D-Bomben er faldet - Demografien afgør valg
Ilana Mercer
I
vort demokrati - for vi er ikke længere en republik der holder fast ved
de individuelle rettigheder og begrænser centralmagten - stemmer du
ikke på den repræsentant der vil forsvare dine ukrænkelige, individuelle
ret. Hvis du er Den Rige - som venstrefløjen behandler som en
tingsliggjort eksistens - stemmer du defensivt. Hvis du er Den Fattige
stemmer du præcis modsat - du giver din ‘mand’ magt til at stjæle Den
Andens ting og give dem til dig.
Valg er, hvor det politisk dominerende flertal kan tromle den politisk svage minoritet.
Tåbe-Medierne, det være sig på højre- eller venstrefløjen holder fast ved deres historie. Barack Obama “klarede sig bedre” end Mitt Romney, Obama kørte et bedre “grundspil.” Han triumferede i “skyttegravene,” han “neutraliserede sin rival. Han havde ikke indstillet sin kampagne siden 2008. Præsidentens mega-maskine var ikke til at slå, skønt han ingen vision har. (Som jeg holder af at sige, en visionær bureaukrat er ‘fortærende.’ Den bedste leder er den som søger at begrænse sin ledelse).
Om nu Romney havde været, siger nogle analytikere, en bedre taktiker, mere skarp, mindre patricier, da ville han have vundet.
Medierne der argumenterer således har været fortalere for en indvandrerpoltik der har hjulpet, i årtiernes forløb, til at erstatte det amerikanske folk med en ny ganske anderledes befolkning. Skønt hvide støttede Romney i kæmpetal - som en del af vælgerskaren, så er dette basisflertal ved at få en minoritetsstatus. Den er indskrænket til det punkt hvor den bliver uden magt mod en oppositionskoalition.
Som en slags forlængelse af deres arbejdsliv har førnævnte “nyhedsfolk” en række af progressive kommentatorer der ligner Demokraterne og med hvem de ‘hygger’ sig i studierne - blot det at: De kalder sig Republikanere.
Denne floks mening om Republikanernes nederlag den 6. november lyder: Vær mere venlig overfor aksen af asiater, sorte, brune (og brunnæsede duller) der gav Demokraterne en komfortabel sejr.
Med et enkelt ord - Neutraliser D-bomben.
I årevis er de af os der har advaret om demografien fået prædikatet racister. Men D-Bomben er kastet. Dets nedfald er spredt over “marken” som Mitt Romney sagde “han havde gjort hvad han kunne for.”
Valg er, hvor det politisk dominerende flertal kan tromle den politisk svage minoritet.
Tåbe-Medierne, det være sig på højre- eller venstrefløjen holder fast ved deres historie. Barack Obama “klarede sig bedre” end Mitt Romney, Obama kørte et bedre “grundspil.” Han triumferede i “skyttegravene,” han “neutraliserede sin rival. Han havde ikke indstillet sin kampagne siden 2008. Præsidentens mega-maskine var ikke til at slå, skønt han ingen vision har. (Som jeg holder af at sige, en visionær bureaukrat er ‘fortærende.’ Den bedste leder er den som søger at begrænse sin ledelse).
Om nu Romney havde været, siger nogle analytikere, en bedre taktiker, mere skarp, mindre patricier, da ville han have vundet.
Medierne der argumenterer således har været fortalere for en indvandrerpoltik der har hjulpet, i årtiernes forløb, til at erstatte det amerikanske folk med en ny ganske anderledes befolkning. Skønt hvide støttede Romney i kæmpetal - som en del af vælgerskaren, så er dette basisflertal ved at få en minoritetsstatus. Den er indskrænket til det punkt hvor den bliver uden magt mod en oppositionskoalition.
Som en slags forlængelse af deres arbejdsliv har førnævnte “nyhedsfolk” en række af progressive kommentatorer der ligner Demokraterne og med hvem de ‘hygger’ sig i studierne - blot det at: De kalder sig Republikanere.
Denne floks mening om Republikanernes nederlag den 6. november lyder: Vær mere venlig overfor aksen af asiater, sorte, brune (og brunnæsede duller) der gav Demokraterne en komfortabel sejr.
Med et enkelt ord - Neutraliser D-bomben.
I årevis er de af os der har advaret om demografien fået prædikatet racister. Men D-Bomben er kastet. Dets nedfald er spredt over “marken” som Mitt Romney sagde “han havde gjort hvad han kunne for.”
Asiater, sorte og latinoer forenede for Obama.
Som altid stemte kvinderne med deres skød, skønt gifte søstre var mindre ‘vilde’ efter store Farmand. (Oh,
hvor vi dog lider for den kvindelige stemmeret! Jeg svor engang for mig
selv at “jeg ville opgive at stemme, hvis det kunne garantere at alle
kvinder fik nægtet ret til at stemme.”) Læs denne på synopsis.
Til skoldkopperne ved den 19. Amendment - den gav kvinder stemmeret - læg dertil den 26. Amendment. Smuglet ind i Forfatningen, gennem statut, fik den på kunstig vis opsvulmet antallet af Demokratiske vælgere i millionsvis af 18 - 19 og 20 årige. Samtidig med de ikke arbejder for føden, giver stemmeretten disse unge en mulighed for at kræve noget af de som vitterligt arbejder for føden. (Læs denne på synopsis)
Hvor om alting er så modtog Obama således kvinders gunst - enlige damer især - og så fra de uden tro, fra børn og minoriteterne.
Sagt på en anden vis de som tjener mindre end 50000 dollars flokkedes om Barack Obama; de som tjener mere end 50000 dollars, og helt sikkert individer i den øverste indkomstkategori foretrak Mitt Romney.
Mennesker med høj indkomst udgør en minoritet, en økonomisk dominerende minoritet (for at gentage Amy Chua). Mennesker med lave indkomster er flertallet, et politisk dominerende flertal.
De rige er politisk fattiggjort, den fattige politisk rig. Den rige dominerer økonomien, den fattige dominerer samfundet.
Når valg finder sted, så udøver dem med politisk magt deres hævn mod dem med den økonomisk magt.
Hvad er det for en ret der giver det ene menneske kontrol over det andet mennesket liv? I et demokrati er det det stemmeretten gør.
Med hensyn til demograifen så er den blevet skæbnen. Således har det ikke nødvendigvis været. Demografi har været centralplanlæggernes undskyldning for at fremme immigrationspolitik der har ødelagt det borgerlige samfund og gøre velfærdsstaten bredere.
Det nu falmende Vesten blev stor ikke på grund af at vi ‘avlede’ os flere end resten af verden. Vesten var engang stort på grund af sin menneskelige ‘kapital’ - innovation, udforskning, videnskab, filosofi, på grund af storslåede ideer og villigheden til at forsvare en sådan civlisation, ikke fordi der var flere mennesker end resten af verden.
Amerikanerne har ikke brug for flere folk; de har brug for bedre folk. (Læs denne på synopsis)
At forlige sig med vælgere der hele tiden og vanemæssigt stemmer på den kandidat der lover dem mere ‘guf’ svarer til at gå i seng med fjenden. De eneste vælgere der kunne blive overtalt af løftet om det frie marked er det Demoratiske partis asiatiske støtter, da de har en høj indkomst og mere stabile familier end partiet spansktalende og sorte tilhængere.
I sidste ende handler valg om grader af bedrag - den måde som frie mennesker betragter de politiske holdninger hos de to partier.
Det amerikanske folk opfatter Demorkaterne som rettighedernes parti. De tænker på Republikanerne som økonomisk tilbageholdenheds parti
Historien og virkeligheden fortæller os at begge partier har ladet regeringen vokse til en gigantisk, uigennemtrængelig velstandsfortærer. Sådan er det. Men i reality TVs tidsalderen er fornuft og virkelighed uden betydning.
Holdninger og følelser er alt.
Til skoldkopperne ved den 19. Amendment - den gav kvinder stemmeret - læg dertil den 26. Amendment. Smuglet ind i Forfatningen, gennem statut, fik den på kunstig vis opsvulmet antallet af Demokratiske vælgere i millionsvis af 18 - 19 og 20 årige. Samtidig med de ikke arbejder for føden, giver stemmeretten disse unge en mulighed for at kræve noget af de som vitterligt arbejder for føden. (Læs denne på synopsis)
Hvor om alting er så modtog Obama således kvinders gunst - enlige damer især - og så fra de uden tro, fra børn og minoriteterne.
Sagt på en anden vis de som tjener mindre end 50000 dollars flokkedes om Barack Obama; de som tjener mere end 50000 dollars, og helt sikkert individer i den øverste indkomstkategori foretrak Mitt Romney.
Mennesker med høj indkomst udgør en minoritet, en økonomisk dominerende minoritet (for at gentage Amy Chua). Mennesker med lave indkomster er flertallet, et politisk dominerende flertal.
De rige er politisk fattiggjort, den fattige politisk rig. Den rige dominerer økonomien, den fattige dominerer samfundet.
Når valg finder sted, så udøver dem med politisk magt deres hævn mod dem med den økonomisk magt.
Hvad er det for en ret der giver det ene menneske kontrol over det andet mennesket liv? I et demokrati er det det stemmeretten gør.
Med hensyn til demograifen så er den blevet skæbnen. Således har det ikke nødvendigvis været. Demografi har været centralplanlæggernes undskyldning for at fremme immigrationspolitik der har ødelagt det borgerlige samfund og gøre velfærdsstaten bredere.
Det nu falmende Vesten blev stor ikke på grund af at vi ‘avlede’ os flere end resten af verden. Vesten var engang stort på grund af sin menneskelige ‘kapital’ - innovation, udforskning, videnskab, filosofi, på grund af storslåede ideer og villigheden til at forsvare en sådan civlisation, ikke fordi der var flere mennesker end resten af verden.
Amerikanerne har ikke brug for flere folk; de har brug for bedre folk. (Læs denne på synopsis)
At forlige sig med vælgere der hele tiden og vanemæssigt stemmer på den kandidat der lover dem mere ‘guf’ svarer til at gå i seng med fjenden. De eneste vælgere der kunne blive overtalt af løftet om det frie marked er det Demoratiske partis asiatiske støtter, da de har en høj indkomst og mere stabile familier end partiet spansktalende og sorte tilhængere.
I sidste ende handler valg om grader af bedrag - den måde som frie mennesker betragter de politiske holdninger hos de to partier.
Det amerikanske folk opfatter Demorkaterne som rettighedernes parti. De tænker på Republikanerne som økonomisk tilbageholdenheds parti
Historien og virkeligheden fortæller os at begge partier har ladet regeringen vokse til en gigantisk, uigennemtrængelig velstandsfortærer. Sådan er det. Men i reality TVs tidsalderen er fornuft og virkelighed uden betydning.
Holdninger og følelser er alt.
Forestillingen
om eet amerikansk folk er endnu en fejlopfattelse. Underholdningen med
den pragtfulde, rødhårede unge der tudbrølede “ikke mere ‘Bronco Bamma’
og Mitt Romney” er slut.
Men hvis denne avancerede auktion over stjålne varer - hvilket er H.L. Menckens definition på et valg - har bevist noget så er det at Amerika er en masse af konkurrerende fraktioner.
Nogle kæmper for at holde fast i deres ejendomsret; andre kæmper for at få deres kløer i den ejendom.
Vendepunktet er indtruffet. Her den 6. november blev det bevist.
Ilana Mercer is a classical liberal (libertarian) writer and a fellow
at the "Jerusalem Institute for Market Studies." She is the author of "Into the Cannibal's Pot: Lessons For America From Post-Apartheid South Africa."
"The titular tease," explains Ilana in the book, "is meant as a
metaphor and is inspired by Ayn Rand's wise counsel against prostrating
civilization to savagery." Ilana's website is IlanaMercer.com.. She blogs at www.barelyablog.com.http://www.wnd.com/2012/11/the-d-bomb-has-dropped/
Order lIana Mercer’s brilliant polemical work, “Into the Cannibal’s Pot: Lessons for America from Post-Apartheid South Africa”
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar