onsdag den 11. august 2010

De Gode Gamle dage?

Hvad er det med De Gode Gamle Dage?
I den afsluttende eksamen til mine klasser i Verdenshistorie var det sidste spørgsmål: "Hvis du var i besiddelse af en tidsmaskine, hvilken kultur i fortiden ville du da vælge af leve i, - og hvorfor ville du vælge den?" Så fulgte anden del: "Hvis du skulle satse på at være kvinde fremfor mand, slave fremfor velhavende, ville du da stadig vælge den kultur?"

De forstod det allesammen. De Gode Gamle Dage var ikke gode for alle, og de kulturer der havde det største antal af 'uheldige' mennesker var de allerværste. Få blandt os ville forsøge sig med at leve i Middelalderens Europa eller i Afghanistan eller Somalia nu om stunder. Der er intet tidspunkt i historien - herunder vor egen fortid - hvor man ikke skulle løbe an på at være heldig for at få et godt liv.

Guvernøren over Virgina foreslog fornylig en "Confederacy Month" for sin stat - for at huske på og ære statens historie før og under Civil War. Han har ret i at Virgina har en flot før Civil War historie (de vigtigste af vor Forfatnings fædre, en nobel aristokratisk kultur og de vigtigste slagmarker fra Civil War). Men hans forslag mødte en brandstorm af vrede da han undlod at nævne deres "lille problem" - slaveriet. Tilsyneladende er guvernøren, og mange som ham, grundigt trætte af at blive forhånet på grund af slaveriets nederdrægtige historie og de ønsker af fejre de mere værdige elementer i deres kultur. Men de kan ikke feje slaveriet ind under gulvtæppet.

Han havde faktisk brug for at svare på eksamensspørgmålets anden del. Hvis han var født under Konføderationen (Confederacy) som en fattig hvid mand, en fattig hvid kvinde eller sort, ville han da have ønske om at leve der?

Dette bringer os tilbage til hele problemet med traditionen: Kærligheden til alt det som ens forfædre gjorde, hvilket er baggrunden for næsten enhver menneskelig religion og mange andre menneskelige institutioner. Jeg har altid undret mig over, hvad vi tror vore forfædre vidste, som vi ikke ved i dag - og hvordan mange ting vi i dag ved som vore forfædre aldrig nogensinde ville fatte - såsom:

· Kvinder er ikke en særlig race som skal undertykkes eller dræbes, hvis det er nødvendigt (æresdrab).
· Vold i hjemmet eller incest er ikke blot et privat mandligt privilegium.
· Race er en opfattelse der er grundlagt på den helt forkerte holdning at overfladiske forskelle også er kvalitative forskelle.
· Solen og Planeterne drejer ikke rundt om en flad jord.
· Konger er ikke salvet af Gud som herskere over os.
· Sønner og døtre er ikke deres faderes ejendom som han kan vælge at henrette.
· Hekse, spåmænd, homoseksuelle eller albinoer skal ikke torteres, stenes eller brændes.
· Tortur skal ikke accepteres og er ikke et nødvendigt redskab i lovgivningen.
· Mennesker der forlader deres fædrene religion er ikke kriminelle der skal slås ihjel.

Hvis du ser rigtig nøje på disse holdninger da vil du kunne se at visse kulturer idag stadig tror på dem og udfører afstraffelserne. Men vor egen bør ikke være formørket.

Det er forståeligt at mange amerikanere i dag er bekymrede over den altfor hurtige hastighed, hvormed forandring sker og de længes efter en stabilitiet som man bilder sig ind fandtes i fortiden. Jeg beundrer virkelig vor Founding Fathers - og også De Ti Bud. Kan vi imidlertid leve fuldstændig efter værdierne fra de tider? Uanset hvad Founding Fathers mente, så gav de ikke kvinder flere rettigheder end børnene, og valgte at lukke øjnene for rædslen og pinligheden ved slaveriet. En person med dagens værdinormer ville ikke i dyb alvor støtte en sådan "streng konstruktionisme" som om tiden var gået i stå, og vore værdier ikke er blevet forbedret.

Ligeså meget som jeg beundrer De Ti Bud, de er en moralsk rettesnor, men kan ikke erstatte moderne lov, de kan heller ikke behandle problemer som man aldrig ville have kunnet forestille sig for årtusinder siden. Tror vi på at jorden er flad og er centrum for Universet? Har de oldgamle skribenter kunnet fatte en verden, hvor vi har evnen til, og kan rejse til Månen?

Til alle de som elsker traditionen, så forsøg at svare på eksamensspørgsmålets del 2, og find ud af om du ville udsætte dig for en sådan risiko.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is an historian, lecturer, and author who also writes for the Santa CruzSentinel. You may contact her at Lfarhat102@aol.com or http://www.globalthink.net/.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails