Walter Williams
Ifølge U.S. Department of Health and Human Services, var retningslinjen i 2009 for at være fattig, 22.000 dollars indkomst for en familie i byen på fire. I 2009, fordi de havde mindre indkomst end dette, blev 15% eller 40 millioner amerikanere klassificeret som fattige, men der er alligevel noget helt specielt ved disse "fattige" mennesker som ikke kan ses nogen andre steder i verden. Robert Pector, forsker ved Heritage Foundation præsenterer data indsamlet fra flere regeringskilder og udgivet i en rapport med titlen, "Hvor fattige er Amerikas Fattige? En undersøgelse af 'Fattigdomsplagen' i Amerika." (august 2007).
- 43% af alle fattige hjem, ejer faktisk deres eget hjem. Gennemsnitshjemmet ejet af mennesker der er klassificeret som fattige af Census Bureau er et tre-værelses hus, med 1,5 badeværelse, en garage og en verranda, eller terrasse.
- 80% af de fattige hjem har airconditionering. I 1970 var det blot 36% af alle i USA der nyd aircondition.
- Blot 6% af de fattige hjem var overfyldte; 2/3'dele har mere end to værelser pr. person.
- Den typisk fattige amerikaner har bedre plads end gennemsnitsindivivdet der bor i Paris, London, Wien, Athen og andre byer i Europa. (Disse sammenligninger er udfra gennemsnitsborgeren i fremmede lande, ikke hos de som er klassificeret som fattige.)
- Næsten 3/4'dele af de fattige hjem ejer en bil; 31% ejer to eller flere biler.
- 90% af de fattgie hjem har farvefjernsyn; over halvdelen ejer to eller flere farvefjernsyn.
- 78% har en VCR eller DVD afspiller; 62% har kabel eller satellit TV.
- 98% ejer en mikrobølgeovn, mere end halvdelen har et stereoanlæg, og mere end 1/3'del har en opvaskemaskine.
Definitionen af det som kan kaldes fattigdom er vildledende. Den officielle metode til at beregne om man er fattig er at man beregner familiens kontant indkomst. Man tager ikke hensyn til de ekstra indtægtskilder i form af velfærdsydelser afhængig af indkomsten; man glemmer Medicaid, huslejetilskud, fødevaremærker og andre forbunds- og lokale regerings subsidier til den fattige. Ifølge en rapport fra American Enterprise Institute af forskeren Nicholas Eberstadt, med overskriften "Statistik over Fattigdom," -
"I 2006, ifølge den årlige statistik for Arbejds Forbruger Udgifts Undersøgelsen, var de indrapporterede indkøb af den fattigste 1/5 del af amerikanske husholdninger mere end dobbelt så højt som deres opgivne indkomster."
"At de ekstra penge måske kan stamme fra 'ikke-registreret' arbejde, ulovlige aktiviteter og ikke indrapporteret finansiel assistance."
En langt mere retfærdig målestok for velstand er at beregne hvad en person forbruger, end at se på personens indkomst. Et kæmpe gab er fremkommet mellem indkomst og forbrug hos de laveste indkomster.
Man kan måle materiel fattigdom relativt eller absolut. En absolut måling ville bestå af en form for minimum prisansættelse af varer og services, som man har beregnet er tilstrækkeligt for at kunne overleve. At opnå det niveau betyder at fattigdommen er elimineret. Hvis fattigdom imidlertid defineres som 'den laveste 1/5'del af indkomsterne, så er det helt umuligt at fjerne fattigdom. Alles indkomst kan fordobles, tredobles, firedobles, men der vil altid være en del som falder som den laveste femtedel.
Tidligere tiders materielle fattigdom er på det nærmeste helt borte. I alt for mange tilfælde er den blevet erstattet af en mere nedbrydende fattigdom - åndens fattigdom og moralens fattigdom. Den form for fattigdom drejer sig om opførsel og værdinormer der forhindrer at sunde familier kan udvikle sig, om arbejdsetik, at sørge for sig selv. Fraværet af disse værdier medfører med garanti patologiske livsstile der omfatter: Stofmisbrug og alkoholisme, kriminalitet, vold, fængslinger, ulovligheder, hjem med kun en forældre, afhængighed af ydelser og ødelæggelse af arbejdsetikken. Åndens fattigdom er et direkte resultat af de perverse initiativer der er blevet skabt ved nogle af vore bestræbelser for at gå imod materiel fattigdom.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar