En stokkonservativ Grundlægger
Fortabt i vor historiske mytologis tåger er den kendsgerning at Amerikas Forfatning ikke altid har været "den hellige tekst" som man med tiden har betragtet den. Der var virkelig mange blandt Amerikas Grundlæggere, der havde seriøse reservationer om den føderalistiske opfattelse af regering, der blev udviklet mellem åbningen af Forfatnings Konventet i 1787 og vedtagelsen af Bill of Rights i 1791.
Hovedfrygten hos anti-føderalisterne, som de blev kaldt, var at de individuelle staters rettigheder ville blive bemægtiget af den centrale regering. Det har taget næsten 220 år, før deres frygt er blevet anerkendt, men den hemmelige nationalisme de forudså, indskrevet i Forfatningens tekst er i det store og hele en realitet. Overvej alle de magtfulde forbundsdomstole eller den gentagne (undertiden i praksis diskriminerende) brug af militæret. Selvfølgelig, har vi fornylig været vidne til den delvise nationalisering af vort banksystem, for ikke at nævne valget af en præsident med meget stærke tilbøjeligheder til omfordeling.
Lærde med en streng konstruktivistisk tankegang kunne argumentere for at centraliseringen af magten der gør sådanne ting mulige er sket i forsvar for Forfatningens omhyggeligt udformede grænser. Men hvis anti-føderalisterne var her i dag for at se hvad der er sket da ville de sige, "Snarere tværtimod, sæden til disse udskejelser var netop i dokumentet lige fra begyndelsen."
Wall Street Journal skribenten Bill Kaufman beretter om livet og karrieren af en af de førende anti-føderalister i 'Den Glemte Grundlægger, Den Fordrukne Profet: Luther Martin's Liv. Måske som den fremmeste advokat for "staternes rettigheder" og de personlige friheder som det var meningen de skulle passe på, var Luther Martin en ægte Founding Father -- skønt langt fra en model for ædruelighed og retskaffenhed som man sædvanligvis tilskriver de mænd, hvis profiler pryder vore frimærker, mønter og pengesedler. Mennesker i samtiden omtalte ham som "evigt fordybet i sine bægre, grov, sjofel, pedantisk, omstændelig, flittig og syrlig."
De fandt ham også "overbevisende" med hans magtfulde argumenter mod den foreslåede Forfatning. I september 1789, to uger efter at have forladt Konventet i Philadelphia for sidste gang anklagede Martin den nye Forfatning for at være:
....hverken ægte føderal eller ægte national -- men et mærkeligt misk-mask af begge dele -- ligeså meget føderal i fremtoning som for at give dens fortalere .... en lejlighed til at vedtage den som et hele på bekostning af den godtroende mangfoldighed, før den får tid og lejlighed til at undersøge den, og dog så overvejende national som om den vil give magt til sine tilhængere, når som helst maskinen skal sættes igang for at udelukke enhver der blot forekommer at være føderal, og helt og aldeles at overgive det til en national regering.
Martin var det som man i dag ville beskrive som en "stokkonservativ," en traditionens elsker, for forebyggelse og lokal kontrol.
Gennem hele bogen henviser Kauffman til Martin's politiske filosofi for at demonstrere, hvordan udviklingerne i amerikanske historie, har været mod "staternes rettigheder" ortodoksien som konservative bør holde fast i og som den amerikanske revolution blev udkæmpet for. Kauffman placerer denne forvanskning af den amerikanske ide for fødderne af Alexander Hamilton og James Madison, og han skjuler ikke sine følelser for disse to "ærke-nationalister." Om Hamilton klager han, "Burr burde have dræbt ham noget tidligere." Han anklager Madison, sædvanligvis ført til heltestatus som Faderen til Forfatningen, for faktisk af begære "den totale fjernelse og ødelæggelse af staternes regeringer."
Kauffman bemærker at Martins forbehold ikke var mildnet af Bill of Rights, tilsyneladende tilføjet Forfatningen som en garanti mod krænkelser i den føderale regeringsmagt, og med den hensigt at formilde anti-føderalisterne. Den deraf følgende tiltrækning af magten til Washington D.C. har vist at Martin næsten var en profet -- især vedtagelsen af 14. Amendment i 1868, som blev standarden, og ved hvilken forbundsregeringen kunne kontrollere om staterne var i overensstemmelse med de selvsamme Bill of Rights. der jo skulle netop sikre deres suverænitet.
Som en af Marylands repræsentanter ved Forfatnings Konventet, blev Luther Martin beskrevet som "den mest forbitrede forkæmper for staternes rettigheder" ved forsamlingen i Philadelphia. Han gik ind for "kun en beskeden konføderation -- ikke underordnet det at Gud regerer, helt sikkert, men uden behov for nogen streng hjørnesten -- af den ene eller anden art. Strukturen - Artiklerne (i Forfatningen 1781-88) -- var der allerede," Han mente at Forfatningen satte den lokale kontrol i farezonen, den som Alexis de Tocqueville senere ville prise i sin berømte undersøgelse af livet i Amerika 'Demokrati i Amerika' (1835). Intet bedre eksempel, siger Kauffman er tabet af staternes magt over deres militser eller nationalgarder, der nu skulle være underlagt for at udkæmpe "Imperiet krige."
Martin var den sagfører der spillede en vigtig rolle i to maleriske begivenheder i amerikansk historie -- begge sager om jura -- hvori han beviste at han var en striks forfatningsforkæmper vedrørende den forfatningsmæssige fortolkning (den første vandt han, den anden tabte han.) Det blev påstået at tidligere vicepræsident Aaron Burr havde forsøgt at etablere et imperium der ville udskille nogle af de sydlige stater og territorier i vest fra United States. Som en del af Burr's forsvarshold i United States v. Burr 1807 beviste Martin at ifølge den forfatningsmæssige standard, som defineret af Overdommer John Marshall (at den anklagede "virkelig havde ført krig mod United States"), så havde Burr ikke begået forræderi.
Efter frifindelsen kaldte en levnedsbeskriver Martin "spydspidsen i Burr's hær af gode argumenter, den barske køllesvinger, den grundlæggendes forkæmper" I den anden berømte sag McCulloch v. Maryland 1819, argumenterede Martin for at staten Maryland havde ret til at beskatte den nationalbank som blev oprettet af præsident James Madison i 1816 (interessant nok så blev denne sag, ligesom i tilfældet med Burr sagen ført foran dommer Marshall).
Martin grundlagde sin argumentation for "staternes rettigheder" på den 10. Amendment som lyder "magten som ikke er uddelegeret til United States ved denne Forfatning, ejheller forbudt af dets Stater, er beregnet til Staternes repræsentanter, eller til folket." Marshall's vedholdende holdning var at forbundsregeringen "er regeringen for alle; dets magt er delegeret ud til alle; det repræsenterer alle, og handler på alles vegne." Derfor var det at skabe en nationalbank indenfor Marylands magtområde og "således var også udskrivningen af statsskatter for den."
Kauffman betragter denne dom som et afgørende øjeblik i amerikansk forfatningshistorie da "staternes nederlag var fuldstændig, total og rystende og nationalismen havde triumferet." Det at han fortæller denne beretning er typisk for hans holdning som skinner igennem i bogen. Kauffman er fascineret med de store "hvis nu'er" i den amerikanske saga.
Hvad nu hvis afsnittene i Forfatningen havde overlevet, med justeringerne, som anti-føderalisterne havde håbet på? Ville amerikanerne have klaret sig bedre? Ville de være mere frie? Ville vi have kunnet undgå Civil War, måske endog de to verdenskrige, ligesom Korea, Vietnam og selv Irak.
På den anden side, hvor meget længere ville slaveriet have eksisteret i Syden. Ville Hitler og Tojo have erobret Europa og Asien? Ville vi ligne republikkerne i Central og Sydamerika med deres konstante politiske tumult, med nogle stater nedsunket i stor og uløselig fattigdom?
Kauffman giver os meget at tænke over, alt sammen præsenteret i en eftertænksom og underholdende bog. Helt sikkert er Martins jeremiader mod Forfatningen stadig relevante, som bevist i de seneste politiske udviklinger og de bekymringer der er med Demorkaternes politik og ambitionerne hos Obama administrationen -- allesammen med det formål at udvide forbundsmagten på en måde der ville signalere afslutningen på "staternes rettigheder" som et amerikansk forfatningsgrundfæstet princip.
Ingen tvivl om at Luther Martin ved sådanne udsigter ville finde en bekræftelse på hans frygt for Føderalisme og, drukkenbolt som han var, en anledning til "en stor en."
Jeg har ofte haft lyst til at følge ham. Forgotten Founder, Drunken Prophet: The Life of Luther Martin
By Bill Kauffman
(ISI Books, 166 pages, $25
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar