En god joke om politisk mord
Hvornår det er OK - og ikke OK - at joke om at dræbe politiske kandidater
For få år siden efter han tabte i kampen om at blive præsident gik John Kerry på Bill Maher Show og jokede om at slå præsident Bush ihjel.
Efter Maher drillende sagde at Kerry jo kunne drage til New Hampshire og slå to fugle ihjel med en sten svarede Kerry, “Eller jeg kunne drage til 1600 Pennsylvania og slå den ægte fugl ihjel med en sten.”
Dengang var der ingen vredesudbrud af forargelse i medierne. Hændelsen blev kun husket på konservative websites. Og der næsten heller ikke.
Da Kerry ved en anden lejlighed havde joket om at myrde Dan Quayle (eks vicepræsident) blev han kortvarigt tvunget til at undskylde. Men mindre end ti år efter var medierne blevet så overfladiske, at det at joke om at myrde Republikanere var blevet så socialt acceptabelt at det ikke var værd at omtale.
Naturligvis drejer det sig udelukkende om Republikanske politikere. Det er derfor medierne reagerede med det rene hysteri over den seneste fabrikerede Trump skandale. Ikke kun sagde Trump ikke det medierne har anklaget ham for, men samme medier har intet problem når Demokraterne helt åbenlyst opfordrer til at myrde Republikanske præsidenter og præsidentkandidater.
Under Trumps kandidatur, dækkede med stærke følelser, en fin ‘samling’ af mediefolk fra the New York Times til VICE til the Nightly Show dette, og jokede om at slå Trump ihjel eller om at han kunne blive myrdet. Enhver der er imod den form for tydelig progressiv morskab var så en person uden humor - en lyseslukker.
Trump’s bemærkning bliver imidlertid forhånet og forkastet i pressen som alt fra en trussel til oprør.
Hvad sagde Trump egentlig? Når man ser hans tale viser det sig han ikke sagde det han beskyldes for.
Hele ‘stormvejret’ af forargelse er baseret på at smadre Trumps måde at tale på, som er så radikalt anderledes end hos de ordinære politikere, og derpå se bort fra konteksten i hans omtale af Second Amendment. Det eneste Trump foreslog var måske ville der være en anden option udover Højesteret for beskyttelse af Second Amendment. Publikum ler og klukker, men Trump giver ikke noget tegn på at han afleverer en joke eller siger noget som helst der er oprørsk. Som det så ofte er tilfældet var det andre der projicerede deres formodninger om Trump. Trump lagde slet ikke mærke til deres reaktioner.
Men hvad om Trump faktisk jokede om at myrde Hillary Clinton? Hvad nu hvis han virkelig mente det alvorligt?
Spørg så blot vicelederen hos Senatets Demokrater. .
New York State Comptroller Alan Hevesi, der som så mange lokale Demokrater har fået en fængsesldom for korruption, beskrev Senator Schumer som manden der ville “placere en kugle mellem præsidentens øjne, hvis han slippe afsted med det.” Den præsident det drejede sig om var naturligvis Republikaner.
Venstrefløjen og deres medielakajer ryster blot lidt på skuldrene når det drejer sig om jokes og endog trusler om en Republikaner i Det Hvide Hus. Bush var ved at kvæles i en småkage, se det var især særdeles morsomt. Men at komme med en joke om Hillary Clinton der hoster og harker se det er en skrækkelig trussel.
“Ved du hvad mand? Jeg vil, jeg vil bogstaveligt talt, hvis hun vælges som præsident, så vil jeg hænge ud på græsplænen hele tiden, skidefuld og klar, fordi, ved du hvad? Det er for mit land. Det er for mit land.” fremturede Christopher Titus om Sarah Palin.
Det var et halvt år efter medierne havde mistet deres kollektive hjerne og forsøgte at beskylde Palins politik for, at en mentalt syg mand skød medlem af Repræsentanternes Hus Gabrielle Giffords.
En anden komiker Orlando Jones havde for nylig et gag om at slå Sarah Palin ihjel.
En tidligere top Secret Service embedsmand fortalte anonymt medierne at Trumps ikke-joke om Hillary Clinton, som medierne fandt på ud af det rene ingenting, var “næsten på kanten” og kunne blive efterforsket af Federal embedsmænd for den potentielle lovmæssige stilling.
Behøver vi nævne Kerry joke om at banke Bush til døde med en sten overhovedet ikke blev taget alvorligt.
Det er sådan set i orden.
Amerikanerne lever ikke i et monarki. Ytringsfriheden skal beskytte upopulær tale. Problemet er at det gør den ikke mere. I stedet beskytter den upassende tale når den er populær og i overensstemmelse med den herskende politiske venstrefløjselite.
En joke om at dræbe en præsident er kun forkert hvis denne er Demokrat. Det er især forkert hvis han er mere på venstrefløjen end den gennemsnitlige Demokrat. De eneste standarder der eksisterer er de med rette politiske tilhørsforhold.
Mediernes hysteri er ment til at overvåge politisk tale efter deres eget tilhørsforhold. Hvis Hillary Clinton havde joket om at Trump blev skudt at ulovlige indvandrere, ville medierne med glæde have hyldet det med fine overskrifter om, hvor vidunderlig modig hun var. Hvis så vreden var bruset frem, ville fact checks være blevet anvendt for at forklare, at det havde hun da aldrig nogensinde ment, selvom hun faktisk sagde det.
Det kunne være muligt at have et samfund, hvor ingen kommer med dødstrusler mod politikere. Men det er ikke det samfund som medierne ønsker. I stedet ønsker man en levevis, hvor jokes om at myrde Republikanere er hylemorsomme og gags om Demokrater der dør det rene oprør, forræderi, opmuntring til vold, skjulte trusler og muligvis endog trusler klædt i en stor sort burka.
Og det er ikke Amerika. Det er et diktatur med valg af og til.
Amerikanerne tror ikke at det at blive politiker giver en ret til privilegier som immuninet for ‘majestætsfornærmelser.’ Vor politiske humor har aldrig været tam. Den er ofte på kanten. Det var således vi blev et frit folk.
Men vor nye elitære har vedtaget en ny form for ‘majestætsfornærmelse’ en der ikke er tilpasset vore ny monarker efter deres titler, men baseret på deres politik. Venstrefløjen har vedtaget og implementeret et samfund, hvor det er en moralsk forbrydelse af fornærme venstrefløjen. Og som de flest ‘Kejsere uden tøj på’ er man yderst følsom over for selv den mindste antydning af slinger i den indbildte hæder. Mediernes ritualiserede hysteri over Trump er et udtryk for deres væmmelig totalitære impulser og deres intolerance overfor enhver opfattet slinger i valsen.
Der findes en grum historiefortælling om venstrefløjens truende sanktioner mod ytringsfriheden. Det vi ser her er blot endnu en episode i den fortælling.
Venstrefløjen opfinder sine egne tale mareridt, bringer dem til live og kræver derpå at nogen skal gøre noget ved dem. Ved at have opfundet en Trump trussel kræver venstrefløjen nu at nogen gør noget ved ‘truslen’ som man opfandt..Men hvis Secret Service virkelig skulle gå i aktion mod Trump, så burde man hale Udenrigsminister John Kerry ind også, og enhver vittig skribent der fantaserede om Bush der kom ned at ligge. Så ville venstrefløjen råbe op om censur.
Som alle tyranner må venstrefløjen lære at selv ikke den største mængde terror eller intimidering vil vinde over ytringsfrihedens immunitet hos frie mennesker. De har ikke den moralske myndighed til at true uden at være truet, at censurere uden at være censureret og at bryde reglerne uden at alle andre bryder reglerne.
Dette handler ikke om en trussel. Det hele drejer sig om Politisk Korrekthed. Politisk korrekthed er et privilegium som venstrefløjen hævder de skal overvåge. Det handler ikke om Second Amendment, men om First.
Den rigtig deprimerenede joke er, at det eneste politiske mordoffer her stadig er Bill of Rights.
Daniel Greenfield, a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center, is a New York writer focusing on radical Islam.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar