mandag den 12. december 2011

Euroen og storpolitik

Storbritannien forkaster ny EU-traktat der skal ‘redde’ Euroen

Joel B. Pollak
               
Den britiske koalitionsregering under ledelse af premierminister David Cameron har forkastet en ny traktat som Frankrig og Tyskland går ind for, der skal forsøge at “redde” Europas fælles valuta ved at forpligte medlemslandene til at få orden i deres budgetter, og ofre noget af deres suverænitet til en central myndighed.

Ungarn var det eneste EU medlem der sagde fra og sluttede sig til Storbritannien for at forhindre en enstemmighed i EU og har forårsaget stor frustration hos pro EU-regeringerne.

Cameron kom med foruroligende bemærkninger som forsvar for britisk suverænitet til pressen og offentligheden: Se denne video.



Åh, undskyld det var jo fiktionsministeren Jim Hacker fra den britiske komedieserie fra 1980’erne Sorry, Yes, Minister.


Her følger så nogle af Camerons betragtninger:






De beslutninger der blev taget den nat har sit udspring i en ting: Den kendsgerning at der er en enkelt valuta i Europa, Euroen. Storbritannien står udenfor og således vil det forblive. Andre lande er med og skal foretage nogle skrappe forandringer - herunder at opgive suverænitet for at forsøge at klare krisen. 


Jeg foretrækker stadige denne tidløse ordveksling fra en anden episode af Yes, Minister. 


Sir Humphrey: Minister, Storbritannien har haft samme formål med udenrigspolitikken i mindst 500 år: At skabe et ikke forenet Europa. I den sags tjeneste har vi kæmpet med hollænderne mod spanierne, med tyskerne mod franskmændene, med franskmændene og italienerne mod tyskerne, og med franskmændene mod tyskerne og italienerne. Del og hersk, forstår De! Hvorfor skulle vi dog lave om på det nu, det har jo fungeret aldeles udmærket, ikke sandt?

Hacker: Det er jo alt sammen en gammel historie, ikke?

Sir Humphrey: Jovist, og den nuværende politik. Vi skulle få hele konstruktionen (EEC) til at bryde sammen, derfor måtte vi derind. Vi forsøgte at få det til at bryde sammen udefra, men det duede ikke. Nu da vi er med kan vi få hele til at gå i kaos: Tyskerne mod franskmændene, franskmændene mod italienerne, italienerne mod hollænderne. Udenrigsministeriet er yderst tilfreds; det er ligesom i de gamle dage. 

Hacker: Men vi er jo alle forpligtet på det europæiske ideal, ikke? 

Sir Humphrey: [småleende] Åh, ja såmænd, Minister.

Hacker: Hvis ikke, hvorfor går vi så ind for flere medlemslande?

Sir Humphrey: Nuvel, af samme årsag. Det er ligesom De Forenede Nationer, jo flere medlemmer der faktisk er des flere diskussioner der kan fremføres, des mere nytteløs og impotent bliver det. 

Hacker: Hvilken frastødende kynisme.

Sir Humphrey: Såmænd....Vi kalder det diplomati, Minister.
.    

http://bigpeace.com/jpollak/2011/12/09/britain-rejects-new-treaty-to-save-euro/

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails