Hvorfor jubler unge over kaos?

Hvad tror de unge på?

Howard Hyde

Et af de meste bemærkelsesværdige indtryk fra valgaftenen var at se, på steder som Times Square og ved Obama kampagnens stadion i Chicago, mængder af unge mennesker der jublede, lo, dansede og skreg af glæde over resultatet. Da disse mennesker jo skal leve længst med konsekvenserne af dette valg er det vel værd at spørge: Hvad helt præcist er det de jubler over? Hvad tror de?

De må jo tro at deres fremtid ser lys ud, at den er blevet reddet fra ondskaben selv, fra de ikke omsorgsfulde, de racistiske og de homofobiske Republikanere med den der rige, hvide grib fra den mærkelige kult i toppen af valget. Deres gratis uddannelse, deres gratis studie “lån” og deres gratis sundhedspleje, herunder antikonceptive midler og abort er nu sikret.

Kendsgerningen at så mange college eksaminander ikke kan finde arbejde i dag er jo George Bush’s fejl, og den omstændighed vil snart blive løst ved den kloge politik af den revitaliserede Obama administration.

Hvad mener de om Republikanerne? De må tro at de 48% af amerikanerne - halvdelen af landet - hader kvinder, bøsser og minoriteter, vil tvinge alle kvinder til at få invasiv ultralyd, bøsser skal brændes ved siden af hekse og sorte sendes bagest i bussen, om ikke tilbage til bomuldsmarkerne som slaver i lænker. De må tro at Paul Ryan ønsker at begå en Texas (eller er det Wisconsin?) motorkædesavsmassakre på rettighedsprogrammerne som de regner med, og at de programmer nu vil være solvente uden ofre fra deres side.

Hvad tror de om Amerikas rolle i verden? De må tro at en udenrigspolitik der undskylder for amerikansk imperialisme, at man bukker for saudiske konger, bønfalder om en “genoplivning” af relationerne med Rusland, fører an i bakgear i Benghazi og forkaster Israel er helt tilstrækkelige over for udfordringerne fra Irans atombombeambitioner, Kinas stadig større Stillehavsflåde, det globale Jihad netværk og resten af geopolitiken i de næste fire, om ikke fyrre år, så længe vi ikke har en krigsgal præsident med en let finger på aftrækkeren og som leder efter endnu et Irak der helt unødvendigt kan invaderes.

De må tro at det er godt for Obama at have større “fleksibilitet” med Rusland, Saudiarabien og Det Muslimske Broderskab i hans anden periode. Og de må bare tro på at FN er en større magt for godhed i verden end Amerika, og at Amerikas særstilling bør underordnes det internationale “samfund.”

Hvad tror de om de økonomiske udfordringer? Den smule økonomiforståelse de er opflasket med i vore skoler og universiteter må være den pseudo-Keynesianske variant, hvormed alle gode ting kommer fra regeringen og intet godt kommer fra grådige kapitalister - den 1%. 

Den kendsgerning af forbundsregeringen opsluger en højere procentdel af BNP i dag, end på noget tidspunkt siden 2. Verdenskrig anses ikke som et problem, fordi regeringens skatteindtægt og forbrug jo er det der skaber velstand. De må tro at det var krigene i Irak og Afghanistan der fik kørt landet fallit; at de rendyrkede kapitalistbanker forårsagede den finansielle krise ved at udslette minoritetssamfund; at forøgede sociale omkostninger, så som Obamacare, har en mange gange positiv effekt på økonomien. De må tro at rettigheder og et forbunds budget med underskud som ikke er dækket, og som skal gå til pensioner for fagforeningsansatte regeringsmedarbejdere er hellige kontrakter der bare skal overholdes frem for alle andre rettigheder som skatteyderne i den private sektor, også de som endnu ikke er født, bare har at betale; at forbundsbudgettets underskud og den nationale gæld blot er abstraktioner, gamle konservesdåser der kan sparkes til på den rodede vej.

De må tro på at der er 50 millioner mennesker i Amerika uden adgang til sundhedshjælp, og som nu vil få det gratis uden indvirkning på de allerede forsikrede, på arbejdsløsheden, og de offentlige finanser eller nogen anden sektor af økonomien; at de som tjener mange penge og de succesrige små virksomheder betaler for lidt eller slet ingen skatter; at forretningsmænd bliver fede mens de sover.

De må tro at store virksomheder er chauvinistiske til et punkt hvor de er enormt dumme, idet de foretrækker at ansætte og betale 30% mere for det samme arbejde til mænd som kvinder der er lige så kvalificerede til at udføre får 30% mindre for, til trods for at de er drevet af grådighed og kun grådighed.

Enhver budgetfejl kan altid hentes ind ved at forhøje skatterne bare en gang til for den rige; trods alt så har den 1% der tjener indkomsterne og som nu betaler 40% af skatterne altid råd til at betale lidt mere, uden det gør skade på den økonomiske vækst eller arbejdsløsheden.

Det er svært at vide, hvad de mener om socialismen, kommunismen og kapitalismen, fordi det er tvivlsomt om de har nogen ægte forståelse for disse ords betydning, hvad er historien hos nationer der har forsøgt at indføre dem, og for de folk som har levet under dem. Hvis de besidder blot en smule forståelse for hvad socialismen er, så vil de benægte de er socialister, samtidig med de vil være mindst 90% enig i principperne bag europæiske politiske partier der ikke har problemer med at benytte ordet i deres navne; og de vil med nidkærhed forsøge at indføre den samme politik her under etiketten af Håb, Forandring, Rimelighed, Retfærdighed og Fremad.  

Eller måske er de slet ikke rædselsslagen bekymrede over noget af det ovennævnte, fordi i ren og skær egeninteresse så har de forventning om at være ‘indenfor,’ om at de kan få karrierer i regeringen og/eller tilhøre fagforeningerne, hvis magt vil isolere dem fra enhver krise; at deres lønninger, jobsikkerhed og pensioner vil blive beskyttet fra enhver større økonomisk krise så længe de kan afværge angreb fra barbarer som Scott Walker (guvernør Wisconsin - se denne på synopsis) og Chris Christie.


United Auto Workers har ikke skylden for den økonomiske nedsmeltning af Detroit og Midtvestens industri, men de hylder deres indsats i kautionen til bilindustrien. De giver ikke skylden til den kollektive forhandlingsret, og for at ansatte, hvis lønninger betales af skatteyderne førte til næsten fallit i Michigan, New Jersey, Californien og byer på hele den ‘frugtbare’ slette. Eller også er de komplet ligeglade, fordi formålet er ikke hvad der er rigtigt, men hvad man kan gøre for at få systemet til at arbejde for ens eget bedste og for goderne til den gruppe man tilhører.  

Disse jublende, unge mennesker med solbrændte ansigter vil skulle klare den virkelige verdens konsekvenser ved det de tror på og den politik de hylder og de skal klare sig selv i 30 år efter denne forfatter og hans kohorter er borte. Må Gud hjælpe dem.

http://frontpagemag.com/2012/howard-hyde/what-do-young-people-believe/