Hvorfor muslimske kulturer halter bagud
The Anti-JihadistI de sidste 50 år har mange lande indhentet det rige og udviklede Vesten. Japan, Syd Korea, Taiwan og Singapore uden nogen virkelige naturlige ressourcer, har skabt avancerede, topmoderne og velstående virksomheder, med verdensklasse teknologi der ofte overgår hvad der findes i Vesten. Indien, Brasilien og Kina, skønt endnu ikke fuldt udviklede, besidder nu alle store og indflydelsesrige middelklasser der ikke eksisterede for blot få årtier siden. Der er ingen grund til at tro at deres økonomiske og sociale fremskridt ikke vil fortsætte i den nære fremtid.
Den muslimske verden har på den anden side kæmpet i denne tid med global velstandsvækst - der ikke har vist sig. Disse lande har næsten udelukkende profiteret på, ved en geologisk tilfældighed, olie og gas udvinding. Udover disse aktiviteter forbliver den økonomiske foretagsomhed i muslimske lande sparsom, og strengt rettet mod lokalt forbrug. Trods trillioner af dollars i oliefortjeneste i de sidste 60 år, halter fremskridtet for muslimer på mange områder, såsom videnskabelig forskning, sociale områder og uddannelse voldsomt bagefter resten af verden.
Hvordan kan det være muligt? Svaret, som de førende store medier ikke tør berøre, ligger i den selvsamme kultur i de muslimske lande. Overvej følgende kulturelle spor der alle typisk kan findes i flertallet af de muslimske lande:
Tro på magi: Statsejede malaysiske aviser og TV-stationer sender regelmæssigt åndeløse beretninger med doktorer ('bomoh'), onde ånder og andre former for det overnaturlige.
Besøgende i Malaysia får en god latter ved sådanne besynderlige kulturelle praksis, indtil de med chok erkender at den malaysiske tro på sådan overtro virkelig er alvorligt ment. Men det er ikke kun her i Malaysia dette finder sted. I Saudi Arabien betragter man heksekunst som noget ægte og en større forseelse. I Iran er der love mod bøger, der gør 'trylleri' til en forbrydelse. I Irak er mange af de lokale så absolut overbevist om at de amerikanske soldater bar solbriller der kan se gennem tøjet, og at de har baser beskyttet af 'magtstråler.' En kultur der er ivrig efter at befatte sig med det overnaturlige har taget et gigantisk skridt bort fra rationaliteten, og bedrager sig selv fundamentalt. Selvbedrag er altid, før eller senere, den sikre vej til fiasko.
Tro på konspirationer: Muslimer har antaget det som en Trosartikel at forskellige grupper af såkaldt vantro og andre udefra er engageret i forskellige konspirationer for at holde muslimerne nede, få Islam til at fremstå som dårlig, eller på anden vis er befattet med ondt. Manglen på bevis betyder kun lidt i et samfund, hvor 'skepticisme' allerede er et usædvanligt og fremmedartet ord. For eksempel vil veluddannede muslimer fortælle dig med den dybeste alvor, at 9-11 terrorangrebene faktisk blev gennemført af Zionister, eller CIA, eller U.S. Regeringen, eller nogen anden ondsindet gruppe. Pyt være med det enorme antal beviser på det modsatte. Når de præsenteres med ikke-muslimernes forurettelse, vil muslimerne sædvanligvis feje det til side, og fortsætte med deres vanvittige konspirationsteorier.
Mangel på innovation: Her i Malaysia, er det betegnende at ordet for innovation på malay ("inovasi") ikke fandtes før det kom til fra engelsk, her for ganske nyligt, som et låneord. Innovation der betyder at skabe noget nyt uden fortilfælde, er et risikofyldt og derfor farligt forehavende i den islamiske verden. Grundet til dette er at Islam allerede har et ord for innovation, "bid'ah". I Islam er dette ord i al væsentlighed det samme i betydning som "kætteri," hvilket er endnu en stor forbrydelse under islamisk lov. Således er kreativitet og individualitet yderligere stivnet på en totalitær facon, selv i muslimske lande, hvor den islamiske lov endnu ikke er blevet fuldt implementeret. Improvisation bliver der heller ikke opmuntret til af lignende grunde. Dette er den store grund til at islamiske lande sædvanligvis karakteriseres af en næsten total mangel på videnskabelig forskning og tøven overfor at benytte teknologi som helhed.
Mangel på dygtige arbejdere: Rige, udviklede og succesrige lande som Tyskland, Japan og andre er ikke blot blevet det ved en tilfældighed. Der krævedes millioner af menneskers anstrengelser, knalddygtige specialister der kæmpede i det uendelige med farlige og/eller monotone forsøg i årevis, for at opbygge og også vedligeholde de stadigt mere komplekse edderkoppespindagtige systemer som de moderne nationer er afhængige af fungerer. Men i de muslimske lande, selv de med billioner i olieindtægter, har man vedholdende fejlet i at skabe store klasser af tekniske specialister som moderne nationer skal have. Da der aldrig er nok med mennesker indenfor egne grænser der er villige eller i stand til at arbejde, er de muslimske nationer tvunget til at uddelegere deres behov for arbejdere. I Saudi Arabien og de fleste arabiske stater for eksempel, er rengøringsfolk og tjenestepiger nogle der kommer fra Indien eller Filippinerne, mens ingeniører og andre i de tekniske fag kommer fra Amerika, Europa og i stigende grad Østasien. Denne trend er hastig stigende, paradoksalt nok, i en tid hvor regeringerne i den nu spirende arabiske verden har et stadig større problem med blot at give mad til deres eksploderende befolkninger.
Mangel på erkendelse ved forfremmelser: Vesten er stortrivedes ikke kun fordi man har lært at holde mennesker ansvarlige for deres egne handlinger, men også fordi man har lært at uddele belønninger baseret på individuel flid og foretagsomhed. Således bliver individer der yder rigtig meget med tiden til ledere og får de bedste belønninger (i prestige, stillinger, penge mv.) Det lykkes ikke altid for vesterlændinge at leve op til disse idealer, men selve koncepterne stilles der ikke spørgsmål ved. I den islamiske verden er det der imidlertid tæller personlig loyalitet, personlige forbindelser, og stamme/sekt medlemskab. Uduelige ledere foretrækkes fremfor de kompetente, så længe de er ordentlig loyale. En sådan tilstand giver plads til en utrolig ineffektivitet i hverdagen og katastrofale konsekvenser når hvilken som helst krise dukker op. Muslimerne elsker at sige "Om Gud det vil" i svære tider, hvilket for muslimer synes at være hele tiden. Faktisk er det ikke så meget "Guds Vilje" men mere de uundgåelige konsekvenser af deres mislykkede kultur.
Hvis du har læst med indtil nu kan du uden tvivl selv føje flere ting til denne liste. Men husk den politiske korrekthed dikterer alt alle kulturer er på sin vis "lige," og muslimerne er overbeviste om at deres kulturer er overlegne, pyt være med mængden af beviser på det modsatte. Så selvom jeg ønsker at være optimist, så er det ikke 'de kloge penge' der driver de som tilsyneladende ønsker reformer i de underpræsterende samfund i den muslimske verden. I hvert fald ikke endnu.
The Anti-Jihadist is the pseudonym of a counter-jihad writer, activist and critic of Islam who resides in a majority Muslim country. His work can also be found at Jihad Watch, Infidel Bloggers Alliance and Pedestrian
http://frontpagemag.com/2011/06/03/why-muslim-cultures-lag-behind/2/
Tro på konspirationer: Muslimer har antaget det som en Trosartikel at forskellige grupper af såkaldt vantro og andre udefra er engageret i forskellige konspirationer for at holde muslimerne nede, få Islam til at fremstå som dårlig, eller på anden vis er befattet med ondt. Manglen på bevis betyder kun lidt i et samfund, hvor 'skepticisme' allerede er et usædvanligt og fremmedartet ord. For eksempel vil veluddannede muslimer fortælle dig med den dybeste alvor, at 9-11 terrorangrebene faktisk blev gennemført af Zionister, eller CIA, eller U.S. Regeringen, eller nogen anden ondsindet gruppe. Pyt være med det enorme antal beviser på det modsatte. Når de præsenteres med ikke-muslimernes forurettelse, vil muslimerne sædvanligvis feje det til side, og fortsætte med deres vanvittige konspirationsteorier.
Mangel på innovation: Her i Malaysia, er det betegnende at ordet for innovation på malay ("inovasi") ikke fandtes før det kom til fra engelsk, her for ganske nyligt, som et låneord. Innovation der betyder at skabe noget nyt uden fortilfælde, er et risikofyldt og derfor farligt forehavende i den islamiske verden. Grundet til dette er at Islam allerede har et ord for innovation, "bid'ah". I Islam er dette ord i al væsentlighed det samme i betydning som "kætteri," hvilket er endnu en stor forbrydelse under islamisk lov. Således er kreativitet og individualitet yderligere stivnet på en totalitær facon, selv i muslimske lande, hvor den islamiske lov endnu ikke er blevet fuldt implementeret. Improvisation bliver der heller ikke opmuntret til af lignende grunde. Dette er den store grund til at islamiske lande sædvanligvis karakteriseres af en næsten total mangel på videnskabelig forskning og tøven overfor at benytte teknologi som helhed.
Mangel på hengivenhed til ikke-familie/ikke stamme/ikke-klan organisationer: I de fleste muslimske samfund går loyaliteten ofte kun til ens stamme eller sekt. Folk fra den måske fjernt liggende regering, eller de fra dalen ved siden af for den sags skyld er 'fremmede' der bør mødes med mistænksomhed eller fjendtlighed. Afghanistan er det perfekte eksempel på denne form for kaos. Selv hvis disse forskelle forsøges udjævnet, så at sige, ved magt og tvang af et diktatur, er manglen på sammenhold og mistillid stadig tilbage. Muslimske ledere kommer sædvanligvis til at holder fast i magten gennem at udnytte dette karaktertræk, ved at spille den ene stamme ud mod den anden. Patriotisme blandt den store offentlighed er endnu et fremmedagtigt koncept, et koncept vi i Vesten antager for givet. Muslimerne kan forblive loyale overfor Islam som et hele, men vigtigst, især overfor stammen.
Mangel på indflydelse/magt til kvinder: Fremtiden, uanset hvordan den former sig vil næsten med sikkerhed indbefatte mere teknologi, og ikke mindre. Hvor godt påklædt er et samfund til denne fremtid, hvis halvdelen af dets medlemmer kun (når det går højt) får givet deres rettigheder med stort besvær? I mange islamiske lande, er kvinder ofte analfabeter, og har ingen rettigheder i livets vigtige beslutninger, såsom opdragelsen af børn, ægteskab eller uddannelse. Og hvorfor skulle de dog også det? Forskellige vers fra Koranen, oldgamle islamiske traditioner, og kernelæren i islam omtaler kvinder som intet andet end kvæg, og de mandlige slægtninges ejendom - aldrig, aldrig lige med mænd. Og ingen kan 'reformere' disse læresætninger til noget mere oplyst -- se straffen for "bid'ah" nævnt foroven.
Mangel på personligt ansvar: Muslimske leder lyver ofte overfor, eller bedrager deres eget folk, overfor underordnede, eller overfor allierede for at fremme deres egen personlige agenda. Husk at de fleste muslimske lande er et kludetæppe af stammer der kan tolererer hinanden selv i de bedste tider. Loyalitet overfor ens land som et hele er nærmest ikke eksisterende. Derfor er hovedformålet for disse ledere, uanset om det er i toppen, midten eller bunden, at stjæle så meget de kan, mens de kan, for at berige sig selv og deres familier, klaner eller stammer -- nationale interesser, pyt være med dem. Hvis du er en af de meget sjældne ikke-korrupte, eller på anden vis er for dum til at stjæle når muligheden er der, jo større tåbe er du. Andre stammer eller grupper er nyttige syndebukke når der er brug for det, eller når man skal aflede skylden fra sig selv.
Mangel på dygtige arbejdere: Rige, udviklede og succesrige lande som Tyskland, Japan og andre er ikke blot blevet det ved en tilfældighed. Der krævedes millioner af menneskers anstrengelser, knalddygtige specialister der kæmpede i det uendelige med farlige og/eller monotone forsøg i årevis, for at opbygge og også vedligeholde de stadigt mere komplekse edderkoppespindagtige systemer som de moderne nationer er afhængige af fungerer. Men i de muslimske lande, selv de med billioner i olieindtægter, har man vedholdende fejlet i at skabe store klasser af tekniske specialister som moderne nationer skal have. Da der aldrig er nok med mennesker indenfor egne grænser der er villige eller i stand til at arbejde, er de muslimske nationer tvunget til at uddelegere deres behov for arbejdere. I Saudi Arabien og de fleste arabiske stater for eksempel, er rengøringsfolk og tjenestepiger nogle der kommer fra Indien eller Filippinerne, mens ingeniører og andre i de tekniske fag kommer fra Amerika, Europa og i stigende grad Østasien. Denne trend er hastig stigende, paradoksalt nok, i en tid hvor regeringerne i den nu spirende arabiske verden har et stadig større problem med blot at give mad til deres eksploderende befolkninger.
Mangel på erkendelse ved forfremmelser: Vesten er stortrivedes ikke kun fordi man har lært at holde mennesker ansvarlige for deres egne handlinger, men også fordi man har lært at uddele belønninger baseret på individuel flid og foretagsomhed. Således bliver individer der yder rigtig meget med tiden til ledere og får de bedste belønninger (i prestige, stillinger, penge mv.) Det lykkes ikke altid for vesterlændinge at leve op til disse idealer, men selve koncepterne stilles der ikke spørgsmål ved. I den islamiske verden er det der imidlertid tæller personlig loyalitet, personlige forbindelser, og stamme/sekt medlemskab. Uduelige ledere foretrækkes fremfor de kompetente, så længe de er ordentlig loyale. En sådan tilstand giver plads til en utrolig ineffektivitet i hverdagen og katastrofale konsekvenser når hvilken som helst krise dukker op. Muslimerne elsker at sige "Om Gud det vil" i svære tider, hvilket for muslimer synes at være hele tiden. Faktisk er det ikke så meget "Guds Vilje" men mere de uundgåelige konsekvenser af deres mislykkede kultur.
Hvis du har læst med indtil nu kan du uden tvivl selv føje flere ting til denne liste. Men husk den politiske korrekthed dikterer alt alle kulturer er på sin vis "lige," og muslimerne er overbeviste om at deres kulturer er overlegne, pyt være med mængden af beviser på det modsatte. Så selvom jeg ønsker at være optimist, så er det ikke 'de kloge penge' der driver de som tilsyneladende ønsker reformer i de underpræsterende samfund i den muslimske verden. I hvert fald ikke endnu.
The Anti-Jihadist is the pseudonym of a counter-jihad writer, activist and critic of Islam who resides in a majority Muslim country. His work can also be found at Jihad Watch, Infidel Bloggers Alliance and Pedestrian
http://frontpagemag.com/2011/06/03/why-muslim-cultures-lag-behind/2/
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar