Cameron's fineste stund!

David Cameron's finest hour

---

Patrick Buchanan

Premierminister David Cameron's beslutning om at nedlægge veto mod Tysklands krav om en ny europæisk økonomisk union vil præcisere hans ledelse.

Ydermere har Cameron hejst et banner for patrioter der overalt kæmper for at fastholde deres nationale uafhængighed.

Med sit Nej til en finansunion, erklærede Cameron for EU: “Britisk overdragelse af suverænitet slutter her. Og Storbritannien vil nægte Bruxelles en myndighed til overopsyn af nogen nationale budgetter eller nogen ret til at indføre sanktioner mod EU-medlemmer.”

Den Euro-skeptiske højrefløj er forståeligt nok begejstret.

"Han sætter Storbritannien først tordnede Daily Mail.” Der er nu en vidunderlig mulighed for Storbritannien for gradvist at løsne sig fra lænkerne i et overstats, overregulerende, anti-demokratisk, korrupt EU.”

The Sun fremstillede Cameron som Winston Churchill, benyttede krigstiden V- for victory over en overskrift: “Rend mig i r... (Up EURS ..) Bulldog premierministeren står fast for Storbritannien.” Den britiske venstrefløj gik derimod næsten i selvsving.

"Cameron lader U.K. sejle sin egen sø," hylede the Guardian. "EU forlader Storbritannien,” klagede The Independent.

Koalitionspartneren Nick Clegg fra Liberal Democrats blev svag i koderne, og hævder at premierministeren har overladt Storbritannien værende “isoleret og marginaliseret....et eller andet sted midt i Atlanten.”

Dog forestiller man sig at Storbritannien på en eller anden måde vil overleve.

Selvom han måske ikke har været klar over den brandstorm der ville følge med hans beslutning har Cameron dog fået udstillet det skjulte spil der foregår i Europa. Tyskerne har taget hånd om krisen, der som sin årsag har den økonomiske promiskuitet i Club Middelhavet - Grækenland, Italien, Spanien, Portugal - for at springe fremad i et tigerspring mod en europæisk finansiel og politisk union.

I bund og grund tilbyder Berlin fallenterne en bestikkelse ved at sige:

"Helt i orden, vi kautionerer for Jer. Men tilgengæld skal alle 17 medlemmer af eurozonen accepterer ændringer til EU-traktaten under hvilke de underlægger deres budgetter Bruxelles. Og hvis deres underskud og/eller gæld overskrider de tilladelige grænser, vil der komme sanktioner og bøder mod disse lande.”

Tyskerne udnytter krisen for at påtvinge deres eurozone model i dag, og på hele Europa i morgen

Nuvel, kunne nogle spørge, da Tyskland er den mest succesrige økonomi i Europa, hvorfor så ikke påtvinge den model?

Svar:

Ved at en nation skal lade sit budget underlægge en gennemgang af en højere myndighed og acceptere retten hos en sådan myndighed til at ændre i budgettet eller straffe den nation, er som at ophøre med den fundamentale ret til at være fri.

Cameron kan synes at være isoleret, men han taler på timillioners vegne udenfor Storbritannien - italienere, tyskere og andre der har fået nok af den påtvungne sparsommelighed. Nordeuropæerne har fået nok af at skulle kautionere for Club Middelhavets tåber, der ikke arbejder særlig hårdt eller særlig længe som de selv gør.

Nationalismen koger over hele Europa, og det er umuligt at tro at lederne i de 26 EU lande, ved at indgå en form for aftale med Angela Merkel og Nicolas Sarkozy, kan binde deres landsmænd til for evigt at undlade at benytte veto kortet ved deres kommende budgetrunder i Bruxelles.  

Vil grækerne og italienerne virkelig acceptere et årti med sparhals for at betale af på den enorme gæld, større end den nationale økonomi, til banker og obligationsejere oveni de hundredvis af milliarder euros der allerede er brugt?

Hvis Italien og Grækenland var U.S. borgere fremfor EU lande ville begge være blevet erklæret fallit, været blevet tvunget til at betale det de kunne, derpå frigjort fra de tilbageværende forpligtelser, mens deres kreditorer ville være tvunget til at sluge deres tab.

Ydermere er der pragmatiske grunde til at forkaste den tyske plan. Europa ser ud til at gå ind i en stagnation eller recession. Dog, under den økonomiske unionsplan ville i praksis alle i eurozonen skulle hæve skatterne for at få balance i budgetter hvor den hjemlige velfærdsstat konsumerer næsten hele den nationale økonomi.

Er det at øge skatterne fornuftigt i en recession? Ville det ikke være en risiko for at uddybe recessionen, forøge den nationale gæld, tvinge renterne i vejret for at få tiltrukket investorer til nye nationale obligationer når de gamle forfalder til betaling?

Alt dette rejser det større spørgsmål. Kan Eurozone overleve? Hvis ikke, kan EU?

Når man tager den fjendtlige holdning hos grækerne, italienerne, og mange andre, i betragtning som står overfor årevis af sparsommelighed for at tilbagebetale gælden, når man tager den øgede tilbageholdenhed hos Den Europæiske Centralbank, hos Tyskland og hos Nordeuropa for at kautionere for de overforbrugende i betragtning, når man tager manglen på ressourcer der er til rådighed i betragtning, er så ikke det at lade Eurozonen gå konkurs næsten uundgåelig?

Og hvis det sker, når man tager størrelsen af gælden i betragtning, så ville resultatet være et kollaps som Lehman Brothers.

Billioner af euros i gæld der idag optræder som værdier på regnskabsarkene i de store banker og med portfolioen af millioner af investorer der kunne fordufte i nattens løb.

Som den “nattens brandklokke!” Thomas Jefferson hørte i 1820, var et forvarsel om Civil War, er Cameron's erklæring om at den europæiske økonomiske og politiske union fortsætter, dog uden Storbritannien et forvarsel om det sammenbrud der er på vej.

Og hvis Eurozonen kollapser, og derpå EU, hvad er så Europa - andet end et geografisk udtryk?

 
        
Pat Buchanan was twice a candidate for the Republican presidential nomination and the Reform Party's candidate in 2000. He is also a founder and editor of The American Conservative. Now a political analyst for MSNBC and a syndicated columnist, he served three presidents in the White House, was a founding panelist of three national TV shows, and is the author of seven books. His latest book is "Suicide of a Superpower: Will America Survive to 2025?"