Hvorfor Romney let vinder over Obama
The Drive-By Pundit
Til de af Jer der er frustrerede over de seneste "FoxNews/ABC-CBS-NBC/Wall Street Journal/USAToday/Perth Amboy Times/And Whatnot"
meningsundersøgelser der viser at Obama ligger 300 point over Romney i
kampen om præsidentposten, gør Jer selv en stor tjeneste -- glem det og
alt der ligner det.
Det har jeg gjort nu i månedsvis, og det har været yderst gavnligt for mit blodtryk. Da en nyhedsrapport på TV om de friskeste meningsundersøgelser dukkede op, ja da skiftede jeg omgående kanal. Når jeg hører orden “meningsundersøgelse” i radioen, så skifter jeg hurtigt station. Når jeg tilfældigvis i en avisartikel eller klumme ser en meningsundersøgelse, så bladrer jeg straks videre til vittighedstegningerne.
Som tidligere journalist har jeg gennem erfaring lært at de fleste meningsundersøgelser der foretages af nyhedsmedierne ikke udføres for at afspejle virkeligheden, men for at forvrænge den. På samme måde som Hollywood har opdaget at kan man billigt og let kan fylde æteren med såkaldte “realityshows,” har nyhedsmedierne fundet ud af at det samme gør sig gældende med meningsundersøgelser, blot på deres sider.
Bemærk dig dette: Romney vil med lethed vinde dette valg til november. Jeg er sikker på dette fordi der er en hovedfaktor der er blevet overset denne gang -- de sorte har mistet deres passion for Obama.
Jeg kan se dette tab afspejlet i ansigterne hos mine sorte kolleger, der ved nævnelse af Obamas navn ikke længere gløder af henrykkelsens glæde -- noget sorte normalt reserverer til når man vinder i lotto, og stævnemøder med personer der ikke er deres ægtefælle. Som talemåden lyder i ‘det kvarter, hvor jeg voksede op’: “Hvis han ser ud til at være glad, så har han enten alle numre rigtigt - eller han er på grisebassen.”
Det har jeg gjort nu i månedsvis, og det har været yderst gavnligt for mit blodtryk. Da en nyhedsrapport på TV om de friskeste meningsundersøgelser dukkede op, ja da skiftede jeg omgående kanal. Når jeg hører orden “meningsundersøgelse” i radioen, så skifter jeg hurtigt station. Når jeg tilfældigvis i en avisartikel eller klumme ser en meningsundersøgelse, så bladrer jeg straks videre til vittighedstegningerne.
Som tidligere journalist har jeg gennem erfaring lært at de fleste meningsundersøgelser der foretages af nyhedsmedierne ikke udføres for at afspejle virkeligheden, men for at forvrænge den. På samme måde som Hollywood har opdaget at kan man billigt og let kan fylde æteren med såkaldte “realityshows,” har nyhedsmedierne fundet ud af at det samme gør sig gældende med meningsundersøgelser, blot på deres sider.
Bemærk dig dette: Romney vil med lethed vinde dette valg til november. Jeg er sikker på dette fordi der er en hovedfaktor der er blevet overset denne gang -- de sorte har mistet deres passion for Obama.
Jeg kan se dette tab afspejlet i ansigterne hos mine sorte kolleger, der ved nævnelse af Obamas navn ikke længere gløder af henrykkelsens glæde -- noget sorte normalt reserverer til når man vinder i lotto, og stævnemøder med personer der ikke er deres ægtefælle. Som talemåden lyder i ‘det kvarter, hvor jeg voksede op’: “Hvis han ser ud til at være glad, så har han enten alle numre rigtigt - eller han er på grisebassen.”
Jeg kan også høre det på deres stemmer. Tilbage
i 2008, når sorte talte om Obama så var det som om de beskrev et møde
med den Guddommelige. Obama var “Den Udvalgte Ene” og “Frelseren af den
sorte mand,” som min tante Gladys råbte i telefonen til mig efter hun
erfarede at jeg støttede McCain.
Nu er det mere følelser som, “Giv manden en chance,” og “Han har brug for mere tid til at få klaret problemerne.” Sorte er helt klart i færd med en undskyldningsindsats for den Gud der har fejlet.
Men tydeligst ser jeg de sortes mangel på passion for Obama i deres øjne. Før, når sorte talte om Obama, så de dig direkte i øjnene med tillid, med euforiske blikke, næsten ligesom en kat der har fanget en mus i et hjørne. Men virkeligheden med tocifrede arbejdsløshedstal, forringede indkomster, og stærkt stigende benzin og købmandsregninger har længe hvilet tungt på de sortes samfund. Nu når sorte taler om Obama er deres øjne uden glans, apatiske næsten modløst.
Jovist, når det drejer sig om deres falmende glød for Obama så sætter sorte en pæn facade på, især når hvide er omkring dem - det vil sige i meningsundersøgelserne. Men jeg kender mit folk “som min egen bukselomme.” ("like every square inch of my glorious naked body" (en lille Rush Limbaugh sprogblomst). Når man er på forkert vej og konfronteres med hvide da vil sorte altid skjule deres sande tanker og følelser, næsten på samme stædige vis som at de ikke vil indrømme at O.J. gjorde det. (O.J. Simpson sagen).
Nu er det mere følelser som, “Giv manden en chance,” og “Han har brug for mere tid til at få klaret problemerne.” Sorte er helt klart i færd med en undskyldningsindsats for den Gud der har fejlet.
Men tydeligst ser jeg de sortes mangel på passion for Obama i deres øjne. Før, når sorte talte om Obama, så de dig direkte i øjnene med tillid, med euforiske blikke, næsten ligesom en kat der har fanget en mus i et hjørne. Men virkeligheden med tocifrede arbejdsløshedstal, forringede indkomster, og stærkt stigende benzin og købmandsregninger har længe hvilet tungt på de sortes samfund. Nu når sorte taler om Obama er deres øjne uden glans, apatiske næsten modløst.
Jovist, når det drejer sig om deres falmende glød for Obama så sætter sorte en pæn facade på, især når hvide er omkring dem - det vil sige i meningsundersøgelserne. Men jeg kender mit folk “som min egen bukselomme.” ("like every square inch of my glorious naked body" (en lille Rush Limbaugh sprogblomst). Når man er på forkert vej og konfronteres med hvide da vil sorte altid skjule deres sande tanker og følelser, næsten på samme stædige vis som at de ikke vil indrømme at O.J. gjorde det. (O.J. Simpson sagen).
Sorte
har afsløret for sig selv hvad de mistænkte ham for at være fra
begyndelsen: Den nyeste i en lang række af sorte Messiaser/Fupmagere der
også først blev beskrevet som værende karismatiske, inspirerende,
visionære og yderst veltalende. De navne omfatter typer som Marion
Barry, Carl Stokes, Coleman Young, Richard Hatcher, Kenneth Gibson og
lIonel J. Wilson.
Hver eneste af dem fejlede på tragisk vis, og skønt sorte har svært ved at anerkende den kendsgerning så ved de det godt inderst inde. Sorte politikere -- især venstreorienterede Demokrater -- er alle dømt til fiasko fordi hver af dem tror på han er manifestationen af den genopstandne Dr. Martin Luther King.
Hver eneste af dem fejlede på tragisk vis, og skønt sorte har svært ved at anerkende den kendsgerning så ved de det godt inderst inde. Sorte politikere -- især venstreorienterede Demokrater -- er alle dømt til fiasko fordi hver af dem tror på han er manifestationen af den genopstandne Dr. Martin Luther King.
Deres
trick er altid det samme: Højtragende retorik, laden som om de er
guddommelige, charme der inspirerer uden at der kan stilles spørgsmål
ved den, en nærmest religiøs hengivenhed (lyder det bekendt?). De
er de samme store kvaliteter hos en borgerrettighedsleder men elendig
forberedelse for en med forhåbninger om at være den mest magtfulde mand i
verden.
Lad os blot se det i øjnene: Trods alle hans store kvaliteter ville Dr. King have været en elendig præsident.
Jeg
er udmærket klar over at det jeg siger, og skriver, kan afvises som
anekdoter, men der er virkelig noget forfriskende konservativt i luften
igen i det sorte samfund. Sorte “pastorer siger deres menigheder
spørger, hvordan en ægte kristen kan bakke op om ægteskaber mellem
personer af samme køn, som præsident Barack Obama,” gør. Hvis den
historie står til troende, da opmuntrer nogle sorte præster deres menigheder til ikke at stemme på Valgdagen, med valget mellem en Rock Stjerne som chef eller en mormon.
Og så er vi tilbage ved meningsundersøgelserne, og hvorfor Romney bliver vor næste præsident. Undersøgelserne har i det store og hele ikke aspektet med de sortes massive mangel på passion for Obama med. Alle deres modeller formoder at til november vil de sorte stemme på Obama i samme antal som det skete i 2008 -- 13% af den nationale stemmeafgivelse versus 11% i 2004, hvilket er det traditionelle.
Når passionens motivation ikke længere er tilstede, så kan man forvente 2 millioner færre sorte på Obamas vægtskål denne gang, hvilket betyder dødsdommen for hans udsigter til genvalg.
Og så er vi tilbage ved meningsundersøgelserne, og hvorfor Romney bliver vor næste præsident. Undersøgelserne har i det store og hele ikke aspektet med de sortes massive mangel på passion for Obama med. Alle deres modeller formoder at til november vil de sorte stemme på Obama i samme antal som det skete i 2008 -- 13% af den nationale stemmeafgivelse versus 11% i 2004, hvilket er det traditionelle.
Når passionens motivation ikke længere er tilstede, så kan man forvente 2 millioner færre sorte på Obamas vægtskål denne gang, hvilket betyder dødsdommen for hans udsigter til genvalg.
Så fuld fart frem Romney. Fuld fart.
The Drive-By Pundit is the pen name of Perry Drake, author of two recently published e-books, The Book of Racist Democrat Quotes and "Democratic Nigger!": The Long, Racist, Bloody, Account of the Democrat Party's Hatred for Blacks. Both are available on Amazon.com. Perry can be reached at prrydrake@yahoo.com, on Facebook at www.facebook.com/perry.drake.10 and on Twitter @Perry_Drake.
http://www.americanthinker.com/2012/09/why_romney_is_going_to_romp_over_obama_in_november.html#ixzz275lRPD8k
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar