Amerikas sidste frie valg - Del 12 - Iran

Amerikas sidste frie valg? - Del 12 - Iran

Wes Vernon

(Se Del 1. Her. Del 2. Her. Del 3. Her. Del 4 Her. Del 5 Her. Del 6. Her. Del 7. Her. Del 8 Her. Del 9. Her. Del 10. Her. Del 11. Her.)

Vi amerikanere bryder os ikke om at tænke på det utænkelige: Et massivt angreb mod vort fædreland - et der dræber millioner af amerikanere. Men vi er blevet troværdigt advaret.

 

Ambassadør Henry “Hank” Coopers evner på dette område er førsteklasses, med en baggrund der omfatter arbejde i Forsvarsministeriet med Air Force strategi og rumsystemer. Han var den første Strategisk Forsvars (SDI) direktør og også forhandler med Sovjet om missilforsvaret.

Idet han henviser til Cuba Missil Krisen for 50 år siden i denne uge, og føjer indsamlet  information til (både tilgængeligt for offentligheden og også fra bag kulisserne) ser ambassadør Cooper Irans opbygning af a-våben som udgørende den største trussel mod sikkerheden herhjemme siden Cuba truslen under præsident Kennedy.  

Indtil nu har der været mest tale om Irans trussel mod Israel. Den trussel er reel. Men Iran har også planer mod United States - os. Uanset hvor vi bor i USA.

Begynd med ikke-overraskelsen i oktober

En veteran CIA spion siger iranerne og U.S. forhandlerne har indgået en aftale: Iran ophører delvist med sit atomprogram. Til gengæld vil U.S. ophæve mange af sanktionerne.

Idet han skriver for WorldNetDaily under et pseudonym, Reza Khalili, citerer han righoldige informationskilder der kan rapportere at Irans Ayatollah Khamenei forventer et brev fra præsident Obama om nogle få dage der “garanterer detaljerne i aftalen man er kommet frem til under hemmelige forhandlinger i Doha Qatar.”

Når første Ayatollahen modtager Obamas garantier, siger WND rapporten "vil han udstede en erklæring fra Iran med en løsning på atomkrisen før U.S. præsidentvalget.”

Der var fire møder i USA med assistenter fra Iran for at klargøre scenen for Doha konferencen. Blandt US repræsentanter rapporterer Kahlili var Valerie Jarrett - toprådgiver for Obama - og viceskatteminister Cyrus Amir Mokir.

U.S. forhandlere rapportede angiveligt om at en Romney som præsident “helt sikkert vil hælde mod Israel, og iranerne blev mindet om at Obama har været imod Israel om eventuelle planer for angreb mod Iran.”

I løbet af få timer efter Kahlilis WND historie dukkede en lignende op i søndagens New York Times, der siger at der skulle have været flere samtaler om aftalen. Kahlilis meritter, herunder som spion i Irans Revolutionsgarde, giver hans viden mere vægt end New York Times tilsynelandende forsøg på at lege journalistisk dybdearbejde.

  

Selvfølgelig har Det Hvide Hus og den iranske regering begge benægtet det hele. Dette kan være et tilfælde af “For sent.” Hvis historien er korrekt vil oktober “overraskelsen” være en falsk benævnelse.

Kastanjerne ud af ilden?

Dette sker i selvsamme øjeblik den folkelige opstand i Iran på grund af sanktionerne har lagt pres på regimet. Med truslen om et oprør fra folkemasserne mod Irans ledelse, da ville den formodede aftale være en form for pause som Irans mullaher ville byde velkommen. Og med en desperat U.S. præsident der er bagud i meningsundersøgelserne her lige før valget, nuvel så kan der ske besynderlige ting.

Cuba missil krisen — 2012

Nu følger så en vurdering der er yderst godt funderet i information om i hvilken udstrækning en forfærdelig fare kan true os, ikke ulig de spændingsfyldte dage “hvor vi gik på kanten” med Sovjets missiler på Castros Cuba.

Tilbage til ambassadør Henry Cooper: Han har fortalt alle der ville lytte at Amerika er i fare for at blive udsat for et angreb på kontinental USA, ikke blot fra en militærbase tusinder af kilometer borte - men lige her på vor egen jord. Vi burde virkelige overveje hans syn på sagen.

Sammenligningen

Ambassadøren henviser til en facet af 1962 krisen som ikke blev kendt før årtier senere. Efter Nikita Khruschev lovede Kennedy han ville ophøre med at sætte kernearmerede missiler op på Cuba, forblev der faktisk 100 mindre kernevåbenførende missiler tilbage. Fidel Castro ønskede at beholde dem. Og hvis Kennedy havde vidst at Khruschev løj, da ville USA have indledt en krig mod Cuba. Så tæt kom vi på 3. Verdenskrig. Glædeligvis blev våbnene i al hemmelighed fjernet fra Castros ø inden 1962 udløb, uden at USA kom til kendskab om det, for at forhindre Castro - som Kreml anså som ustabil - fra at få kontrol over dem. (For mere information om denne afsløring se"Cuban missile crisis: The other, secret one," af den britiske journalist Joe Matthews.)

Ambassador Cooper's pointe med at genfortælle denne historie er at bemærke at efterretningsarbejde ikke altid kan have alt med.

Og hvad så her og nu?

Ambassadøren bemærker at sidste år advarede spionen Reza Khalili om at når Iran får kernevåben, vil de allered have afprøvet deres ballistiske missilers kapacitet som der er brug for til affyring fra et skib udenfor vore kyster, eller måske Den Mexikanske Gulf. 

Vort missilforsvarsystem i Alaska? Det giver kun begrænset beskyttelse mod langdistance interkontinentale missiler (ICBM) affyret fra Iran? Det betyder at det er “totalt ineffektivt mod denne trussel fra havet eller fra (Hugo Chavez’ Venezuela,” Irans allierede.

Og så er der denne trussel: “Så vi igen potentiel kan blive brutalt vækket af en (øjeblikkelig) atomtrussel nogle få kilometer fra vore kyster.” Som ambassadør Cooper har argumenteret (og som vi har skrevet her i årevis), “er dette en eksistentiel trussel på grund af de forbundne elektromagnetiske impulser (EMP) fra atomsprængninger højt oppe i luften som kunne føre til at to tredejdele eller flere af alle amerikanere dør, som rapporteret til Kongressen af EMP kommissionen.”

Vær forberedt?

Der er måder hvorpå vi kan være beredt, forhåbentlig i tide. Cooper der nu er formand for High Frontier, en tænketank hvis hovedformår er at have fokus på at være beredt, foreslår at vi anvender Navys Standard Missile (SM-3) opfangningssystem og et radarsystem på adskillige militærbaser og i Den Mexikanske Gulf, og “Aegis Ashore” (et landbaseret version af et missilforsvarssystem der nu for tiden anvendes på 24 skibe).

Er det nødvendigt?

Her er så problemet: Vor nuværende øverstkommanderende har afvist halvdelen af sine efteretningsorienterende møder, og hans prioriteter lader formode at det er vigtigere at betale for Big Bird end at forsvare amerikanernes ret til leve. Uanset hans benægtelser under mandagens debat så foreslog hans administration faktisk “nedskæringen” der lurer over den kommende “forhalingssession i Kongressen. Hvis den bliver en realitet, så vil det gøre ekstrem skade på vor beredthed. Hvis præsident Obama mener det alvorligt med vor sikkerhed da viser han kun lidt tegn på det. Det eneste man skal gøre er at se på de forskellige beretninger og forsøgene på at dække over Benghazigate.

Men se på det på denne vis: Hvis vi ikke fornyer hans kontrakt, så behøver han ikke bekymre sig mere om at blive plaget af efterretningshøringer. Samtidig ønsker jeg at være i live. Wes Vernon

http://www.renewamerica.com/columns/vernon/121025