådanne udfordringer; således er en genetisk test enten ikke blevet udført eller også er dens resultat ikke blevet kendt.
Så er der det fashionable synspunkt som NY’s Daily News siger det, “Caster Semenya…er en kvinde .. og en mand” eller som aktivisterne siger det, “interkøn.” Men denne indrømmelse burde sådan set lukke sagen: Det er “kvinders sportsgrene” ikke “kvinders og folk midt imellem sportsgren.” Definitioner forklarer og definerer - og begrænser. Og hvis ikke det at have indre testikler diskvalificerer fra kvindeatletik, hvad gør så?
Denne sag siger rigtig meget om vor tid, ved at den afspejler angreb på opfattelsen af de normale. Fordi en til to procent er hermafroditter eller lider af en anden seksuel abnormitet formoder de såkaldte eksperter at “det at definere køn er vanskeligt,” som om de 98% ikke burde være nok til at indikere det normale.
Hvad så med sammenligningen med højde, eller lungekapacitetsfordele og CS’s kondition? Her er en løsning: Højde, lungekapacitet og andre kvaliteter er normale variationer. At have testiklerne i bughule er ikke normalt, ligesom Down syndrom og medfødt rygmarvsbork.
Vi kan forvente at se at konditioner som CS’s ikke vil være et særsyn i Rio, hvor rådgiver for IAAF Harper siger, der kan være “et intersex podium i 800 meter konkurrencen.”
“Kvindesport”?
Det er godt nok ironisk - det var liberalismen der gav os og fremmede kvindesport. Nu fjerner samme liberalisme det.
http://www.americanthinker.com/articles/2016/08/athlete_with_no_womb_or_ovaries_but_internal_testes_will_compete_with_women_in_rio.html#ixzz4GXZAlVan
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar