Dette spindelvæv af løgne
Robert Morrison
Den 21. januar 1998 nærmest skreg overskriften i The Washington Post til mig. Jeg
kunne læse den i morgengryet der på min veranda. Jeg stod der i
underbukser løb derpå op ad trappen til min hustru der stadig var i
seng. Jeg havde sne på mine bare fødder, men jeg råbte for at vække hele
huset: ‘De fik ham! Denne gang fik de ham! Bill Clinton og Monica Lewinsky. Nu er han færdig. Ingen kan overleve dette!
Oh what a tangled web we weave, When first we practice to deceive” Sir Walter Scott
Min
hustru, kaptajn i Flåden, mente jeg var blevet skør. Hun bad mig dæmpe
mig. “Vær stille! Du vækker jo hele Akademiet,” irettesatte hun mig. Vi
boede i et stort dejligt hus på paradepladsen ved U.S. Naval Academy.
Uberørt sagde jeg: “Helt i orden, de irettesætter også ham nu.”
Præsident Bill Clinton ville blive smidt ud den selvsamme dag. Eller helt sikker i løbet af den samme uge, det var jeg sikker på. Hvorfor? Nuvel, jeg havde været en Top Secret Control Officer i Hæren, jeg kendte til, hvor alvorlig en krænkelse det var at udsætte den nationale sikkerhed for fare -- selv på en lille Coast Guard kutter midt i Beringshavet.
Hvor langt alvorligere var ikke en krænkelse udført af den Øverstkommanderende at have telefonsex med en eller anden 21 årig medhjælper på en ikke-sikker telefonlinje! (Jeg indrømmer, og op til den uge da anede jeg ikke der var noget der hed telefonsex. Og jeg er endda sømand.)
Tilbage til den nationale sikkerhed. Grunden til jeg var så sikker på at Clinton ville være tvunget til at forlade embedet var, at hans opførsel kunne give anledning til at han blev afpresset af 20 fjendtlige sikkerhedstjenester. Regeringen udstyrer præsident med telefonlinjer der er krypterede således at hans samtaler ikke kan blive aflyttet af fjender. Vi bruger millioner på at give ham disse sikre linjer til kommunikationer. Hvem kunne have lyttet med på Bill og Monicas udgydelser? Russerne, kineserne, Irakerne, Iranerne, Palæstinenserne - lad blot listen fortsætte. Han kunne også være blevet afpresset af tilsyneladende venner.
Præsident Bill Clinton ville blive smidt ud den selvsamme dag. Eller helt sikker i løbet af den samme uge, det var jeg sikker på. Hvorfor? Nuvel, jeg havde været en Top Secret Control Officer i Hæren, jeg kendte til, hvor alvorlig en krænkelse det var at udsætte den nationale sikkerhed for fare -- selv på en lille Coast Guard kutter midt i Beringshavet.
Hvor langt alvorligere var ikke en krænkelse udført af den Øverstkommanderende at have telefonsex med en eller anden 21 årig medhjælper på en ikke-sikker telefonlinje! (Jeg indrømmer, og op til den uge da anede jeg ikke der var noget der hed telefonsex. Og jeg er endda sømand.)
Tilbage til den nationale sikkerhed. Grunden til jeg var så sikker på at Clinton ville være tvunget til at forlade embedet var, at hans opførsel kunne give anledning til at han blev afpresset af 20 fjendtlige sikkerhedstjenester. Regeringen udstyrer præsident med telefonlinjer der er krypterede således at hans samtaler ikke kan blive aflyttet af fjender. Vi bruger millioner på at give ham disse sikre linjer til kommunikationer. Hvem kunne have lyttet med på Bill og Monicas udgydelser? Russerne, kineserne, Irakerne, Iranerne, Palæstinenserne - lad blot listen fortsætte. Han kunne også være blevet afpresset af tilsyneladende venner.
Ingen
nation kan tolerere den opførsel i Det Ovale Værelse, det var jeg
sikker på. Vi ved nu, at selv Clintons eget White House stab - med den
eneste undtagelse af fru Hillary Clinton - alle mente han var færdig.
Jovist, ville House Speaker Newt Gingrich og Senatets flertalsleder Trent Lott skynde sig og mødtes med Husets minoritetsleder Dick Gephardt og Senatets minoritetsleder Tom Daschle. Sammen ville de gå til vicepræsident Al Gore og bede ham vise lederskab.
Det var det som helt sikkert ville være sket, for det var det der burde være sket. .
I stedet fik Bill Clinton lov til at give sin State of the Union Tale som om intet var galt. “Hr. Speaker” råbte Husets Sergent, blot seks dage efter de eksplosive nyheder, “Jeg har den store ære og privilegium at introducere Præsidenten for United States!”
Medlemmerne i Kongressen rejste sig alle for at klappe af Bill Clinton. Clintons indledningssætning var “Lad os først redde Social Security.” Ingen havde talt om Social Security før han rejste det som et problem.
Clinton havde åbenbart læst Uncle Remus’ historie. Han var som den snu Bror Kanin. Newt Gingrich og Trent Lott var som Bror Ræv og Bror Bjørn. De troede de havde fået indfanget deres kanin. Kog mig i olie; flå mig levende, men venligst smid mig ikke i tornebuskene, sagde Bror Kanin til sine fangevogtere. - Social Security var Clintons - tornebuske.
Jovist, ville House Speaker Newt Gingrich og Senatets flertalsleder Trent Lott skynde sig og mødtes med Husets minoritetsleder Dick Gephardt og Senatets minoritetsleder Tom Daschle. Sammen ville de gå til vicepræsident Al Gore og bede ham vise lederskab.
Det var det som helt sikkert ville være sket, for det var det der burde være sket. .
I stedet fik Bill Clinton lov til at give sin State of the Union Tale som om intet var galt. “Hr. Speaker” råbte Husets Sergent, blot seks dage efter de eksplosive nyheder, “Jeg har den store ære og privilegium at introducere Præsidenten for United States!”
Medlemmerne i Kongressen rejste sig alle for at klappe af Bill Clinton. Clintons indledningssætning var “Lad os først redde Social Security.” Ingen havde talt om Social Security før han rejste det som et problem.
Clinton havde åbenbart læst Uncle Remus’ historie. Han var som den snu Bror Kanin. Newt Gingrich og Trent Lott var som Bror Ræv og Bror Bjørn. De troede de havde fået indfanget deres kanin. Kog mig i olie; flå mig levende, men venligst smid mig ikke i tornebuskene, sagde Bror Kanin til sine fangevogtere. - Social Security var Clintons - tornebuske.
Det
som derpå hændte er næsten for smertelig at genfortælle. Newt Gingrich
besluttede at trække hele balladen i langdrag indtil november måned. Han
lovede Husets Republikanerne, at de ville få ekstra 40 sæder ved
midtvejsvalget - ligesom Demokraterne havde fået det efter Nixons tvungne
afgang i 1974.
De amerikanske vælgere, besluttede imidlertid noget andet. Republikanerne tabte fem sæder i Huset det år. Amerikanerne sagde der ved valgstederne at de kunne lugte rotten; de mistænkte Gingrich for at lade landet gå gennem denne pinsel af politiske hensyn. Vælgerne havde ret.
Det var Gingrich der blev tvunget ud, ikke Bill Clinton. Snart efter erfarede vi at Gingrich havde været i færd med en udenomsægteskabelig affære samtidig med han var efter Clinton.
I mellemtiden kørte verden videre. I februar 1998 smed Saddam Hussein FN våbeninspektørerne ud. Også den måned erklærede en obskur person ved navn Osama bin Laden krig mod USA. Adskillige måneder senere slog bin Laden til mod USA ved at dræbe hundreder af amerikanere og afrikanere med sine bomber ved vore ambassader i Tanzania og Kenya.
Hvorfor fik jeg undervisning i at Top Secret var dødsensalvorligt da jeg var i militæret? Hvorfor blev jeg truet med fængsel hvis jeg begik fejl - selv ved et uheld - når jeg beskæftigede mig med hemmeligheder betroet i min varetægt? Det var på grund af dette. Det var fordi sådanne sager ikke er og aldrig kan blive blot om sex. Sådanne sager truer hundreder af amerikaneres liv. De sætter vore folk i livsfare.
De amerikanske vælgere, besluttede imidlertid noget andet. Republikanerne tabte fem sæder i Huset det år. Amerikanerne sagde der ved valgstederne at de kunne lugte rotten; de mistænkte Gingrich for at lade landet gå gennem denne pinsel af politiske hensyn. Vælgerne havde ret.
Det var Gingrich der blev tvunget ud, ikke Bill Clinton. Snart efter erfarede vi at Gingrich havde været i færd med en udenomsægteskabelig affære samtidig med han var efter Clinton.
I mellemtiden kørte verden videre. I februar 1998 smed Saddam Hussein FN våbeninspektørerne ud. Også den måned erklærede en obskur person ved navn Osama bin Laden krig mod USA. Adskillige måneder senere slog bin Laden til mod USA ved at dræbe hundreder af amerikanere og afrikanere med sine bomber ved vore ambassader i Tanzania og Kenya.
Hvorfor fik jeg undervisning i at Top Secret var dødsensalvorligt da jeg var i militæret? Hvorfor blev jeg truet med fængsel hvis jeg begik fejl - selv ved et uheld - når jeg beskæftigede mig med hemmeligheder betroet i min varetægt? Det var på grund af dette. Det var fordi sådanne sager ikke er og aldrig kan blive blot om sex. Sådanne sager truer hundreder af amerikaneres liv. De sætter vore folk i livsfare.
Se her er en aldeles fremragende hukommelse
Da
den egyptiske journalist Mohammed Wahby blev interviewet på Jim Lehrer
News Hour om Clinton Lewinsky skandalen gik han bort fra den baserte
holdning hos europæiske og canadiske journalister i panelet. Disse
nyheder, sagde han, ville være meget farlige i vor region. Muslimske
fundamentalister ville formode ud af dette at USA var lige så dekadent
og svag som deres imamer fasthold.
Nu er vi spundet ind i endnu en national sikkerhedssexskandale. General Petraeus har trukket sig i vanære som chef for CIA. Han indrømmer overfor Senator Feinstein at han havde gjort noget vanærende, og nu måtte han gøre det der var ærværdigt.
Bill Clinton tænkte slet ikke i ærværdige baner. Som George Stephanopolos ville sige:
Clintons har ingen skamfølelse, og det er en kæmpefordel i politik,Nu er vi spundet ind i endnu en national sikkerhedssexskandale. General Petraeus har trukket sig i vanære som chef for CIA. Han indrømmer overfor Senator Feinstein at han havde gjort noget vanærende, og nu måtte han gøre det der var ærværdigt.
Bill Clinton tænkte slet ikke i ærværdige baner. Som George Stephanopolos ville sige:
Dog kun hvis vi lader det passere.
Robert Morrison is an author in Annapolis, MD.
Read more: http://www.americanthinker.com/2012/11/that_tangled_web.html#ixzz2CBTj8zjF
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar