Karaktertræk hos de uden arbejde

Arbejdsløshedens karaktertræk

Ben Stein

For et stykke tid siden skrev jeg en klumme der kunne ses på The American Spectator. Den havde mange betragtninger om recessionen. En af dem var, at blandt de mennesker jeg vidste var uden arbejde, da havde de fleste af dem elendige arbejdsvaner, eller personligheder der gjorde det vanskeligt at samarbejde med dem. Jeg nævnte at der var store forskelle i denne observation, men blandt min lille cirkel af bekendte så var den afgjort sand.

En person ved navn Aaron Crowe, der beskriver sig selv som en "....arbejdsløs forfatter..." eller noget lignende var tilsyneladende noget fortørnet over min holdning. Han skrev vredt om hvor krænket han følte sig over, at jeg kunne hævde at de fleste uden arbejde har dårlige arbejdsvaner eller vanskelige personligheder. Han syntes at tro, skønt det har jeg ikke hævdet, at jeg beskrev massearbejdsløsheden i mit indlæg. Han var VIRKELIG, VIRKELIG VRED over det. På en eller anden måde associerede han det med holdningen til at irerne var drukkenbolte. (Den måde at tænke på, kan måske have forbindelse med hans arbejdsløshedssituation eller måske tager jeg fejl.)

Under alle omstændigheder, så var der adskillige blogs og venstreorienterede hjemmesider der tog emnet op, og kørte det videre, en af dem foreslog endog at jeg nok var en del af Republikanernes plot om ikke at give arbejdsløshedsunderstøttelse selvom jeg beviseligt er imod den holdning.

Derfor tilbragte jeg det meste af dagen med at tænke over problemet og med behørig respekt for Hr. Crowe, må jeg så venligst komme med nogle få ydmyge tanker?

1. Min vennekreds og bekendtskabskreds er ret så begrænset. Deres erfaringer kan derfor være helt og aldeles anderledes end erfaringerne hos så mange andre amerikanere.

2. I denne snævre kreds da har de personer som er uden arbejde, og som ikke har haft et i længere tid hovedsageligt, dog med undtagelser, dårlige arbejdsvaner eller har et misbrug eller er noget vanskelige at være sammen med på grund af personlige problemer eller de har ikke tillært sig nye færdigheder, eller det er fuldstændig urealistiske med hensyn til hvilket arbejde de vil acceptere. Det er dejlige mennesker, og jeg holder af dem, men de har nogle udfordringer. Det har tilsyneladende en hel del at gøre med deres økonomiske forhold.

3. Dette repræsenterer måske ikke arbejderne i Hamtrack eller Passaic (småbyer af hhv. tysk og hollandsk oprindelse) eller andre steder. Jeg formoder det har noget at gøre med deres situation men, måske ikke det alt sammen. Jeg har ikke foretaget en videnskabelig undersøgelse, selvom jeg gerne ville.

4. Nogle venlige sjæle skrev på Internettet at jeg var forkert på den ved at generalisere, fordi så mange mennesker med disse 'uvaner' var i arbejde for blot tre år siden og nu er de ikke. Men det er lige netop min pointe. Hvis der er en stor grad af velstand, så kan alle få et arbejde. Når tiderne er barske - og det er de virkelig, og det i meget virkelig grad lige nu - da undlader arbejdsgiverne at ansætte, eller de afskediger de mennesker som ikke har så stor produktionsevne - og det er netop de mennesker med en dårlig arbejdsmoral eller vanskelige personligheder, eller urealistiske holdninger om deres arbejdsevner, eller en kombination af disse faktorer. Det er under alle omstændigheder det jeg har lagt mærke til, og måske har jeg ikke ret. Det forekommer dog at have en vis fornuft hvis en arbejdsgiver, er i besiddelse af en sådan, at han kun vil benytte de som er mest flittige, produktive og ikke de som ikke har denne indstilling.

5. Det der især slog mig, er den kendsgerning at Hr. Crowe er forfatter som hovedbeskæftigelse. Det er dog et pragtfuldt arbejde. Det har jeg været det meste af livet, og jeg har elsket det, og det er jeg sikker på hr. Crowe også gør. Men for en forfatter er kronisk arbejdsløshedsperioder en del af livet medmindre han eller hun er tilsmilet af heldets gudinde. Der er så utroligt mange mennesker der øsnker at blive forfattere, og der er så få for hvem det lykkes, og denne situation bliver smerteligt værre og det meget hurtigt. Der for må forfattere acceptere at de ofte vil være uden arbejde, eller med kun deltidsarbejde, medmindre de er noget helt specielt. Jeg ønsker hr. Crowe alt godt. Jeg har været hvor han er rigtig mange gange, og jeg beundrer hans ivrighed efter at gribe enhver lejlighed til at komme til udtryk. Selv da, er det at skrive et vanskeligt ærinde.

At tro man har ret til en flot indkomst som forfatter fordi det er det han ønsker at være har et skær af mangel på realitet, en form for magisk ønsketænkning. Mennesker der med baggrund i realiteterne vil tage et hvilket som helst stykke arbejde der kunne dukke op - efter min begrænsede erfaringer - får et arbejde, selv i meget svær tid. Mennesker der insisterer på kun at ville have 'glamorøse' arbejder som "forfatter i hovedstrømningerne" vil måske ofte blive skuffet.

6. Jeg formoder at det som hr. Crowe og hans venner på venstrefløjen forsøger at fremkomme med er, at fordi jeg påpegede en sandhed om de arbejdsløse jeg kender, at så er jeg en person med et koldt hjerte. Dette er så smerteligt imod sandheden. Jeg er 65 år gammel, som hr. Crowe så eftertænksomt påpegede (i den sammenhæng at han nærmest formoder at jeg enten er syg i sindet eller dement, såre sofistikeret måde at begynde en argumentation). Hovedårsagen til at jeg ikke er i stand til at gå på pension, som jeg måske burde være, er at jeg støtter så mange arbejdsløse mennesker - nogle af dem skribenter. Det er forbandelsen ved min hustrus måde at udtrykke det på, at penge som hun mente burde gå til opsparing er gået til at hjælpe arbejdsløse venner. Min kritik af venstrefløjen er i det store og hele fri for sympatiske ord. Hvor mange af dem betaler huslejen for deres arbejdsløse venner, som jeg gør, se det ville være interessant at vide.

Under alle omstændigheder, held og lykke I bloggere. Vend blot tilbage.

Ben Stein